Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

30.000 løbere lukker Øresundsbroen

Den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige er kortvarigt lukket i eftermiddag, når Broløbet finder sted.

I halvanden time mellem klokken 15.40 og 17.10 er broen lukket for almindelig trafik.

Det er kun tredje gang, at Broløbet indtager hele Øresundsbroens strækning inklusiv tunnel, kunstig ø og højbro. Første gang i 2000 var Broløbet verdens største motionsløb med 80.000 deltagere. Det er en Guinness verdensrekord, som står den dag i dag, skriver Øresundsbroen.

I dag er antallet lidt lavere. 30.000 deltager, og løbefeltet tæller nationaliteter fra hele kloden som Japan, Eritrea, USA og Brasilien. Langt de fleste løbere kommer dog fra de to lande, som Øresundsbroen forbinder, med cirka 9.000 svenske og 20.000 danske deltagere.