LEVENDE BILLEDER: TV og video på Internettet kan i længden blive en reel trussel mod de gammelkendte TV-stationer. Men det kræver bedre teknik og en helt ny måde at tænke medier på.
17. juni 2000, 00:00 – opdateret 25. februar 2003, 21:30
Stor var pressedækningen, da filmselskabet Zentropa for et par måneder siden lancerede en såkaldt webTV-station under navnet TVropa, og det skortede ikke på kæphøje prognoser om de gamle TV-stationers snarlige død.
"Selve ideen om at producere TV til Internettet eller i det hele taget putte video-klip på Internettet er slet ikke ny. Men det er stadig på det primitive, tidlige stadium."
Ordene kommer fra danskeren Jakob Nielsen, der bor i Californien og er den ene halvdel af konsulentfirmaet Nielsen Norman Group, som lever af at rådgive virksomheder om design og brugervenlighed på deres Internetsider.
Med lidt mere populære termer kan man kalde Jakob Nielsen Internet-ekspert eller web-guru. Han følger udviklingen på Nettet nøje og mener, at webTV - TV og video på Internet - inden for de næste fem til ti år kan vise sig at være en reel trussel mod det gammelkendte fjernsyn.
Det kræver imidlertid, at producenterne af webTV finder ud af, hvad de levende billeder skal bruges til. For webTV drejer sig ikke bare om at overføre TV til Internet, mener Jakob Nielsen.
Han kalder det en "konservativ og uinspireret" udnyttelse af Internettet blot at lægge færdigproducerede videoklip ud, som den enkelte bruger så kan sidde og se på. Noget, som langt de fleste webTV-stationer i dag gør.
"Det svarer til, at da man i fjernsynets barndom skulle lave TV-nyheder, satte man blot kamera op foran radioavisens oplæser. Det ville man jo aldrig gøre i dag. Det er en fejl, man begår, hver gang der kommer et nyt medie. Så tager man det gamle medie og smækker det ind i det nye, og det virker altså ikke," siger Jakob Nielsen.
"Internet er karakteriseret ved, at folk sidder og klikker sig videre hele tiden og synes, at der skal ske noget. Det er forskellen mellem traditionelt fjernsyn, hvor folk sidder i sofaen og godt kan se en halv times udsendelse. Det kan man ikke på Internettet, hvor tingene skal være korte og professionelt producerede," siger Jakob Nielsen:
Desuden skal tingene være integrerede. Man skal kombinere video med tekst, foto, tegninger, hypertekst osv. Gøre det muligt for brugeren at overtage styringen og ikke bare gå igennem et lineært videoforløb."
Han mener, at der i dag kun er meget få eksempler på Internetsider, der har fundet en god måde at integrere video i en interaktiv brugerflade. Det bedste eksempel, han kan fremdrage, er det amerikanske finanssite, Yahoo FinanceVision.
Her er skærmen delt op i flere dele. I et felt kører der en TV-udsendelse, mens der i de andre felter hele tiden kommer nye, skrevne informationer, som relaterer til udsendelsen. Brugeren kan så løbende klikke sig ind på andre sider og videre til de informationer, der har interesse.
"Det er et nyt sprog at fortælle historier i. I stedet for at tale om, at noget er radio, og noget er skrift, så kan man lege med alle genrerne, når det drejer sig om lyd, billede og tekst; samtidig med at det hele skal være interaktivt. Det er yt at lave ren TV-produktion til Nettet, men hvad der så er in, ja, det må guderne vide, for det står stadig hen i det uvisse."
æ
Han forklarer, at TVropa har en række projekter i gang, hvor folk forsøger at udtænke koncepter til Internettet inden for en række forskellige kategorier som nyheder, sport, livsstil og underholdning.
TVropas mål er at blive en såkaldt satellit- eller webTV-portal, hvor der efterhånden vil være flere hundrede forskellige WebTV-kanaler, som laves af forskellige, uafhængige producenter.
Hver enkelt kanal vil måske kun have interesse for et par tusinde brugere; men hvis man lægger alle kanalerne sammen, vil TVropa få et ret stort "seertal". Det samme princip kendes fra flere andre webTV-stationer - f.eks. broadcast.com - og kaldes også narrowcasting.
Almindelig TV og radio, eller broadcasting, er kendetegnet ved, at være én bred kanal, der henvender sig til mange på en gang. Ved narrowcasting har man derimod mange meget smalle kanaler, som hver for sig kun henvender sig til få brugere.
Niels Aalbæk Jensen er derfor heller ikke enig i Jakob Nielsen påstand om, at webTV-udsendelser skal være meget korte, fordi brugeren ellers bliver utålmodig. Han mener, at den enkelte bruger godt vil bruge tid på en webTV-kanal, der sender programmer og information om lige netop det, han eller hun interesserer sig for. Og det uanset hvor lange disse programmer er.
På DR-Online, Danmarks Radios Internetside, arbejder man også med at lave interaktivt TV til Nettet. I forbindelse med de kommende TV-debatter op til folkeafstemningen om ØMUen vil politikerne efter TV-udsendelserne gå ind i et webstudie, hvor DR-Onlines brugere så kan chatte med dem. Brugerne skriver spørgsmål, politikerne svarer mundtligt.
"På sigt handler det om, at vi på Internet skal tilbyde nogle tillægsgevinster. Noget, som adskiller Internetradio og -TV fra det, vi kender fra de gamle medier. Brugeren skal kunne finde underliggende Internetsider, yderligere informationer eller relaterede klip. Det handler om at give magten tilbage til seeren," siger Jørgen Poulsen, der er chef for DR-Online.
Han fortæller, at brugen af lyd og video på DR-Online er stigende. Ud af den samlede trafik udgør det syv procent. Men der er stadig mange forandringer i vente.
"Vi vil begynde at få Internet på TV, og i det hele taget vil medierne blive mere ensartede. Vi arbejder henimod at producere en gang og så levere til mange forskellige medier. Når DR laver et interview med Poul Nyrup Rasmussen, skal brugeren i princippet kunne få interviewet i TV, radio, computer, waptelefon, ja, alle steder, hvor han eller hun befinder sig," siger Jørgen Poulsen.
I dag er de fleste netforbindelser simpelt hen ikke hurtige nok til at streame levende billeder i en ordentlig kvalitet på computerskærmen. Resultatet bliver ofte hakkede og dårligt opløste billeder i et lille felt.
Streaming vil sige, at videobillederne sendes i en løbende strøm fra oprindelses-computeren til den enkelte bruger, som altså ikke skal downloade videobillederne til sin egen harddisk først.
Internet-eksperten Jakob Nielsen mener dog, at det blot er et spørgsmål om tid, før kvaliteten af levende billeder på Internet bliver lige så god som den, vi kender fra fjernsynet. Både herhjemme og i udlandet står televirksomheder på spring for at lave kraftige bredbåndsforbindelser og dermed give den enkelte computerejer adgang til en meget hurtig forbindelse til Internettet.
Det vil bl.a. betyde, at man kan streame video på Internet i VHS-kvalitet og i fuld skærmstørrelse. På TVropa er man da også allerede begyndt at designe en version, som skal kunne fylde hele computerskærmen.
"Vi forventer, at medie-revolutionen begynder til efteråret," siger Niels Aalbæk Jensen.
WebTV
WebTV kan som begreb både dække over TV på Internet eller Internet på TV. På Internettet findes allerede en række webTV-stationer, ligesom de fleste "almindelige" TV-stationer, nyhedsmedier og underholdningsvirksomheder har video på deres hjemmesider.
WebTV sender enten live-udsendelser, som brugeren kan hoppe ind og ud af, eller forproducerede udsendelser, som kan ses på alle tider af døgnet. Indholdet og formen varierer meget - nogle klip er produceret direkte til Nettet; andre klip kan være TV-udsendeler, der efterfølgende kan ses på Nettet. F.eks. er TV-Avisen og specielle programmer som Profilen og Pengemagasinet tilgængelige på DR-Online.
Adresser på nogle udvalgte hjemmesider med WebTV:
financevision.yahoo.com
