Januars kulde giver hede varmeregninger

Når vinteren i årets første måned får sit tag i Danmark, og danskerne giver radiatorens termostat et ekstra nyk opad, er det en god idé at overveje, hvordan man varmer sit hus op.

Man skal selvfølgelig ikke fryse indenfor, når vinteren raser udenfor, men hvis man kan sænke temperaturen med bare én grad i hjemmet, er der faktisk en større besparelse på varmeregningen at hente.
Man skal selvfølgelig ikke fryse indenfor, når vinteren raser udenfor, men hvis man kan sænke temperaturen med bare én grad i hjemmet, er der faktisk en større besparelse på varmeregningen at hente.

Det er koldt derude. Rigtigt koldt faktisk. Og det bliver højst sandsynlig kun koldere i de kommende uger. For selv om årets korteste dag er overstået, og solen nu officielt giver os længere og lysere dage, så skal vi lige igennem januar og februar, før vi også kan skilte med, at vi går mod varmere dage.

Årsagen til at de koldeste dage er at finde i de vintermåneder, hvor solen ellers bliver hængende flere og flere timer over det danske land, skal findes i det faktum, at havene omkring Danmark i december endnu ikke helt har sluppet sommerens varme, og derfor er med til at holde gennemsnitstemperaturen oppe.

Men i januar slipper varmen altså op. Kulden sænker sig over landet, og så skruer vi op for varmen i stuerne. Og det har den konsekvens, at pengene hurtigere og hurtigere triller ud af pungen og direkte mod varmeregningen.

»De kolde fakta, som forbrugeren får smidt i hovedet, når det bliver koldt udenfor, er, at der skal bruges mere energi til opvarmning, og det ses tydeligt på varmeregningen,« siger Michael Reuss fra Energistyrelsen.

For at holde pengestrømmen i ave er det en god idé først og fremmest at sikre, at husets varmeanlæg fungerer optimalt og er indstillet rigtigt. Det handler om at finde en temperatur, man finder behagelig, og derefter skal man fokusere på at holde den stabil der.

»Det er jo ikke meningen, at man skal fryse og være tvunget til at sidde med tæppe om sig, når man ser fjernsyn. Men det er altså dyrt at insistere på at gå i shorts og bare tæer. I den forbindelse er det værd at overveje om én grad mindre ville være nok. Bare at gå fra 21 til 20 grader kan give en stor besparelse på varmeregningen,« siger Michael Reuss.

Det giver teknisk konsulent i Installatørernes Organisation TEKNIQ , Nils Lygaard, ham ret i og tilføjer desuden:

»Har man et varmeproducerende anlæg, der er udstyret med varmestyring, er det vigtigt at sikre, at det er indstillet rigtigt, så anlægget vælger en temperatur, der passer til temperaturen udenfor. På den måde optimeres energiforbruget. Langt de fleste anlæg, der er installeret inden for de sidste 15 år, har sådan en styring, og en anden fordel ved den er, at den kan indstilles til at lave natsænkning, som jo også kan give en besparelse på varmeregningen.«

Se mere bolig og livsstil på Facebook

Derudover understreger både TEKNIQ og Energistyrelsen, at hvis man vil sikre, at varmeregningen ikke eksploderer, er det essentielt at lukke for radiatorernes ventiler, når man lufter ud.

»For at holde et godt indeklima er det en god idé at have fuld gennemtræk i fem minutter om dagen. Men i de fem minutter er det vigtigt, at man lukker for radiatorerne, ellers vil de mærke det hurtige temperaturfald og forsøge at regulere derefter, og det er der ingen grund til,« sige Nils Lygaard.

Overordnet er det vigtigt at sikre, at den varme, man anvender, er den mest energirigtige. Elvarme er dyrest og vil derfor med fordel kunne skiftes ud. Her er det ifølge Michael Reuss fordelagtigt at undersøge, om der udbydes fjernvarme i området, da det ofte er en billig løsning, eller man kan overveje at installere et ventilationssystem, der i udluftningen genbruger den varme luft fra huset.

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.