92 kendte danskere vil skjule irakere

Forfattere, skuespillere, musikere, forskere og meningsdannere er blandt dem, der er parat til at bryde loven og huse afviste irakere, der er gået under jorden.

92 kendte danske kulturpersonligheder er parate til at bryde loven og skjule afviste asylansøgere, der er gået under jorden for at undgå tvangshjemsendelse.

Det er organisationen Kirkeasyl, der hjalp de afviste irakere i Brorsons Kirke, der står bag indsamlingen af navne på de kendte, der støtter kampagnen for at hjælpe de irakiske asylansøgere, der er gået under jorden.

Øverst på listen står sangeren Niels Hausgaard, der også optrådte ved Kirkeasyls demonstration på Rådhuspladsen efter rydningen af Brorsons Kirke.

- Prisen for at bryde loven er i dette tilfælde for intet at regne mod prisen for at slå blikket ned, kraven op og gå videre, siger Niels Hausgaard ifølge en pressemeddelelse fra Kirkeasyl.

På listen er også forfattere som Benny Andersen, Charlotte Strandgaard og Jan Sonnegaard. Musikerne Erik Moseholm, Pia Raug, Nikolaj Nørlund og Anders Trentemøller er også på listen. Det samme er kokken Nikolaj Kirk, filminstruktøren Kim Fupz Aakeson samt IT-professor Lone Dirckinck-Holmfeld og valgforsker Johannes Andersen, begge Aalborg Universitet.

I sidste uge udtalte en lang række præster til Berlingske Tidende, at de er villige til at skjule en asylansøger, og flere folketings-politikere har givet tilsvarende tilsagn. På Facebook har 6500 ”almindelige” danskere tilsluttet sig tilbuddet om at skjule en flygtning.

Kirkeasyl har startet en støttekomite, der skal indsamle penge til de irakere, der er gået under jorden.

Se hele listen her:

  • Niels Hausgaard, entertainer
  • Bengt Burg, tv-vært
  • Benny Andersen, forfatter, komponist og musiker
  • Carsten Jensen, forfatter
  • Jesper Christensen, skuespiller
  • René la Cour Sell, direktør
  • Kirsten Thorup, forfatter
  • Camilla Plum, kok
  • Thorkild Høyer, advokat
  • Anders Trentemøller, musiker
  • Tine Bryld, forfatter
  • Peter Larsen, skuespiller
  • Nikolaj Kirk, kok
  • Torben Lund, tidl. sundhedsminister
  • Jonas Schmidt, komiker
  • HuskMitNavn, kunstner
  • Ane Trolle, sangerinde
  • Mikael Simpson, musiker
  • Lotte Andersen, skuespiller
  • Jan Sonnergaard, forfatter
  • Sebastian Dorset, komiker
  • Kasper Winding, musiker
  • Maise Njor, forfatter
  • Jens Unmack, musiker
  • Kim Fupz Aakeson, filminstruktør
  • Ib Tardini, producer
  • Karl Bille, skuespiller
  • Knud Odde, billedkunster
  • Signe Svendsen, sangerinde
  • Vigga Bro, skuespiller
  • Nikolaj Nørlund, musiker
  • Kim Skotte, journalist
  • Jonas T. Bengtsson, forfatter
  • Kasper Bjørke, musiker
  • Charlotte Strandgaard, forfatter
  • Djuna Barnes, dj
  • Henrik Marstal, musiker
  • Mikael Rothstein, religionshistoriker og skribent
  • Jens Lysdal, musiker
  • Kristian Leth, musiker
  • Christian Braad Thomsen, filminstruktør
  • Kira Skov, musiker
  • Rasmus Poulsen, forfatter og dj
  • Stephan Grabowski, musiker og producer
  • Jannis Noya Makrigiannis, musiker
  • Simon Rosenbaum, musiker, skuespiller og tekstforfatter
  • Henriette Rostrup, forfatter
  • Dina Yafasova, forfatter
  • Johannes Andersen, lektor
  • Johanne Algreen, forfatter og tv-vært
  • Rune Engelbreht Larsen, journalist og forfatter
  • Christian Falsnaes, kunstner
  • Toni Liversage, forfatter
  • Adam Hashemi, filminstruktør
  • Morten Bay, musiker og forfatter
  • Lone Dirckinck-Holmfeld, professor
  • Birte Siim, professor
  • Simon Muschinsky, musiker
  • Nikolaj Manuel Vonsild, musiker
  • Silas Moldenhawer, musiker
  • Jonas Kenton, musiker
  • Anette Borchorst, professor
  • Lars Torpe, lektor
  • Carsten Nagel, forfatter
  • Naja Rosa Koppel, musiker
  • Åse Schmidt, forfatter
  • Veronika Kær, teaterinstruktør
  • Tove Bornhøft, teaterleder
  • Erik Moseholm, komponist og bassist
  • Else Hammerich, seniorrådgiver
  • Katja Holm, skuespiller
  • Annisette Koppel, sangerinde
  • Anne Marie Helger, skuespiller
  • Billie Koppel, sangerinde
  • Frank Hasselstrøm, Mmsiker
  • Martin G. Taarup, forstander
  • Jette Debois, billedkunstner
  • Gherda Thune, billedkunstner
  • Bodil Brems, billedkunstner
  • Pia Fonnesbech, billedkunstner
  • Ralf Christensen, journalist, kritiker og dokumentarfilminstruktør
  • Pia Raug, sangskriver
  • Suzanne Giese, forfatter og debattør
  • Lone Hørslev, forfatter
  • Trine Andersen, forfatter
  • Simon Dokkedal, "Den Sorte Skole"
  • Lone Plaetner, billedkunstner
  • Anna Lindgren billedkunstner
  • Håkan Nyström, billedkunstner
  • Nick Mehlsen, billedkunstner
  • Knud Vilby, forfatter
  • Linda Weiss Drescher, billedkunstner