Mig og mit hjem: »Jeg drømte om at eje et træ«

På en cykeltur for ni år siden faldt designeren Thomas E. Alken og hans hustru, grafiker Nygårds Maria Bengtsson for en lille forladt og forsømt bungalow ved Utterslev Mose. I dag har bungalowen fået ny 1. sal, i haven er der både drivhus og hønsehus, og børnene har fået mere end dobbelt så meget plads.

»Vi bor med en blanding af både nyt og gammelt,« siger designeren Thomas E. Alken, som her har taget plads i sin nyombetrukne Finn Juhl-stol, FJ53, som er et arvestykke. Skabene er Børge Mogensen og containerfund, det samme gælder den gamle plakat fra Klampenborg Galopbane. Til højre for den plakatkunst fra Vietnam, som egentlig er et stykke politisk propaganda. Thomas og Maria stod for nogle år siden for et designprojekt i Vietnam sat i gang af det norske og svenske handelskammer, derfor har de opholdt sig meget i landet. På væggen et gammelt tobaksskab, købt hos en marskandiser.
»Vi bor med en blanding af både nyt og gammelt,« siger designeren Thomas E. Alken, som her har taget plads i sin nyombetrukne Finn Juhl-stol, FJ53, som er et arvestykke. Skabene er Børge Mogensen og containerfund, det samme gælder den gamle plakat fra Klampenborg Galopbane. Til højre for den plakatkunst fra Vietnam, som egentlig er et stykke politisk propaganda. Thomas og Maria stod for nogle år siden for et designprojekt i Vietnam sat i gang af det norske og svenske handelskammer, derfor har de opholdt sig meget i landet. På væggen et gammelt tobaksskab, købt hos en marskandiser.

Hvorfor bor du, som du gør?
Huset er fra 1935, og de første år klarede vi os med de 85 kvadratmeter i stueetagen samt en kælder til opbevaring. Da vi lige var flyttet ind, boede vi i kælderen, mens vi byggede stueetagen om, bl.a. indrettede vi køkken i det gamle soveværelse og satte et vindue i mod haven og en glasdør i ud til en terrasse, vi byggede i plan med køkkengulvet. For et år siden blev vi færdig med den ny 1. sal, så nu har vi pludselig masser af kvadratmeter. Det føles helt magisk. Vi har fået nyt soveværelse, børnene, Astrid på 11 og Kalle på ni år, der før delte et værelse på syv kvadratmeter, har nu et stort fælles værelse, hvor der senere kan bygges en væg imellem. Badeværelset er jeg specielt glad for. Det er blevet så godt med ovenlys over badekarret og vindue ud mod haven mod øst og udsigt til Grundtvigskirke.

Før boede vi til leje på Frederiksberg, men det var et tidsbegrænset lejemål. Det eneste krav, vi stillede til en ny bolig var, at vi skulle kunne cykle ind til byen, og så ville vi gerne ha’ lidt græs, specielt min kone Maria er meget haveinteresseret. Jeg havde også den her drøm at eje et træ. En dag cyklede vi rundt i Nordvest omkring Utterslev Mose og havnede pludselig i Søborg og kom forbi huset her. Det så meget forladt og forsømt ud, selv kaktusserne i vinduerne var visne, men vi kunne li’ stilen og ikke mindst haven med de gamle æbletræer. Så vi smed en seddel ind med besked om, at vi var interesseret. Det viste sig at være et dødsbo, og efter et stykke tid fik vi lov til at købe det af arvingerne, men det var virkelig et håndværkertilbud.

Følg også boligstoffet på Facebook

Hvad er det første du gør, når du kommer hjem?

Jeg sætter mig på taburetten i gangen og tager skoene af, og så sidder jeg et stykke tid og falder lidt ned og omstiller mig til rollen som familiefader. Der er så meget tryk på, uanset hvilken af mine mange arbejdsopgaver jeg er involveret i, så jeg bruger de første minutter i gangen til at mærke, at nu er jeg hjemme. Som regel kommer en af ungerne også ud og minder mig om det.

Hvad er dit yndlingsrum?

Jeg er meget glad for vores nye soveværelse. Det er enkelt med en smuk hældning i loftet og et dejligt lysindfald. Et andet rum, som jeg gerne vil fremhæve, er drivhuset, som jeg har bygget til Maria. Jeg har klunset materialerne, bl.a. fandt jeg nogle fine teaktræsvinduerne, der var blevet kasseret i forbindelse med en renovering. Vi har indrettet os med en lille bænk, et bord og nogle stole mellem planterne, og selv nu om efteråret er det skønt at sidde derude og kigge på haven med en god kop kaffe.


Læs også:
Mig og mit hjem: »Vi er vendt tilbage til forstæderne«
Mig og mit hjem: »Jeg bor i et kompromis«
Mig og mit hjem: »Jeg er utrolig glad for at se tv«
Mig og mit hjem: »Jeg er ret glad for ting«

Hvilke ting er du mest glad for i dit hjem?
En lille antik vintage lampe i sandstøbt aluminium købt i Barcelona. Den hedder Zen, designet af Sergi og Oscar Devesi og produceret af Metalarte i Spanien. Der er også vasen fra Rørstrand af Carl Harry Stålharne, som Maria gav mig i julegave. Vi havde set den på Lauritz.com, og dt viste sig bagefter, at vi begge havde budt på den. Den er enkel og næsten naiv på en meget smuk måde. Generelt er jeg meget fascineret af brugskunst, der via sin funktion og en dyb forståelse for materialet får en indbygget  skønhed i sig.

Hvad har du sidst købt til dit hjem?
Jeg havde en grøn lampeskærm i emaljeret stål, som jeg var utrolig glad for. Forleden var jeg så heldig at finde både en fod og en arm til skærmen på loppemarkedet i Holte. Så nu er den gamle arbejdslampe hel.

Hvad vil du aldrig have inden for din dør?
Produkter og møbler, der har fået tilført kunstig patina, f.eks. »slidt-hvidt«. Forleden fortalte en producent mig stolt, at nu kunne de også lave ormeaftegninger i nye langborde. Det, der gik mig på, var ikke, at de ville ødelægge en egetræsbordplade, men det mindede mig om den historieløshed, som vi i dag omgiver os med. Hele denne køb og smid-væk kultur byder mig imod. 

Hvad vil du gerne lave om i din bolig?

Da vi skulle i gang med overetagen fandt vi ud af, at det ville blive alt for dyrt, hvis vi skulle købe os til totalentreprisen. Så den stod vi selv for og hyrede så den nødvendige professionelle hjælp, f.eks. opsætning af tagspær og vvs. Men vi har gjort rigtig meget selv. Der mangler stadig nogle småting så som trappegelænderet og skabet under trappen. Som designer synes man ofte, at hvis noget skal gøres rigtigt, er det bedre både at designe og fremstille det selv. Og derfor tager selvbyg ved siden af et topspændende fultidsjob tid. Men snart er vi officielt helt klar, og da er der nok en ting eller to, vi har lyst til at lave om. Et hjem må med tiden ændres og justeres i takt med, at behovene ændres.

Hvordan er dit forhold til naboerne?
Vi er på hej, låner en kop sukker eller de låner æg hos os, men ellers er det mest børnene, der besøger hinanden. Jeg har ofte tænkt på, at selv om vi er en flok mennesker, der har de samme GPS-koordinater og er faldet for den samme plet, er vi alligevel meget forskellige, og det er husene også. Naboens er f.eks. fra 70erne, vores er fra 1935, og på vejen er der huse, som er 100 år gamle, så på den måde tiltrækker kvarteret også meget forskellige mennesker med forskellig smag. Det er rart, for det giver en indre fornemmelse af sammenhold på trods af spring i alder og status.

Hvor flytter du hen næste gang?
Jeg vil jo meget gerne ud til vandet, og så har jeg en drøm om en dag at bygge mit eget hus helt fra grunden, hvor jeg selv kan bestemme alt. Selv om jeg bliver ældre, føler jeg jo stadig, at jeg har det bedste foran mig. Så når jeg bliver 80, går jeg sikkert i gang med at bygge det hus.
 

Læs meget mere livsstil- og boligstof i vores to, gratis nyhedsbreve: Din Bolig om tirsdagen og Fri Weekend om fredagen. Meld dig til her

Gode tilbud fra Boliga.dk: 

Synliggør din bolig

Tilstandsrapport 

Skødeskrivning/køberrådgivning

Boligfoto

Eltjek

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.