71 anholdt ved aktion mod klimatopmøde

19.21: Demonstranter forsøgte i eftermiddag at trænge ind til erhvervslivets klimatopmøde i Bella Center. 71 er anholdt.

Politiet har travlt med at holde sortklædte demonstranter væk fra de afspærringer, som er sat rundt om Bella Center i forbindelse med erhvervslivets klimatopmøde.

Foreløbig er 71 blevet anholdt, oplyser vicepolitiinspektør og informationschef ved Københavns Politi Flemming Steen Munch. Demonstranterne forsøgte at forcere afspærringerne og skal nu en tur på politistationen til nærmere afhøring.

Aktionen, der finder sted under overskriften "Not Your Business", begyndte, da deltagerne i dag kl. 14.00 mødtes på Christianshavns Torv. Herfra gik de videre til Bella Center.

Uenighed
Tidligere på ugen forsøgte aktivister og topmøde-deltagere at nå til en form for enighed - uden resultat.

- At sætte erhvervslivet til at komme med løsninger på klimaproblemerne er som at vælge brandstifterne til at sørge for, at bålet ikke blusser op, siger Mads Kissow fra aktivisternes pressegruppe.

Ifølge Mads Kissow er de markedsbaserede løsninger, som topmødets deltagere ventes at foreslå, ”falske løsninger”. Mads Kissow og hans ligesindede mener, at løsningen af klimaproblemerne skal styres offentligt og så vidt muligt uddelegeres til lokalsamfundene. De opfordrer samtidig til et generelt opgør med den herskende ”brug-og-smid-væk-kultur”.

Næsten 1000 erhvervsfolk, politikere og andre deltage i topmødet på Amager. Deltagerne, der tæller statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), klima - og energiminister Connie Hedegaard (K), FN's generalsekretær Ban Ki-moon, USAs tidligere vicepræsident Al Gore og Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, skal i løbet af de tre dage, mødet varer, forsøge at nå frem til en række fælles klimainitiativer. Disse initiativer skal senere præsenteres ved FN's store klimatopmøde, COP15, der holdes i Bella Center i december i år. Ved mødets åbning i dag deltog også Dronning Margrethe.

Københavns Politis talsmand, Flemming Steen Munch, sagde i går til berlingske.dk, at man holder øje med aktivisterne, men at han af principielle grunde ikke kan oplyse noget om, hvilke forholdsregler man i øvrigt tager for at undgå ubehagelige konfrontationer.

Mads Kissow siger til berlingske.dk, at konceptet for ”Not Your Business” er 100 procent ikke-voldeligt, men med plads til spontane aktioner og civil ulydighed. Deltagerne har, ifølge Mads Kissow, ikke noget problem med politiet, men med dem, der deltager i klimatopmødet. På spørgsmålet, om man ikke risikerer, at der alligevel er nogle, der bryder de ikke-voldelige spilleregler, siger han:

- Der er normalt konsensus om, at man overholder hinandens aktions-koncepter. Vi håber på og regner med, at det også vil ske her.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.