Mig og mit hjem: »Jeg bor i en landsby midt i København«

Joakim Lassen, kreativ direktør for Montana, har boet i samme gård i Fiolstræde i snart 25 år. Det begyndte med et bofællesskab.

Køkkenet er det rum i lejligheden, Joakim holder mest af. Oprindelig var der en lille gang ind til stuen, men den blev revet ned af den tidligere ejer, som var i gang med at renovere lejligheden, men blev nødt til at sælge. Fra køkkenvinduerne er der udsigt til ejendommens hyggelige gårdhave, hvor der bl.a. står et kæmpe kastanjetræ.
Køkkenet er det rum i lejligheden, Joakim holder mest af. Oprindelig var der en lille gang ind til stuen, men den blev revet ned af den tidligere ejer, som var i gang med at renovere lejligheden, men blev nødt til at sælge. Fra køkkenvinduerne er der udsigt til ejendommens hyggelige gårdhave, hvor der bl.a. står et kæmpe kastanjetræ.

Hvorfor bor du som du gør?
Fordi jeg synes det er fantastisk dejligt at bo helt inde i byen. Da jeg flyttede ind for snart 25 år siden, tror jeg nok, min forestilling var, at når jeg var færdig med at læse, fik kæreste og børn, ville jeg flytte ud på landet igen.

Jeg er opvokset uden for Allerød, hvor vi bl.a. holdt får. Jeg elsker naturen og har været sådan en rigtig spejderdreng som lille. Men fordi jeg kom til at bo i disse her smukke omgivelser – en stille, grøn oase midt i byen – har jeg aldrig tænkt på at flytte tilbage. Hele området omkring Fiolstræde er som en lille landsby. Jeg føler en enorm tryghed ved at bo her, fordi jeg kender mange af de mennesker, der bor omkring mig. Her bor f.eks. flere arkitekter og kunstnere, og det skaber en social samhørighed, som jeg nyder meget. Vi sludrer altid lidt, når vi møder hinanden.

Også begge mine børn, Sofie og Katinka, der i dag er 19 og 14 år, er vokset op herinde. Her har altid boet mange børn, og her er masser af plads til at lege udendørs.

I 1986 flyttede jeg sammen med min bror og en af hans kammerater ind i et bofællesskab ud mod Fiolstræde. Siden flyttede jeg til baghuset. Først var her lejelejligheder, siden andelsboliger, og nu er de fleste ejerboliger. Hele området blev byfornyet sidst i 80erne, og derfor var det mest unge mennesker, der flyttede ind. Mange af dem bor her endnu ligesom jeg. Da jeg blev skilt for 12 år siden, blev min ekskone og jeg enige om, at vi skulle bo tæt på hinanden for børnenes skyld, så jeg købte faktisk en lejlighed i samme opgang. For nogle år siden flyttede jeg en etage op i en lejlighed, der er lidt større og lysere.


Læs også:
Mig og mit hjem: »Vi er vendt tilbage til forstæderne«
Mig og mit hjem: »Jeg bor i et kompromis«
Mig og mit hjem: »Jeg er utrolig glad for at se tv«
Mig og mit hjem: »Jeg er ret glad for ting«

Hvad er det første du gør, når du kommer hjem?
Jeg er ikke vanemenneske, så det er meget forskelligt. Nogle gange går jeg ud i køkkenet og laver mad, andre gange sidder jeg og drikker en kop te, og af og til slænger jeg mig straks på sofaen.

Hvad er dit yndlingsrum?
Jeg tror faktisk, det er køkkenet, som jeg holder meget af at sidde i. Måske har det noget at gøre med, at jeg er nysgerrig af natur, og herfra kan jeg holde øje med verden både indenfor og udenfor, mens jeg laver mad og hører radio.


Følg også boligstoffet på Facebook
Hvilke ting er du mest glad for?
Der er mange, men nok mest dem, som jeg har arvet fra min mormor. F.eks. en lille vase og et tobakskab. Min morfar, Fritz Hansen, døde først, og så byggede min mormor et nyt hus i en alder af 85 år. Da hun døde, arvede vi børnebørn det meste, hun havde så mange smukke ting.
Jeg har også en Rembrandt-radering, som jeg fik i konfirmationsgave af min farmors fætter, Ebbe Skovgaard. Den er jeg også utrolig glad for.

Hvad har du sidst købt til dit hjem?

Et maleri af Marco Evaristti, der forestiller Che Guevara på sit dødsleje. En lidt makaber sag måske, men jeg er meget kunstinteresseret og har nærmest fået kunst ind med modermælken. Min tipoldefar var guldaldermaleren P.C. Skovgaard og begge hans sønner blev også kunstmalere. Mit fornavn har jeg fra min oldefar, Joakim Skovgaard.

Hvad vil du aldrig have indenfor din dør?
Det ved jeg faktisk ikke. Jeg betragter mig selv som et meget åbent menneske, så jeg har aldrig tænkt i den retning. 

Hvad vil du gerne lave om?
Nu har jeg jo boet her i mange år og gået rundt og forbedret og forfinet det jeg kunne. Lejligheden er på 112 kvadratmeter, og jeg synes måske her er for lidt plads, men det kan jeg jo ikke ændre. Jeg kunne også godt tænke mig, at der var lidt mere lys i spisestuen, men da ejendommen er fredet, må jeg ikke lave om på vinduer og vægge.

Hvordan er dit forhold til naboerne? 
Det er som sagt rigtigt godt, og mange af dem har jeg kendt, siden jeg flyttede ind.

Hvor flytter du hen næste gang?
Jeg har ingen drøm om at flytte andre steder hen. Jeg har et sommerhus i Tisvilde og kan ikke forestille mig en bedre kombination end det og lejligheden. Og nu hvor Torvehallerne på det gamle Grønttorv er kommet, flytter jeg slet ikke. De har skabt en rigtig god stemning i området.
 

Læs meget mere livsstil- og boligstof i vores to, gratis nyhedsbreve: Din Bolig om tirsdagen og Fri Weekend om fredagen. Meld dig til her

Gode tilbud fra Boliga.dk: 

Synliggør din bolig

Tilstandsrapport 

Skødeskrivning/køberrådgivning

Boligfoto

Eltjek

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.