I begyndelsen af det nye år tager Københavns Politi Nordens mest avancerede overvågningsudstyr i brug på bl.a. Strøget. Politiet mener selv, at kameraerne bliver en stor hjælp, men en ekspert advarer mod for høje forventninger.
28. november 2008, 19:07 – opdateret 28. november 2008, 20:32
Selv om kameraerne har været forsinket flere gange, siden politidirektør Hanne Bech Hansen i januar præsenterede den store plan for videoovervågning i København, ser det nu ud til at lykkes.
»Vi regner med at begynde med at skrue kameraer op på Strøget i december,« siger Bent Schwartzbach fra firmaet AC Sikring, som vandt udbuddet fra Københavns Politi om at levere udstyret. De første 40 til 50 kameraer bliver sat op på Strøget mellem Rådhuspladsen og Gammeltorv og Nytorv.
»De skulle gerne tages i brug allerede i begyndelsen af næste år. Men der er flere ubekendte faktorer, der spiller ind, så jeg tør ikke sige, at det bliver i januar, men vi arbejder så hurtigt, vi kan,« siger Michael Agerbæk, formand for arbejdsgruppen i Københavns Politi.
Ifølge AC Sikring er man med den nye teknik kommet meget længere end de grovpixelerede og hakkende optagelser, man er vant til at se fra et overvågningskamera.
»Det unikke er, at man kan få helt genkendelige personer. Hvis der for eksempel opstår et slagsmål, kan politiet uden problemer identificere alle personerne,« forklarer Bent Schwartzbach fra AC Sikring, der regner med at sætte 200 kameraer op i alt i de fire områder, som skal overvåges.
Ifølge AC Sikring bliver systemet det mest avancerede i Norden. Overvågningsystemet er bygget op, så der ikke bliver nogle døde felter. Sidegaderne bliver dækket ind, så man ikke kan komme ind eller ud af Strøget uden at blive fanget af kameraerne, Og lige meget hvor man står på den befærdede gågade, vil man hele tiden være inden for mindst to kameraers rækkevidde. Systemet giver desuden mulighed for at optage lyd, og med en mindre udbygning kan kameraerne varsle, hvis nogle personer pludselig ændrer adfærd. For eksempel hvis der optræder flere personer på et sted, end det normalt er tilfældet.
Det er dog ikke en teknik, det københavnske politi vil gøre brug af foreløbig.
»Vi har skønnet, at vi ikke har et behov for de funktioner. Hver gang man udvider systemet, kræver det også et øget mandskab, da det givetvis vil reagere på nogle ting, som ikke kræver politiets opmærksomhed. Men jeg vil ikke afvise, at det kan blive aktuelt på et tidspunkt,« siger Michael Agerbæk.
Højere opklaringsprocent
»Det primære bliver, at vi får en højere opklaringsprocent, og så håber vi på, at det har en præventiv effekt. Skærmene bliver placeret i politiets vagtcentral, hvor der er besætning 24 timer i døgnet, så det vil være et supplement til at overvåge området,« forklarer Michael Agerbæk.
Peter Lauritsen, lektor på Aarhus Universitet og leder af Forum for overvågningsstudier vurderer dog, at videokameraers gavnlige effekt i opklaringen er overvurderet.
»For et halvt år siden var britisk politi ude at sige, at de ikke opklarer særlig mange sager ved hjælp af overvågning. Det bliver ofte sagt, at hvis ikke kameraerne stopper voldsmændene, så gør de i hvert fald politiets opklaringsarbejde nemmere. Men effekten er altså overdrevet, viser erfaringerne,« siger han.





























