Kulturhistorie

Upstairs and downstairs

Den moderne herregårdshistorie har i stigende grad øje for dagligdagen gennem århundreder. Tre nye pragtbøger rammer historien ind.

Eriksholm har en lang fortid med bl.a. søhelten admiral Niels Juel blandt ejerne. I 1878 kom Eriksholm på auktion og har siden været på familien Ahlefeldt-Laurvigs hænder. Her ses Tempelkrogen ved Eriksholm. Foto fra bogen
Eriksholm har en lang fortid med bl.a. søhelten admiral Niels Juel blandt ejerne. I 1878 kom Eriksholm på auktion og har siden været på familien Ahlefeldt-Laurvigs hænder. Her ses Tempelkrogen ved Eriksholm. Foto fra bogen

Som symboler på datidens feudale orden ligger de danske slotte og herregårde derude i landskabet som skjulte minder om magtens slægter.

Og nu fylder de også godt på kaffebordet i form af tre nye bogudgivelser, der hver især er fornemt illustreret, begejstret researchet og rigtig dygtigt fortalt.

Mette Maria Ahlefeldt-Laurvig, der selv er frue til Eriksholm, og som forestod de omfattende istandsættelser på herregården i perioden 2002-2009, har - som hun selv udtrykker det - lyttet til væggene, inden hun udgav sit omfattende og dedikerede værk »Eriksholm. Et hus på landet«.

Herregården har en lang fortid med bl.a. søhelten admiral Niels Juel blandt ejerne. Men i 1788, da rokokoen var brændt ud, og nyklassicismen havde taget over, flyttede den daværende ejer etatsråd og bondefrigører Hans Brinch-Seidelin ind i sin nye bolig.

I 1878 kom Eriksholm på auktion. Her købte familien Ahlefeldt-Laurvig, og herregården har siden været på deres hænder.

Det siger noget om godsadelens formåen dengang, at grev Frederik fra langelandsgodset Tranekær kunne forsyne samtlige sine fem sønner med hver sit gods, hvorefter Egeskov, Hvidkilde, Ulstrup og altså Eriksholm foruden Tranekær kom på familiedynastiets hænder.

William, der fik Eriksholm, blev senere udenrigsminister i venstreregeringen i 1908, hvilket kostede ham så stor del af tilliden i godsejerkredse, at alene skytteeleven vovede at bære hans bøsse under jagterne.

Ved siden af de skiftende herskaber på godset har forfatteren netop øje for det dagligliv på herregården som en organisme og et samfund, der ikke kunne opretholdes uden skyttens, skovriderens, gartnerens, stue­pigens, vaskekonernes, kuskens og kokke­pigens betroede og hengivne indsats.

Med stor indfølingsevne har forfatteren i en smittende sprogstil med sin bog om Eriksholm bidraget væsentligt og ganske personligt til dansk herregårdshistorie.

Stuearrest og demens

Med museumsinspektør dr. phil. Annette Hoffs ganske udtømmende værk »Boller Slot i 650 år« er man i absolut kyndige og yderst professionelle hænder.

Her skues samtidig langt ind i rigets anliggende og afgørende perioder i de 650 års Danmarkshistorie, hvor godset ved Horsens Fjord har bestået med celebre fyrste­besøg - ikke mindst Christian den 4.s økonomiske transaktioner med svigermor Ellen Marsvin for at sikre en bolig for hendes datter Kirsten Munk, der indgik et senere så ulykkeligt ægteskab med kongen som 17-årig. Boligen blev Boller, men under kongens utæmmelige vredes- og jalousiudbrud også i perioder hendes fængsel.

Af øvrige familier på Boller er markante slægter som Rosenkrantzerne og Friiserne fra Frijsenborg udførligt behandlet, og godsets bygningshistorie følges punktligt fra arkæologiske udgravninger fra middelalderen dybt ind i renæssancen og frem til i dag.

I Rosenkrantzernes velmagtsdage i1490erne omfattede familiens ejendomme seks hovedgårde og 800 bøndergårde foruden skove og møller.

Kapitler om godsets ansatte og godsdokumenter om ejendommens administration drages frem ligesom også husmandsbevægelse, fattigvæsen og ældreomsorg med et gribende kapitel om Bollers seneste funktion som demensplejehjem.

For særligt interesserede rummer bogen et udførligt kapitel om egnens og herregårdens mølledrift samt et kapitel om skovdrift, der lige som bogens øvrige kapitler rækker langt uden for Boller.

Annette Hoffs værk om Boller er et dybt greb i den danske kulturhistorie med helt egne, nye og hidtil skjulte tilgange og åbninger til forskningsmiljøet, prægtigt fortalt for menigmand.

Landskabshaven

Banebrydende for forskningen i herregårdsmiljøet er ligeledes forfatterparret Luise Skak Nielsen og John Erichsens bog »Naturen & Kunsten«, der handler om landskabshavens kulturhistorie i Danmark.

Enkeltstudier omkring godser og slotte foreligger allerede, og vi har nok alle sammen en historisk linje i baghovedet, når vi besøger den retlinede barokhave med parterrebede og lige alléer og skelner den fra den roman­tiske haves kurvede stier og scenerier med eremithuse, kinesisk lysthus, vandfald og norsk bjælkehytte.

Her har bogens forfattere grebet sagen idéhistorisk og filosofisk an i deres omfattende og saglige gennemgang af 15 romantiske haver med Antoine Calmettes Liselund på Møn som kulmination. Med nye iagttagelser i naturen, litteraturen, kunsten og godsarkiverne giver de et pragtfuldt reflekteret åndshistorisk indblik i årtierne omkring år 1800, hvor den danske adels- og erhvervselite for alvor åbnede døren til naturen og gav den en hjælpende hånd, så den kunne imødekomme menneskets voksende selvforståelse.

Med afstikkere til de europæiske haver i samtiden sættes de danske haver i bogen på plads i en stor mosaik, hvor relationen have-tid-miljø-ejer beskrives i et formfuldendt og letfatteligt sprog med forståelse for hver enkelt ejers formåen og de topografiske muligheder og begrænsninger.

»Naturen & Kunsten« er et værk, der vil blive stående - ikke fastlåst i reolen, men som forudsætning for besøg i de danske og europæiske landskabshaver. Læs den hjemmefra. Den er ikke blot vægtig, men som de øvrige omtalte værker ganske tung.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.