Radon – en usynlig dræber

I 2006 blev 315 danskere dræbt i trafikken. Næsten lige så mange døde af radioaktivt gas fra undergrunden, men meget få tager gassen alvorligt. Den er endda uhyre let at spore og ganske enkel at gøre noget ved.

Hvert år dør 300 danskere på grund af en radioaktiv luftart, der siver op fra undergrunden og ind i vores huse. Luftarten kan ikke ses, lugtes eller mærkes. Man får hverken hovedpine, kvalme eller synsforstyrrelser, men i løbet af 10 til 40 år risikerer især rygere at udvikle lungekræft af at indånde den.

Radon er navnet. Og det er hverken et uskyldigt enzym eller et moderne vaskepulver, men et levn fra dengang ismasserne æltede rundt med vores undergrund og bragte radioaktive gasser op til overfladen.

De fleste håndværkere, bygningsmyndigheder, ejendomsmæglere og husejere er ikke synderligt interesseret i problemet – endsige bekymret, selv om de radioaktive stråler er dokumenteret farlige.

»Hvis dette var en miljøfare fra landbruget eller industrien, ville det se meget anderledes ud. Så ville det blive betragtet som helt uacceptabelt,« siger seniorforsker Claus E. Andersen fra Forskningscenter Risø, der i 2001 var med til at kortlægge radon-niveauet i Danmark. Han undrer sig over den lille interesse.

»Normalt, når der snakkes strålingsfare, skal der ikke så meget til at skræmme folk, men her, hvor der for engangs skyld er en reel fare, er folk ret ligeglade. Der er mange mennesker, som får høje doser i deres hjem – det er der altså bare. Men de ved det ikke,« siger han.

I alt har 65.000 huse i landet så højt et radon-niveau, at bygningsmyndighederne anbefaler, at der iværksættes »enkle og billige foranstaltninger«.

»Men man skal lige huske på, at selv i de »mørkeste« kommuner på landkortet er det langt hovedparten af husene, der ligger under den grænse, som bygningsmyndighederne har fastsat,« beroliger Kaare Ulbak, chefkonsulent på Statens Institut for Strålebeskyttelse, der også deltog for den landsdækkende undersøgelse i 2001.

Undersøgelsen afslørede, at der var flest boliger med høje radontal i de områder, hvor den sidste istid har efterladt et ellers charmerende morænelandskab. Men selv om mange især jyske kommuner efter undersøgelsen er blevet mere opmærksom på problemet, efterlyser han alligevel mere information og forståelse for problemet.

»Der sker nok ikke rigtig noget i denne sag, før der også kommer krav fra husejerne. Det ville for eksempel være helt relevant at spørge til radontallet i forbindelse med en hushandel,« siger han. Selv ville han aldrig købe et hus uden at få foretaget et radon-tjek.

Risikoen er ikke kun afhængig af geografien. Rygere er også langt mere udsat end ikke-rygere.

»En ryger, der bor i et hus uden radon, har 10-15 pct. risiko for at udvikle lungekræft. Men bor han i et hus med høje radonværdier, bliver risikoen dobbelt så stor – dvs. 20-30 pct. Hvis vi til sammenligning ser på en husejer, der ikke ryger, i et hus uden radon, har han kun omkring en halv procents risiko for at få lungekræft. Og hvis nu samme mand bor i et hus med et højt radonniveau, vil risikoen ganske vist blive dobbelt så stor, men den vil stadig være forholdsvis lille,« fortæller Claus E. Andersen og konkluderer, at rygere virkelig kan formindske radonfaren ved at kvitte tobakken.

»Men selv om faren for ikke-rygere er meget mindre end for rygeres vedkommende, er det alligevel en reel strålingsfare,« siger han.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.