22. april 2010, 05:50

Ingen havde forudset, at 49-årige Vivi Frølund fra Herning stadig skulle døje med voldsom træthed og kroniske smerter i kroppen i dag - fem år efter sin brystkræftoperation.

Beskeden fra hospitalet havde lydt, at hun nok ville være afkræftet efter behandlingen, men det ville forsvinde efter et par måneder. Hun måtte bare være tålmodig.

Men lige siden lægernes skarpe skalpeller, kraftige kemoterapistoffer og stærke røntgenstråler i 2005 besejrede de kræftceller, som havde taget bolig i Vivi Frølunds bryst, har hun døjet med ømme muskler, hovedpine og en træthed så voldsom, at hun har måttet lægge sit liv om.

Landets smertespecialister kender Vivi Frølunds symptomer som »senfølger efter kræftbehandling«.

Mindst 25.000 danskere deler skæbne med hende, og gruppen vokser i takt med, at kræftpatienter i stigende grad overlever deres sygdom, fortæller Marianne Nord Hansen, formand for Foreningen for Kræftoverlevere med Senfølger.

»Vi får flere og flere henvendelser fra folk, som har overlevet kræft, og som efterfølgende lever med kroniske lidelser som føleforstyrrelser, koncentrationsbesvær, voldsomme nervesmerter og en enorm træthed. Plus alle de psykiske konsekvenser, der følger med,« siger hun.

Ringe viden om senfølger

Men i dag kender de færreste medarbejdere i sundhedsvæsnet til eksistensen af senfølger. De er nemlig ikke en anerkendt diagnose. Derfor har den almene læge svært ved at forklare patientens smerter og yde den rette hjælp, siger Marianne Nord Hansen.

Netop derfor har Kræftens Bekæmpelse og Foreningen for Kræftoverlevere med Senfølger inviteret en række forskere, læger, patienter og politikere til konference i dag på Christiansborg for at sprede deres viden om senfølger til hele sundhedssystemet.

»Det er vigtigt, at lægerne får øget viden om senfølger, så de kan genkende symptomerne, når patienterne henvender sig,« siger overlæge Gitte Juhl, der har behandlet kræftpatienter med senfølger i fire år ved Tværfagligt Smertecenter på Herlev Hospital.

»På papiret kan de fleste læger se, at kræftknuderne er væk og kan derfor have svært ved at forstå, at patienten har ondt. De kan dermed opleve at blive mistænkeliggjort. Men undersøger man dem grundigt, finder man ofte skader i nerver og væv, som ikke altid kan ses på røntgen eller scanningsbilleder,« siger hun.

Og hvis ikke lægerne er opmærksomme på, at patientens symptomer er følger af kræftbehandlingen, risikerer de at blive behandlet for sent, så lidelserne bliver kroniske, siger Gitte Juhl.

Måtte kvitte job

For 49-årige Vivi Frølund har de kroniske smerter og trætheden betydet, at hun måtte kvitte jobbet som dagplejemor og sortere kraftigt ud i, hvad hun foretager sig hver eneste dag.

Hvis bare hun tager til fødselsdagsfest en enkelt aften, er hendes krop så drænet for energi, at hun må ligge i sengen tre-fire dage efter.

»Jeg har lært at leve med det. Men det er frygteligt frustrerende, at jeg ikke længere kan ordne have, cykle ture, passe børn og tage på udflugt, som jeg har lyst til,« siger hun.