Find din julepynt i haven

Hvert år bruger folk penge på ny julepynt for at supplere det, de allerede har. Men det er langt hen ad vejen overflødigt. En enkelt tur i haven kan tilvejebringe fine ting, der kan jule i hjemmet.

En blanding af naturens egen pynt, suppleret med kunstige bær og bånd er både meget enkelt og meget julet.
En blanding af naturens egen pynt, suppleret med kunstige bær og bånd er både meget enkelt og meget julet.
I denne kolde tid er det værd at klæde sig varmt på, finde beskære-saksen frem og gå en tur ud i haven. Vi kender jo alle vores egen have og ved, hvor vi kan finde de forskellige planter frem, hvis bare vi lige rydder den værste sne væk.

10 minutter med beskære-saksen og en tur på æblelageret i skuret, så var jeg klar til at lave min egen personlige julepynt. Det blev til et par grene buksbom og vedbend samt et par fine røde pigeoner, mere behøvede jeg egentlig ikke.

Jeg har altid lidt kraftig ståltråd og lidt grøn ståltråd til at binde med. Det første stykke ståltråd blev formet til en krans, hvor jeg viklede et par grene vedbend rundt om. Fra tidligere juledekorationer har jeg gemt, hvad der måtte være af pynt, da denne sagtens kan genbruges. Det samler jeg i en kasse, så jeg kan bruge det ved andre lejligheder. Her fandt jeg et par små kugler med ’sukker’ på. De er et fint og enkelt supplement, der gør kransen endnu mere julet. Jeg havde desuden en tube med guldglimmer- lim liggende. Med limen har jeg dekoreret et par af bladene, så den glimter lidt. 

Følg også boligstoffet på Facebook

Et andet stykke ståltråd formede jeg til et hjerte. Herpå bandt jeg et par buksbomgrene. De er blevet suppleret med et par små røde ’bær’ fra en tidligere dekoration, så de mørkegrønne blade får lidt farve.

Begge dele er fine at binde et bånd om og hænge op i et vindue. Den vedbend, jeg brugte til at binde kransen med, har fine og spinkle blade, for sådan kan jeg bedst lide det. Har du en vedbend i haven, der har kraftige og store blade, kan disse formes til kræmmerhuse og hæftes med en klat lim. Herefter kan de sprayes med guld, så du får nogle fine små spinkle guldkræmmerhuse. Hvis du hæfter en lille guldtråd på som hank, kan de hænges op på for eksempel en troldgren, det er en rigtig fin og enkel juledekoration. De kan også fyldes med et par pebernødder og foræres væk som værtindegave.

Pigeonerne skal være så enkle som muligt. Bind et silkebånd om stilken og hæng dem på juletræet, det ser så utrolig fint ud. Et enkelt år var det den eneste pynt, vi havde på træet, da den røde farve står flot til de grønne grangrene.

Alternativt kan man også tage en guld- eller sølvglimmer-lim og tegne en ring rundt om æblet og stille dem i vinduet. Det glimter fint i dagslyset og med et par stearinlys i vintermørket. Sprayes det hele med elefanthud, holder det længe og får en lidt blank overflade.


Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.