ADHD-medicin skal under lup

Et kraftigt øget forbrug og rapporter om alvorlige bivirkninger får nu Lægemiddelstyrelsen til at sætte fokus på, om medicin mod ADHD bruges rigtigt hos børn og unge.

Antallet af børn og unge, der får medicin mod ADHD, stiger eksplosivt. Det får nu sundhedsmyndighederne til at bebude, at de meget nøje vil overvåge de bivirkninger, der kan være forbundet med brugen af Ritalin og andre præparater mod opmærksomhedsforstyrrelser.

De seneste ti år er der sket en tidobling i antallet af patienter, som sættes i behandling med denne type medicin. I samme periode har Lægemiddelstyrelsen modtaget 183 rapporter om bivirkninger, hvoraf halvdelen betegnes som alvorlige og har ført til hospitalsindlæggelse, viser en opgørelse.

Mange vedrører psykiske bivirkninger som depression og selvmordstanker, men der er også rapporter om brystsmerter og hjertebanken.

»Når forbruget stiger så kraftigt, melder spørgsmålet sig, om det evt. også er for mange, der sættes i medicinsk behandling. Gevinsterne ved en behandling skal hele tiden vejes op mod risikoen for bivirkninger, så det også vurderes, om det i nogle tilfælde måske ville være bedre for patienten at lade være med at give medicinen,« siger overlæge i Lægemiddelstyrelsen Doris Stenver.

25.000 under behandling

Op imod 25.000 børn og unge er i dag i medicinsk behandling med indholdstoffet methylphendiat, hvor præparatet Ritalin er et af de mest udbredte. De 183 rapporter vedrører tilsammen 427 forskellige bivirkninger med hovedpine, svimmelhed, angst og træthed som de hyppigste.

Det Europæiske Lægemiddelagentur har ligeledes fokus på bivirkningerne og har netop opdateret anbefalingerne for brugen af denne type medicin. Konkret opfordres lægerne til at overveje at undlade den medicinske behandling, hvis patienterne har hjerte- eller psykiske problemer, oplyser Doris Stenver.

Depression af medicinen

I ADHD-foreningen er man tilfredse med, at Lægemiddelstyrelsen nu vil have ekstra fokus på bivirkningerne ved medicinen, som har til formål at dæmpe patienternes uro og impulsivitet.

»Man skal jo helst ikke blive syg eller mere syg, end man er i forvejen. Det er frygteligt og uhyrligt at høre forældre fortælle, at nogle børn udvikler en depression ved at bruge medicinen. Man kan også håbe på, at det øgede fokus fører til, at der udvikles flere tilbud i form af f.eks. psykologisk behandling, træning af forældre og støtte i hjemmet, så medicin ikke bliver den eneste behandling,« siger direktør i foreningen Anne Worning.

Blandt fagfolk i Børne- og UngdomsPsykiatrisk Selskab i Danmark er man også meget opmærksomme på, at forbruget ikke stiger mere. De senere års stigning i forbruget menes at være sket i gruppen af unge og voksne med ADHD.

Ifølge formand Jan Jørgensen er én pct. af alle drenge mellem syv og 12 år i dag i medicinsk behandling mod ADHD. Det tal skal ikke højere op. »Hvis der udløses alvorlige psykiske bivirkninger, bør man ophøre med brugen af medicinen,« siger han.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.