Her er sangerindernes juleborde

Sangerinden Julie Berthelsen er en af Royal Copenhagens juleborddækkere i år. Hendes bord byder både på grønlandsk natur og personlige juletraditioner, og er en hyldest til hendes søn, som skal holde sin første jul.

- Vil du have hvide OG blå lys, kun blå eller rent hvidt i stagerne?

Bare i løbet af de få minutter, Boligens udsendte har været til stede, er ovenstående spørgsmål kun ét af mange, der er kommet fra Royal Copenhagens dekoratør Susanne Birch, som hjælper sangerinden Julie Berthelsen med at få dækket sit helt personlige julebord.

Der er MANGE ting at tage stilling til i processen: Hvilket stel? Hvilken pynt? Hvilke historier? Hvilke traditioner? Og så videre, og så videre.

Billedserie:


Julie Berthelsen ser da også kortvarigt helt overvældet ud af stearinlys-spørgsmålet, men lyser så hurtigt op i et afklaret ansigtsudtryk.

- Kun blå. Det er jo en hyldest til min søn, fordi han skal holde sit livs første jul, uddyber sangerinden og sætter beslutsomt lange, slanke og blå stearinlys i stagerne på bordet.

Imens håndværkerne hamrer og banker på det, der skal blive et indgangsparti, som forestiller et isbjerg og snebeklædte vægge, sætter Julie Berthelsen tallerkner og andet service på det rå træbord, der danner bunden for hendes borddækning. 

Følg også boligstoffet på Facebook

At sangerinden med den grønlandske baggrund skulle dække op til Royal Copenhagens årlige arrangement med juleborde, hvor i alt seks sangerinder i år dækker op med temaet julens sange, blev sat i gang med et telefonopkald fra det danske porcelænsfirma i september.

Et helt andet telefonopkald fik nerverne frem i forhold til opgaven.

- Jeg blev selvfølgelig rigtig glad og vildt beæret over at blive spurgt, og jeg tænkte da også 'gud, hvad mon det egentlig indebærer', men det gik nok først rigtigt op for mig, hvad jeg havde kastet mig ud i, da min kammerat Jim Lyngvild (kendis-modekommentator, red.) ringede til mig og nærmest skreg mig ind i øret, om jeg var klar over, hvor stor en ære det var, at jeg var blevet spurgt, og hvor helt vildt fantastisk det var, griner Julie Berthelsen, der videre forklarer, at hun var ret forvirret i starten.

Hun gjorde sig mange tanker om, hvad hun drømte om på sit bord, og hvor hun var i livet, og tilsidst stod det klart, hvad hun ville med bordet.

- Jeg giver mig selv lov til at gå all in på det grønlandske tema, for det er jeg jo den eneste her, der kan gøre, og jeg synes helt klart, at vores gamle kultur skulle med. Derudover ville jeg gerne hylde isen og sneen, og så skulle bordet også markere, at det er min søns første jul i år. Det ville jeg gerne have lov at fejre. Så der er en masse familietraditioner blandet med det her kunstværk, som det også skulle være, og så hyldesten til min søn.

De personlige juletraditioner ses tydeligt i de små, fine marcipanfigurer, der fungerer som bordkort på Julie Berthelsens bord.

- Det illustrerer den nok sjoveste juletradition, vi har i familien. Hvert år den 23. december kreerer de mere fingerfærdige familiemedlemmer og nej, det er ikke mig, jeg har åbenbart fået noget andet marcipanfigurer, og de konkurrerer til døden om at skabe de flotteste figurer. Jeg har taget denne tradition med ved at ringe til hele familien og sige til hver enkel: 'du skal nu svare hurtigt uden at tænke først: Hvis du var en marcipanfigur, hvilken marcipanfigur var du så? griner Julie Berthelsen.

Familiens svar har blandt andet resulteret i bordkort formet som en skovtrold (Julie Bethelsens mor), Hulk (kæresten Minik), Prinsesse Belle (den lille niece), og sangerinden selv er et rødt julehjerte.

Julie Berthelsen sætter det sidste touch på bordet i form af julekugler i det mos, der ligger ned i midten af bordet.

- Åh, det bliver så flot, siger hun og smiler stille for sig selv.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.