Fin- og populærkultur, humor og tragik, magi og realisme. Junot Díaz’ Pulitzer-vindende debut har det hele og lidt til.
26. februar 2009, 22:30
Den dominikansk-amerikanske forfatter Junot Díaz fik Pulitzer-prisen sidste år for den fremragende roman »The Brief Wondrous Life of Oscar Wao«, som Gyldendal nu har givet os i Niels Lyngsøs fabelagtige oversættelse.
Og lad os bare dvæle ved dét aspekt først: Romanen er oprindeligt skrevet på »dominikansk-amerikansk«, dvs. engelsk med en masse spanske fraser, replikker, bandeord osv. indlagt. Ingen let opgave at få denne cocktail omsat til »domini-dansk« uden at det kommer til at skurre og lyde anstrengt. Men »Dios Mío«, hvor Lyngsø sparker røv! Man suser igennem siderne, kun afbrudt af de allermest nødvendige opslag i den fyldige ordliste bag i bogen, for snart har man de mest almindelige fraser i hukommelsen og nyder blot smældet og rytmen i de andre.
Titlens Oscar er en godmodig tyk dominikansk ghettonørd fra New Jersey, som har to store drømme: Dels at blive en stor fantasy/sci-fi/rollespils-forfatter. Dels ikke at dø som jomfru. Det behøver næppe nævnes, at det holder hårdt med at få indfriet dem. Oscar mobbes og tæves af sine jævnaldrende og skældes ud af sin mor. Han murer sig inde med sine tegneserier og bøger og forsøger fortvivlet og klodset at få kontakt til hunkønnet. Men han er omtrent så langt fra det dominikanske macho-ideal, som man kan være.
Men Oscar er ikke alene om at være i fokus i romanen. Hans anarkistiske goth-søster Lola er det også, ligesom hendes ven, Oscars mor – den temperamentsfulde Belicia – og ikke mindst Den Dominikanske Republiks nyere historie. Altså livet under diktatoren Trujillo, som herskede i over 30 år op til 1961: Forfølgelserne, torturen, den sociale ulighed, rebellerne. Og magien. Tro, bønner, ånder og den forbandelse, som har forfulgt familien, og som er alle dominikaneres frygt.
»Oscar Wao & hans korte og forunderlige liv« er original og alligevel på mange måder tidstypisk: Den tematiserer sider af den globaliserede, multikulturelle virkelighed, vi befinder os i; den handler om en ung mand, der kanøfles af sine omgivelser; den er skrevet med et bittert-ironisk vid og den trækker massivt på tegneserier, fantasy og science fiction. Tolkiens »Ringenes Herre« ligger som en genkommende referenceramme, og det er sigende at bogen indledes med to citater fra hver sin ende af det litterære spekter: Først citeres fra »De Fantastiske Fire« (»Hvad betyder korte navnløse liv ... for Galactus??«)- og dernæst fra et Derek Walcott-digt, der ender med ordene: »Jeg har hollænder, nigger og englænder i mig, / og enten er jeg ingen, eller også er jeg en nation.« »Oscar Wao« er en stor roman om at være ingen og nogen på én gang, om at være en bastard i en bastard-kultur og om at søge tilflugt i sine rødder.

































