18. marts 2010, 22:30

»Man må sno sig,« sagde ålen i Carl Ewalds fortælling »Aalen« fra 1902. Og det lykkes da også flere gange, men til sidst ender den på stegepanden. Der ender kommunerne også næste år, hvis regeringens udmeldte nulvækst træder i kraft. Uden vilje til velfærdsreformer, skattestigninger eller servicereduktioner kan kommunerne ikke sno sig uden om serviceforringelser. Det mener den nye formand for Kommunernes Landsforening, socialdemokraten Jan Trøjborg.

Hvad forventer du, bliver konsekvensen af den bebudede nulvækst?

»Hvis vi nøjes med 2011, og jeg er flink ved regeringen, så er det halvanden milliard i besparelser.«

Hvad vil det konkret betyde?

»Der er ingen, der går fri. Det begynder at blive så store beløb og med så små indkomstfremgange, at der ikke er skatteindtægter i stigende omfang. Dertil kommer, at en lang række af de engangsindtægter, vi har haft i de gode år, er væk og afløst af negative indkomster i stedet.«

Du har rost et udspil fra S-SF om, at de i regering ville tillade 1,8 procent realvækst i stedet for nulvækst. Hvorfor det?

»De har vist en vilje til at bruge skatterne til at finansiere dele af det, og det har nok den hurtigste virkning på statsunderskuddet - holdt inden for en meget snæver ramme. Uanset hvad, vil jeg garantere, at kommunerne er meget villige til at indgå et partnerskab, hvor vi påtager os medansvar for at løse de økonomiske udfordringer, hvis regeringen og Folketinget også anviser vejen.«

Robotterne kommer

Men nu var begge de partier jo hurtigere til at skyde dit forslag om brugerbetaling for rengøring hos velhavende ældre ned?

»Vi er det eneste land i verden, der har den type service, og fra KLs side har man sagt i mange år, at man kan ændre på den. Det er selvfølgelig altid ubehageligt at lave ændringer. Men lad os nu se, om det ikke kommer på et tidspunkt i en eller anden form.«

Brugerbetaling kan man jo lave i alle mulige former?

Det er jo et folketingsanliggende, men jeg synes, at vi har en meget, meget høj brugerbetaling på børnepasningen. LO-arbejdere, der har børn, betaler blodigt for at få passet dem - måske 35 procent i et almindeligt husholdningsbudget, hvis man har én i vuggestue og én i børnehave. Det kan virke tilfældigt, hvor vi har brugerbetaling, og hvor vi ikke har.«

I de fleste kommuner stiger antallet af ældre, og udgifterne kommer under enormt pres samtidig med, at der kommer færre på arbejdsmarkedet. Skal problemet løses med flere robotter?

»Alt det dér skal have fuld skrue! Min egen kommune håber at få det første foregangsplejehjem for moderne teknologi med en lang række automatiserede robotløsninger. Men det løser ikke det dødens gab med fem på vej ind på arbejdsmarkedet, mens der otte på vej ud.«

100.000 flere i arbejde

Hvad er løsningen så?

»Vi skal have flere i arbejde - 100.000 mere er et godt bud. Både før og efter højkonjunkturen var der 800.000 på overførselsindkomster. Og demografien lægger flere til i de kommende år.«

Hvem er det, der skal ud på arbejdsmarkedet?

»Vi gør en kæmpeindsats for, at unge ramt af ledighed ikke lever et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Derudover er det vigtigt, at flere på overførselsindkomster får en bedre tilværelse og kommer tilbage i job.«

Er det så førtidspensionister, det gælder?

»Unge mennesker skal ikke være førtidspensionister. De skal i behandling og tilbage på jobbet sammen med en forebyggende indsats. Men nu må andre også komme med nogen løsninger. Hvis det kniber med idéerne, så er der tre kommissioner, der er kommet med forslag. De samler støv på hylden.