Et sted i Chris Minh Dokys liv

Chris Minh Doky er ikke københavner, men fra Nørrebro.

Nørrebrogade 74, hvor Chris Minh Doky boede, indtil han 18 år gammel flyttede til New York.
Nørrebrogade 74, hvor Chris Minh Doky boede, indtil han 18 år gammel flyttede til New York.
  • navn: chris minh doky
  • stilling: jazzbassist og producer
  • sted: nørrebro i københavn
  • tid: 1972-1987 

For Chris Minh Doky går der en rød tråd af kontraster igennem hans barndoms Nørrebro, New York, og det gamle villakvarter på Amager, hvor han og hans kone, Tanja, netop har købt hus.

»Jeg er vokset op på Nørrebrogade 74. På 4. sal i en gammel herskabslejlighed med udsigt ud over Assistens Kirkegård. I min barndom var der ikke en bil på gaden, og jeg kendte navnene på alle butikkerne ned til Elmegade, hvor jeg stod på bussen til Den Franske Skole.

Selvfølgelig er der en fare for, at minder fra ens barndom bliver mere lyserøde, jo ældre man bliver. Men det, jeg husker fra lejligheden, hvor jeg boede, fra jeg var tre, og til jeg flyttede til New York som 18-årig, er helt overvejende positivt. Jeg elskede kontrasterne på Nørrebro, og det er også dem, jeg elsker ved New York.

Da jeg var fem-seks år gammel og gik på gaden sammen med min bror (jazzpianisten Niels Lahn Doky, red.) og min vietnamesiske far, så vendte folk sig om efter os. For vi så anderledes ud, og var, som jeg husker det, de eneste. Det har jo ændret sig en del siden, men når det så er sagt, så boede der alle typer mennesker, selv om det var et arbejderkvarter. Og da jeg kom til New York følte jeg mig med det samme hjemme, for byen minder om Nørrebro.«

Ejendommen havde en gård, som Chris Minh Doky husker som en fantastisk legeplads for de mange børn i huset.

»Men det var jo bare en helt klassisk mørk Nørrebro-gård, og når jeg siden har været tilbage, har jeg tænkt »hold da kæft legede jeg dér?« Boldspil var forbudt, men vi gjorde det jo alligevel, viceværten var sur, og så lå der en chokoladefabrik i baghuset. Der duftede altid skønt af chokolade, og vi gjorde, hvad vi kunne for at få noget, uden at det nogen sinde lykkedes. Vi byggede også huler af papkasser. Og selv om det får mig til at lyde som en 72-årig, kan jeg også huske gårdmusikanterne. Det var kanonhyggeligt, og så åbnede folk deres vinduer og kastede penge ned til dem.«

To gange om ugen lugtede der af flæskesvær i gården fra slagter Pouls butik.

»Min bror var vild med flæskesvær, men jeg foretrak chokolade,« siger Chris Minh Doky og tilstår, at han kom til at hugge fem chokoladefrøer engang, hvor døren til fabrikken stod åben.

»Ellers var de meget omhyggelige med at låse døren, for de var så trætte af os drenge.«

Chris Minh Doky præsenterer aldrig sig selv som københavner, men som fra Nørrebro.

»Vi talte på en speciel måde, og jeg kunne høre, om folk boede på Østerbro, på Vesterbro eller i Valby. Når du boede på Nørrebro, definerede du dig i forhold til kvarteret, ligesom man gør i New York. Det bedste jeg vidste, da jeg blev ældre og havde været i byen eller inde at spille på La Fontaine, hvor jeg var husbassist hos Finn Ziegler, var at gå over Dronning Louises Bro og hjem til Nørrebro. Sådan en forårsmorgen, hvor fuglene sang, og der duftede af nybagt brød fra de fire bagerbutikker, jeg kom forbi på vejen. Det var fantastisk.«

Chris Minh Doky har som voksen boet mest i New York. Men parrets ældste barn er netop begyndt i skole, og derfor har familien nu fået base i København, mens han selv pendler frem og tilbage.

»Tanja fandt huset på nettet, mens vi var i New York. Det ligger i Højdevangskvarteret, som er fyldt med kæmpe kasser fra slutningen af 1800-tallet. Kvarteret minder mig sindssygt meget om min barndoms Nørrebro, og vores ende af Amagerbrogade er helt vild old school med f.eks. slagter P.E. Larsen, hvor de ansatte er på efternavn med hinanden og en grønthandler, hvor man kan købe røget sild.

Jeg er også vild med, at der bor så mange forskellige mennesker i kvarteret. Jeg får knopper, når folk bliver for ens i tøjet, spiser det samme og lytter til den samme musik.«

Læs også:

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.