Var Hitler jødehader – blot mere end andre?

Hitler var alt andet end blot jødehader - nemlig en visionær, darwinistisk anarkist, der ville omskabe verden, så racerne kunne kæmpe mod hinanden. »Black Earth« er en brillant og dybt problematisk bog.

Det vil være forkert, skriver Timothy Snyder, blot at se Hitler som en nationalist, der bare var lidt mere nationalistisk end andre. Eller som en jødehader, der bare hadede jøder lidt mere end andre. Nej, siger Timothy Snyder, Adolf Hitler var en radikal visionær og naturtænker i den betydning, at han ønskede en ny darwinistisk verdensorden.
Det vil være forkert, skriver Timothy Snyder, blot at se Hitler som en nationalist, der bare var lidt mere nationalistisk end andre. Eller som en jødehader, der bare hadede jøder lidt mere end andre. Nej, siger Timothy Snyder, Adolf Hitler var en radikal visionær og naturtænker i den betydning, at han ønskede en ny darwinistisk verdensorden.

Et helt nyt og radikalt syn på Adolf Hitler og hans had til jøderne.

Det er, hvad historikeren Timothy Snyder giver i sin nye bog »Black Earth: The Holocaust as History and Warning«.

Det vil være forkert, skriver Timothy Snyder, blot at se Hitler som en nationalist, der bare var lidt mere nationalistisk end andre. Eller som en jødehader, der bare hadede jøder lidt mere end andre. Nej, siger Timothy Snyder, Adolf Hitler var en radikal visionær og naturtænker i den betydning, at han ønskede en ny darwinistisk verdensorden.

I denne naturlige verden ville racerne udkæmpe en skånselsløs kamp for overlevelse, og for at vende tilbage til denne urtilstand skulle jøderne udryddes, fordi de havde inficeret verden med deres kultur og repræsenterede civilisationen.

Derfor, skriver Snyder, må vi skrive vores historie om, så nazismen ikke indgår blot som endnu en totalitær bevægelse i det 20. århundrede, men som en radikal bevægelse, der ønskede en total nyordning af verden i form af en darwinistisk naturtilstand.

Snyder skriver: »Hitler fortolkede alle data efter et skema, hvor en perfekt verden baseret på racerenhed var ødelagt med jødernes humanistiske inflydelse. Ved at fremstille jøderne som en udviklingsmæssig fejl, der var ansvarlig for planetens disharmoni, fik Hitler kanaliseret og personliggjort globaliseringens uundgåelige spændinger. Det eneste fornuftige var at udrydde den politiske fjende; den eneste sunde politik var at gøre jorden ren.«

Timothy Snyder tilhører eliten blandt de historikere, der forsker i det 20. århundredes historie. Med sin bog »Bloodlands« fra 2010 vandt han med det samme berømmelse, og bogen blev hurtigt oversat til dansk.

I »Bloodlands« så han på nazismens og kommunismens blodbestænkte historie i sammenhæng og gjorde opmærksom på, at de to totalitære ideologier begge havde bidraget til de kolossale massakrer på mennesker i Østeuropa – et område, som han kalder »blodlande«. Med undertrykkelse, massakrer, deportationer og bevidst fremkaldte hungerskatastrofer myrdede kommunister allerede fra 1920erne og senere nazister millioner af mennesker.

Nyfortolker Hitler som ideolog

I»Black Earth« fokuserer Timothy Snyder på nazisternes folkemord på jøderne, som for hovedpartens skyld også foregik i blodland-området. Adolf Hitler og hans bevægelse ville ikke blot have et Lebensraum, for hans visioner var langt mere vidtrækkende end blot et tysk imperium.

Han ønskede at erobre og udvikle en ny verden, og til det formål var han villig til at ofre alt og alle. Snyder nyfortolker Hitler som ideolog. Hvor han normalt beskrives som en tysk nationalist og en totalitær tænker, så definerer Snyder ham som en »racistisk anarkist.«

Med det mener Snyder, at de gældende regler og ordninger i datidens samfund skulle laves om, og at Hitler ikke respekterede love, etik eller nationer. Hitler mente, at den vestlige tankegang hvilede på jødisk tænkning, og hvis mennesket skulle kunne vende tilbage til en mere naturlig tilstand, måtte man udrydde jøderne.

Snyder skriver, at jøderne i Hitlers værker beskrives med ordet »unatur«, og det angiver noget andet og mere fundamentalt end blot antisemitisme. Hitler var altså ikke bare en smule mere jødehadende end andre dikatorer som f.eks. Josef Stalin. Det drejede sig om et fundamentalt andet verdenssyn.

Udryddelseskrigen

Anden del af Snyders bog handler konkret om udryddelseskrigen mod jøderne. Det er hans vurdering, at den praktiske gennemførelse af folkemordet var afhængig af, hvorvidt der var love og bureaukratier i de lande og områder, hvor nazismen forsøgte at gennemføre sin plan.

De steder, hvor det lykkedes at myrde flest jøder, var områder og lande uden bureaukrati og love, og de steder, hvor det ikke lykkedes, som i f.eks. Danmark, herskede der orden og bureaukrati.

Normalt i udenlandske bøger om holocaust er der sjældent mere end tre linjer om Danmark, men Timothy Snyder ofrer fulde tre sider, hvor han argumenterer for, at opretholdelsen af institutioner og love i Danmark var forudsætninger for at undgå et massemord på danske jøder. Snyder skriver: »Holocaust spredte sig i den udstrækning, stater blev svækket, men ikke længere. Hvor politiske strukturer blev fastholdt, blev de en støtte og et redskab for folk, der ønskede at hjælpe jøderne.«

Man kan indvende mod Snyders hovedtese, at Hitler fremstillede sig selv som tysk patriot og nationalist, og at dette jo ikke harmonerer med Snyders hovedtese, at han var en radikal racist, der var fuldkommen ligeglad med nationer og love.

Men Snyder mener, at man skal vende historien på hovedet, idet Hitler kom til magten ved at bruge den folkelige utilfredshed og udgive sig for at være tysk nationalist, men at det var et fupnummer. Hitler ønskede ikke at skabe et tysk storrige med tyskere, men at omskabe tyskerne til en race, og han brugte blot den tyske nationalisme til at påbegynde sin revolution.

Advarsel mod nye utopiske bevægelser

Men Snyders bog er ikke blot en bog om holocaust, den er også en advarsel om tiden, der kommer. Han advarer mod nye utopiske bevægelser, der vil udlægge minoriteter som fjender, fordi klimaændringer og fødevaremangel vil gøre det muligt for populister at se dem som urene fjender:

»Jøder kan igen ses som en universel trussel, som de allerede bliver af stadigt mere indflydelsesrige politiske bevægelser i Europa, Rusland og Mellemøsten. Men også muslimer, homoseksuelle eller andre grupper kan blive koblet på globale ændringer,« skriver han.

Med sit nye syn på Hitler udfordrer Snyder andre historikere og læsere, for vi må dermed forkaste meget af den traditionelle tænkning om Føreren. Han var anderledes, og derfor fascinerer han mere end massemordere som Mao og Stalin, for ganske vist myrdede de flere, men de var traditionalister i forhold til Hitler.

Mens de kommunistiske diktatorer mere eller mindre accepterede, at deres revolution skete inden for egne grænser, var Hitlers intention at erobre og omskabe verden.

Mens Mao og Stalin hovedsagelig myrdede egne borgere, var Hitler parat til at myrde hvem som helst. Mens Tysklands hær, Wehrmacht, skulle ødelægge andre hære, så var det SS’ opgave at ødelægge andre stater, og KZ-lejrene var, ifølge Snyder, et middel til at styre andre befolkninger, når først staterne var ødelagt.

Stærke reaktioner

Det er klart, at så radikale nye forklaringer på Hitlers adfærd har medført stærke reaktioner. »Black Earth« har vakt opsigt, beundring og forargelse. Den britiske historiker Richard J. Evans, der har skrevet mange bøger om nazismen og Hitler, skriver i The Guardian:

»Snyder misforstår de ideologiske årsager til folkemordet, der, som de fleste historikere nu er enige om, ikke blev startet som hævn mod en indbildt jødisk verdenskonspiration, efter at Operation Barbarossa havde fejlet i december 1941, men som en slags hybris, der blev lanceret tidligere, da Hitler og de ledende nazister anså angrebet på Rusland for at være en gevaldig succes.«

Den erfarne holocaustforsker Michael R. Marrus kritiserer i The New York Times Snyders påstand om, at holocaust havde medvind i områder, hvor staten og bureaukratiet var svækket:

»I visse lande – ikke mindst i Frankrig og Nederlandene – medførte vedligeholdelsen af tidligere bureaukratier fra før krigen, at jøder blev registreret, og at holocaust kunne gennemføres. En bedre analyse end Snyders vil være, at holocaust var mindre afhængig af svækket statsmagt og mere af tyskernes evne til at bruge deres magt. Effektiviteten varierede alt efter krigsstrategi, geografi, koncentrationen af jøder og de lokales indstilling. Og den vigtigste variabel var tid. Var D-dagen mislykkedes, og havde krigen varet nogle år mere, så var drabene på jøderne nået 100 procent ... «.

Man kan for Danmarks vedkommende tilføje, at Snyder både kan have ret og uret. Ja, bureaukratiets opretholdelse styrkede muligheden for at hjælpe jøder, men dets registrering af jøder og departementschefstyrets kortvarige plan om en internering af jøderne kunne meget let have fået forfærdelige konsekvenser.

Historieskrivningens grand old man, Walter Laqueur, der selv flygtede fra Tyskland i 1930erne og nu er 95 år, skriver en nedgørende anmeldelse i det jødiske tidsskrift Mosaic Magazine: »Snyders forvekslinger og halvbagte »afsløringer« om holocaust skader studiet, der allerede er blevet ødelagt af forskellige skoler – for ikke at nævne direkte benægtere. Hans bog vil ikke være den sidste i øvelsen af misforståede tolkninger – variationerne er uendelige – men det vil tage længere tid end før at udbedre skaden.«

Men andre ledende forskere tager Snyder i forsvar, f.eks. den britiske historiker Ian Kershaw, der i New York Review of Books skriver:

»Timothy Snyders modige nye måde at tolke holocaust på forbinder Hitlers racistiske verdenssyn med hans erobring af land og fødevarer. Denne indsigt leder til en provokerende og foruroligende konklusion for vor verden i dag. »Black Earth« bruger vores forfærdelige umenneskelige fortid til at understrege nødvendigheden af at nytænke vores egen fremtid.«

 

Denne anmelder anbefaler stærkt bogen – som provokerende, tankevækkende og problematisk. Om han har ret, aner jeg ikke.

Forfatter: Timothy Snyder.

Titel: »Black Earth. The Holocaust as History and Warning«.

Sider: 461.

Pris: 30 dollar.

Forlag: Tim Duggan Books.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.