Designtendens:

Er det kunst eller design?

Selv om de danske designklassikere er evigt populære i vores hjem, sniger en ny tendens sig frem hos de nye designere, der ikke længere vil leve op til fordums storhed; linjerne udviskes mellem arkitektur, design og kunst i en verden, hvor unika-værker har deres storhedstid.

Stærkt inspireret af Gerrit Rietvelds ikoniske Steltman-stol fra 1963 bevæger Magnus Pettersens Skulptur sig på grænsen mellem kunst og design.
Stærkt inspireret af Gerrit Rietvelds ikoniske Steltman-stol fra 1963 bevæger Magnus Pettersens Skulptur sig på grænsen mellem kunst og design.

Svinger du ind ad den store glasdør hos Galleri Etage Projects i København, vil du se en sælsom samling værker, der endnu ikke har defineret sig selv – om det er kunst, arkitektur eller møbler står hen i det uvisse. Og det er også meningen med udstillingen, som bærer det sigende navn Fictional Functions, hvor fem samtidskunstnere har ladet deres visioner blive til i grænselandet mellem kunst, arkitektur og design.

I det oplyste vindue står for eksempel en totempæl af blomsterskjulere med en ananasplante stikkende op af, midt i lokalet en skulptur i cementsten, som er stærkt inspireret af Gerrit Rietvelds Steltman-stol fra 1963, og bagerst i rummet stikker en overdimensioneret væglampe ud, som egentlig kunne ligne en moderne klassiker fra Flos, hvis det ikke havde været for de kokosnøddeskaller, der har erstattet det klassiske lampehoved.

Møblerne er stadig fuldt funktionsdygtig, ganske vist, men fremstår i deres udtryk i lige så høj grad som kunst som egentlige møbler.

»Grænserne mellem kunstnere, designere og arkitekter brydes ned, og de glider ind på hinandens domæner – og resultatet er spændende, unikt og umuligt at kopiere,« siger Maria Foerlev, der er indehaver af Etage Projects, blogger og designkonsulent.

På Designskolen Kolding er det heller ikke ukendt at trække på virkemidler og metoder fra kunstens verden som en del af forskning og undervisning i design.

»Der er for øjeblikket større opmærksomhed omkring de mindre rationelle elementer i design. Forskere og undervisere her bruger begreber som Critical design, Emotional design og Design fiction om udviklingen af design ved for eksempel at inddrage litteratur og kunst. Generelt er man meget optaget af at kunne skabe forandring og flytte folks bevidsthed,« siger Irene Alma Lønne, som er forskningschef på Designskolen Kolding.

Det er i høj grad unge, der har taget den nye gråzone til sig – og når det kommer til den danske designscene, har Maria Foerlev en god forklaring på fænomenet.

»Danske designere har brugt for lang tid på at leve op til klassikerne fra dansk designs guldalder i 50erne. Nu bryder de fri af forventningerne og redefinerer sig selv – selvfølgelig laves der stadig moderne klassikere af nye designere, men et segment har revet sig fra fri fra konventionerne og designer mere frygtløst; for det kræver mod at bryde med de klassiske designlinjer og balancere i gråzonen mellem kunst og design i stedet,« siger Marie Foerlev.

Værkerne, der dannes i denne gråzone, skal – ifølge Marie Foerlev – ses som et udtryk for en holdning, der dominerer inden for både mode- og designverden.

»Under krisen holdt man sig til de sikre linjer og afdæmpede farver. Nu vender det. Forbrugerne er trætte af fast-fashion, tendenser, der er nemme at kopiere og den brug og smid væk-kultur, der har hersket alt for længe. Nu handler det om at turde at være anderledes. Ting, der tør være lidt grimme, er som oftest også det mere interessante – og bliver ved med at være det,« siger hun.

Selv om man godt kan se tendensen som en reaktion på den danske designarv, så tager de unge designere også noget med sig, mener Irene Alma Lønne.

»Dansk design har et meget stærkt DNA. som også handler om kvalitet og værdiskabelse. Noget, der også ses i de værker, de unge designere skaber. Dansk design handler ikke blot om god smag, men om at flytte folks bevidsthed og muligheder, « siger hun.

Selv at skulle definere de genstande, man vælger at have i sit hjem, er det essentielle ved gråzonen, hvor intet er bestemt i forvejen.

»Designerne definerer ikke deres værker – det er brugbar kunst eller kunstneriske møbler, alt efter hvordan du ser på det. Jeg definerer heller ikke som gallerist, men er bare voldsomt interesseret i den bevægelse, som jeg synes at se mere og mere af på diverse kunst- og designmesser,« siger Maria Foerlev.

Hele bevægelsen handler heller ikke kun om møblernes kunstneriske værdi, men også om at tage ansvar for miljø.

»Emner som bæredygtighed har stået på designskolers dagsorden længe. Fremtidens designer har både ansvar og kompetencer i forhold til at løse samfundsudfordringer og bruger kunsten som hjælpemiddel. Her kan kunst løfte bevidsthed og åbner øjne for nye muligheder,« siger Irene Alma Lønne.

En påstand, Marie Foerlev er enig i – selv fremhæver hun den italienske designer Martino Gamber som et godt eksempel på upcycling på grænsen mellem kunst og design.

»Til udstillingen 100 Chairs tog han hundrede stole, skilte hver stol ad og satte dem samm på tværs, så resultatet blev en række unikke stole. Det er en måde at skabe nye møbler på uden at sætte en stor produktion i gang. Vi har jo ikke brug for flere stole,« siger hun.

Tre danskere på kanten mellem kunst og design
Samarbejdet mellem den kunstneriske verden og designernes verden kan udmønte sig i mange forskellige resultater lige fra det sarte, det moderne eller det skæve.

Flere forskellige designere, bolighuse og kunstnere har derfor kastet sig ud i opgaven at forene design og kunst for endnu smukkere resultater. For eksempel har den chilensk-danske kunstner Marco Evaristti for Montana lavet møbelkollektionen, Metamorphis, der med sine vinde og skæve møbler skabte en del debat.

På samme måde har Louise Cambell vakt røre med stolene Bless You og Relief, som i deres udtryk er ligeså meget kunst som design. Også store firmaer som Bang&Olufsen er med på tendensen – de har nemlig haft et samarbejde med kunstneren Miya Ando, som har udsmykket en række højtalere for dem.

Louise Cambells stol Bless You er et godt eksempel på dansk design, der bruger kunsten som et virkemiddel inden for designverden.
Louise Cambells stol Bless You er et godt eksempel på dansk design, der bruger kunsten som et virkemiddel inden for designverden.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.