Liebhaveriet rykker tættere på København

Hellerup, Frederiksberg og Østerbro er blevet mere eftertragtede områder for liebhaver-køberne, der lægger mange millioner for den perfekte bolig.

Hvad der tidligere var nogle af de mest populære – og dyre – adresser op langs den nordsjællandske kyst, er ikke længere i den dyreste ende.
Hvad der tidligere var nogle af de mest populære – og dyre – adresser op langs den nordsjællandske kyst, er ikke længere i den dyreste ende.

Privat strand, havudsigt, badebro direkte fra haven, højt til loftet og gennemført god kvalitet. Og naturligvis den bedste beliggenhed. Det er kodeordene, når vi taler liebhaveri inden for boligmarkedet. Hvis du vil have det hele og ikke vil gå på kompromis, koster det også.

Og når det kommer til liebhaveri, kan du ikke vente på, at priserne falder og gøre et kup. I modsætning til resten af boligmarkedet, er priserne på de udsøgte liebhaverejendomme nemlig ikke dykket som på »almindelige« boliger efter finanskrisen, siger ejendomsmægler Ivan Eltoft Nielsen, der har over 25 års erfaring som ejendomsmægler, de seneste ni år i eget firma med speciale i liebhaverboliger.

»Det er min opfattelse, at priserne har holdt stort set samme niveau før, under og efter finanskrisen, men der har været færre handler. Når vi taler ægte liebhaveri, er der ikke så meget af det, så vi har oplevet, at når de tunge ejendomme er blevet handlet, har det været til samme priser, som altså holder et konstant niveau,« siger Ivan Eltoft Nielsen, som ikke har konkrete tal på antallet af handler af liebhaverboliger, men vurderer, at antallet af handler blev halveret efter finanskrisen.

Når det kommer til liebhaveri, kan du ikke vente på, at priserne falder og gøre et kup. I modsætning til resten af boligmarkedet, er priserne på de udsøgte liebhaverejendomme nemlig ikke dykket som på ‘almindelige’ boliger efter finanskrisen.
Når det kommer til liebhaveri, kan du ikke vente på, at priserne falder og gøre et kup. I modsætning til resten af boligmarkedet, er priserne på de udsøgte liebhaverejendomme nemlig ikke dykket som på ‘almindelige’ boliger efter finanskrisen.

»Resten af boligmarkedet i og omkring København og de større byer er kommet godt med prismæssigt. Det smitter af op gennem systemet, så vi nu oplever flere handler af de dyre ejendomme, og interessen er voldsomt stigende. Efterspørgslen afspejler konjunkturerne, og efter vi nu er helt forbi finanskrisen, er der fremgang og optimisme, og det smitter af på interessen for liebhaverboligerne,« forklarer Ivan Eltoft Nielsen, der også fortæller, at han og potentielle købere lige nu afventer, at regeringen endelig får besluttet ejendomsbeskatningsreglerne.

»Der har været tale om både lettelser og stramninger, og den usikkerhed er med til at sætte markedet lidt i stå,« fortæller han.

Jo tættere på København des bedre

Også hos Claus Borg fra Claus Borg & Partner oplever man, at liebhaverboligerne er på samme prismæssige niveau som før finanskrisen – sådan cirka.

»Vi havde nogle fantastiske år op til 2007, hvor det generelle boligmarked blev ramt. Før 2008 troede man ikke på, at liebhavermarkedet ville blive berørt, fordi man havde en formodning om, at typen af købere ikke var afhængige af finansiering. Derfor skete der ikke rigtig noget med priserne på liebhavermarkedet før omkring 2010, hvor priserne begyndte at falde. Sælgerne skulle vænne sig til de nye tider. Der var et par år, hvor liebhavermarkedet gik mere eller mindre i stå. I 2015 blev der f.eks. kun solgt ti boliger over 20 mio. kr., og i 2016 var det langt flere, så inden for det sidste halvandet år er der begyndt at ske noget igen,« fortæller Claus Borg, som oplever, at liebhaveri er på niveau igen, nogle boliger endda lidt højere, mens andre stadig ikke er fulgt helt med.

Liebhaveriet rykker tættere på København. Nu er Hellerup, Frederiksberg og Østerbro de mest eftertragtede liebhaverområder.
Liebhaveriet rykker tættere på København. Nu er Hellerup, Frederiksberg og Østerbro de mest eftertragtede liebhaverområder.

»Jo tættere på Københavns centrum en liebhaverbolig ligger, des mere er prisen fulgt med op. Nogle af de huse, der ligger længere oppe ad kysten mellem Klampenborg og Rungsted og længere oppe nordpå er ikke helt fulgt med. Så det nye er, at de huse, der traditionelt har været de allerdyreste, ikke er fulgt med prismæssigt. Jeg ser en tendens til, at købere, der er villige til at lægge mange penge for et hus, generelt gerne vil være tættere på byen,« siger Claus Borg.

Hvad der tidligere var nogle af de mest populære – og dyre – adresser op langs den nordsjællandske kyst, er altså ikke længere i den dyreste ende. I dag er flotte villaer i Hellerup, Frederiksberg og på Østerbro dem, der er mest eftertragtede, og her priserne er fulgt med op på 2007-niveau, nogle endda højere.

»Østerbro er for nogle blevet mere populært end Rungsted. Før i tiden ville folk blive i området, når de solgte hus nordpå. Men i dag ser vi oftere og oftere, at de, der sælger deres hus, når børnene er flyttet hjemmefra, eller når de bliver ældre, søger ind mod byen med dens liv og mange tilbud. Så man får meget for pengene, når man søger lidt længere op nordpå,« siger Claus Borg.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.