Walter Issacsons definitive biografi om Steve Jobs tegner et levende og ærligt portræt af et arrogant, uhøfligt og grundlæggende usympatisk menneske, som med sin enorme passion, vrede og skaberkraft revolutionerede IT-verdenen. I lange passager er den dog kun interessant for Apple-disciple.
27. oktober 2011, 22:30
Disse dages internationalt mest omdiskuterede og solgte bog er i lange stræk et portræt af et dumt svin, men et genialt af slagsen.
Det står klart efter gennemlæsning af Walter Isaacsons mammutbiografi med den lakoniske titel »Steve Jobs«, der som ved et mirakel allerede nu foreligger i dansk oversættelse - bare tre uger efter Apple-grundlæggerens død og ganske få dage efter udgivelsen af den engelske original. Det er en bog, der handler om en næsten sygelig perfektionist, en enorm manipulator, en ofte kynisk og umoden skiderik, der skifter mellem ukontrollerbare vredesudbrud og selvmedlidende gråd. Og det medvirker naturligvis til at gøre bogen underholdende. Men det skaber også det problem, at man aldrig kommer til at nære den store sympati for denne informationsalderens ukronede konge, og den kendsgerning må man leve med over samtlige næsten 700 tætskrevne sider i denne ultimative biografi, der er baseret på over 140 interviews, herunder dusinvis med hovedpersonen selv.
Til gengæld kommer man tæt på sandheden om et uhyre sammensat og komplekst menneske. Og samtidig tegner bogen et levende portræt af den farverige tidsalder og det enestående skabende sted, som gjorde det muligt for Jobs og hans medsammensvorne at revolutionere forbrugerelektronikken.
Men i store passager er og bliver bogen for lang og alt for detaljeret i sine endeløse redegørelser om designovervejelser, softwareudvikling, formstøbte kabinetter og lignende. I disse afsnit føles det som at bladre i sider af disciplenes egen bog om deres store guru. Man skal virkelig være Apple-fan for at påskønne detaljegraden her, men dem er der jo som bekendt også millioner af. Det bør dog også nævnes, at enhver med bare den mindste interesse for moderne design, brugerflader og industriel formgivning vil finde stor inspiration i det enorme fokus, som Steve Jobs havde på disse områder - og som i vidt omfang blev nøglen til hans umådelige succes. Jobs var en mand, der gik op i alt fra designet på ellers skjulte computerkredsløb til selve den oplevelse, som forbrugerne skulle have, når de pakkede et nyt Apple-produkt ud af den lækre indpakning.
Den første gode fjerdedel af bogen er på mange måder den mest interessante, for her besvares spørgsmålet: Hvad skabte Steve Jobs og den eksplosive kreativitet og skaberkraft, der blev ham til del? Svaret er mangesidigt og begynder på en ordinær parcelhusvej i San Francisco, hvor lille Steve voksede op omkring 1960 med en bilreparatørfar og en bogholdermor, der viste sig ikke at være hans biologiske forældre.
I sin fars garage lærte han at påskønne mekanik, kvalitet og perfekt formgivning, men allerede i en tidlig alder stod det ham klart, at han var kvikkere end sine forældre -en indsigt, som han beskriver som »et meget stort øjeblik, der står brændt i min bevidsthed.«
Endvidere følte han sig tidligt som noget ganske særligt - en udvalgt - ganske enkelt fordi hans kærlige far og mor som adoptivforældre havde »valgt« ham. Men allerede som barn var han en enorm manipulator. Han tvang sine jævne middelklasseforældre til at sælge huset og flytte til et andet kvarter, fordi han ikke kunne lide sin skole. Og senere tvang han dem til at sætte al deres opsparing i en alt for dyr collegeuddannelse til deres kloge knægt.
Men så var der hele det blomstrende miljø i og omkring San Francisco - flower power- bevægelsens hovedstad. Alternativ livsstil, protestmusik, hash, LSD, primalskrigsterapi, vegetarmad. Steve Jobs åd det hele råt, tog stoffer, lyttede til Dylan, spiste ikke andet end økoæbler og drog til Indien, hvor han fattede interesse for zen-buddhisme. Da han kom tilbage i bare fødder og med langt skæg, lignende han en tynd Ho Chi Minh - men en uvasket og stinkende af slagsen. Selv var han af den overbevisning, at hans kost af æbler og gulerødder bortrensede hans kropslugte.
Det er bemærkelsesværdigt, at Walter Isaacsons bog udkommer på dansk dagen efter første bind af Peter Øvig Knudsens værk om dansk hippiekultur. Øvigs og Isaacsons bøger dokumenterer på meget forskellig vis, at der ud af hashtågerne og de bevidsthedsudvidende stoffer kunne udspringe noget helt nyt og revolutionerende. Men i Steve Jobs tilfælde var der også noget andet - nemlig store dele af den amerikanske elektronikindustri, der praktisk taget lå i hans egen baghave.
Den erfarne biografist Isaacsons fortælling om Jobs vej i bare fødder gennem hippie- og elektronikbyen til det skæbnesvangre møde i midten af 70erne med nørden og computergeniet Steve Wozniak er forbilledligt beskrevet og researchet. Og meget naturligt sammenligner han det yin- og yang-agtige partnerskab mellem de to Appleskabere med den naturvidenskabelige revolution, der kom ud af mødet mellem Einstein og Bohr over 50 år tidligere.Wozniak var manden, der kunne skabe den brugervenlige personlige computer. Jobs var til gengæld manden, der kunne se perspektiverne i den - og som førte IT-revolutionen ud i livet med enorm determination.
Selv om Issacson gennemførte over 40 personlige interviews med Jobs under forberedelserne til bogen, fornemmer man ikke blandt hans linjer, at han nærer den store sympati for Jobs som person - kun en umådelig respekt for Jobs visioner, kreativitet og alt det, han skabte.
Forfatteren maler et veldokumenteret billede af en mand, der ville lave »buler i universet«, og som med sin blotte karismatiske tilstedeværelse og sit stirrende blik kunne skabe et »virkelighedsforandrende kraftfelt«, som det hedder. Utallige er de gange, hvor Jobs under bestyrelsesmøder fnyser, skriger og fyrer ellers loyale medarbejdere for et godt ord. Og næsten lige så mange gange hører vi om en sygeligt selvoptaget mand, der bryder ud i gråd, når han ikke kan få sin vilje - som en forkælet knægt, der stamper i gulvet. Vi taler om en mand, der kunne bruge to uger på at diskutere med sin kone, hvilken design-vaskemaskine, de skulle anskaffe, som i sygelig grad gik op i farvenuancerne på maskinerne i Apples fabriks-samlehaller, og som - da han får diagnosticeret kræft i bugspytkirtlen - i stedet for straks at blive opereret får foretaget tarmskylninger og opsøger en clairvoyant.
Næsten alle konkurrenter, ikke mindst Bill Gates, IBM- og Google-topfolkene, er »idioter« og »røvhuller« og laver »lort«. Jobs´ mangel på konduite, følsomhed og almindelig høflighed står udtalt adskillige steder i bogen. Men uden denne fyrige og ofte ukontrollerbare passion - hvilket i øvrigt også gælder computeranimationsstudiet Pixar og det kuldslåede computerprojekt NeXT - ville han aldrig have været en så voldsom inspirator. Han drev folk til at gøre det umulige.
Oversætteren Jakob Levinsen har næppe haft mere end et par måneder til at oversætte denne mursten. Det er imponerende gjort, ikke mindst fordi der kun er ganske få eksempler på sjusk eller fejl. Sproget flyder oftest glat af sted, trods de mange tekniske og ofte indforståede termer. Og det er ikke oversætterens fejl, at der undervejs i dette ellers generelt storslåede stykke erhvervs- og kulturhistorie er lange afsnit, som man næsten kun kan påskønne, hvis man er opvokset på iPod, iMacs og ikonbilleder af halvspiste æbler.

































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten