Spotlys på maven

Ny bog om graviditet tegner et skævt, underholdende og for det meste indholdsrigt billede af svangerskabet i både fortid og nutid.

Gravide maver og sex er ikke længere modsatrettede størrelser. Sexede, gravide modeller bliver brugt til at sælge alverdens ting som for eksempel en familiesportsvogn.
Gravide maver og sex er ikke længere modsatrettede størrelser. Sexede, gravide modeller bliver brugt til at sælge alverdens ting som for eksempel en familiesportsvogn.
I august 1991 poserede Demi Moore nøgen og højgravid på forsiden af Vanity Fair. Annie Leibovitz’ portræt af den svangre skuespiller blev begyndelsen på en ny æra, »hvor gravide kendisser ikke længere behøvede at skærme eller skjule deres maver,« som det bliver formuleret i »Graviditetsencyklopædien – fra alien til åreknuder« under opslaget »Moore, Demi«.

Siden har adskillige berømtheder som Britney Spears, Heidi Klum og Christina Aguilera gjort hende kunsten efter. Sexede, gravide modeller er begyndt at sælge produkter, der ikke har noget med graviditet at gøre. Et eksempel er den svulmende og letpåklædte kølerfigur af en model, der poserer på en reklame for Seat Altea under overskriften »Endelig en familiesportsvogn«.

Og Demi Moore har nok også været fødselshjælper for det nutidige fænomen »Celebrity Moms«, som sætter lighedstegn mellem ventetid/moderskab og højstatus, eller som livsstilskommentatoren Christine Feldthaus definerer udtrykket i encyklopædien: »En gravid berømthed, der med ihærdighed og stolthed flasher sin graviditet som en del af sin imagepleje.«

Om den nye graviditetsencyklopædi vil føre til en ny æra inden for graviditetsbøger, må tiden vise. Men den gør et forfriskende og letfordøjeligt forsøg. 43 kendte og ukendte mennesker har bidraget til bogen, som rummer 82 opslag. Blandt bidragsyderne er folk som Anne-Grethe Bjarup Riis, Jens Blendstrup, Lone Hørslev, Camilla Stockmann og Kathrine Lilleør og Nina Stork.

Mellem tårer og fakta
Kristine Ploug Lemche og Karen Høyrup Widding er krediteret som bogens egentlige forfattere, og de forklarer i forordet, at de blev trætte af, at graviditet i bøgernes verden enten var tårevædet bekendelseslitteratur eller knastørre faktuelle redegørelser, og at de derfor har givet ordet til en række kendte og ukendte mennesker, der behandler emnet graviditet på en alternativ måde og fra vidt forskellige vinkler.

Som f.eks. rektoren for Det fynske Kunstakademi, Sanne Kofod Olsen, der samvittighedsfuldt kigger nærmere på »Billedkunstens graviditeter«:

»Igennem tiden er forskellige opfattelser af graviditet blevet præsenteret og afbildet i kunsten, og et blik ind i kunsthistorien er derfor på samme tid en kulturhistorie om samfundets syn på graviditet,« skriver Sanne Kofod og ruller i kort form billedkunstens skildringer ud. Startende med vage antydninger af svangerskab i den sene gotiske kunst til 1800-tallets danske guldalderkunst, hvor den gravide kvinde diskret optræder på lærreder som en detalje i en større sammenhæng. Først i 1970erne bliver den gravide kvinde for alvor et egentligt motiv, da den feministiske kunst begynder beskæftige sig med de psykologiske sider af ventetiden, konkluderer Sanne Kofod Olsen.

Ammehjerne og kodesprog
På den videnskabelige front banker hjerneforskeren Ann-Elisabeth Knudsen i opslaget »Ammehjerne« myten om, at nybagte mødres hjerner bliver til grød, i jorden. Hun fortæller blandt andet om ny hjerneforskning, som påviser ligheder mellem præstationsevnen i en nybagt mors hjerne og en eliteidrætudøvers hjerne. Mens journalist, forfatter og TV-vært Stéphanie Surrugue skriver om ikke at være medlem af Gravidklubben:

»Ved middagsselskaber, der bliver infiltreret af flere Gravidklub-medlemmer på én gang, er det Mission Impossible for den ikke-gravide at føre en meningsfuld samtale. Først forsøger man sig høfligt: »Nåeh, hvor langt er du henne?« Og hun svarer sødt smilende: »Jeg er i 27. Uge.« Øh – 27 uger er … tælle, tælle, regne, regne … seks-syv måneder? Hvorfor siger hun ikke bare dét?! Ville hun måske svare 108 uger på spørgsmålet om, hvor længe hun har været sammen med sin kæreste?«

Stemmerne er mange, meget forskellige og tæller også kunstneriske bidrag som kunstnergruppen Typisk Lesbisk, der har lavet en nutidig fortolkning af 1970ernes »Far-tøj« som vordende fædre bar for at vise deres fulde og politisk korrekte deltagelse i den kommende familieforøgelse. Resultatet er en rygsæk med ni huller omringet af noget, der ligner kønsbehåring og ni medfølgende penisattrapper i pink.

»Vi mener, at graviditeten ofte opfattes som en urokkelig kvindelig institution, hvor manden afseksualiseres og nærmest gøres kønsløs,« forklarer Typisk Lesbisk i bogen.

Appetitlig rodebutik
Intentionen om at lave en graviditetsencyklopædi er god, og opslagsværket er en appetitlig rodebutik, der rummer mange fine, små kulturhistoriske rids blandet med personlige beretninger, moralske opfordringer samt både kuriøse og alvorlige beskrivelser af fænomener som trofæmaver, regnbuefamilier og hysterisk graviditet. Opslagsværket er rigt og kreativt illustreret, men tekstmæssigt er niveauet ujævnt.

Svagest er en del af de opslag, som bogens forfattere selv har stået for. De tegner sig for 35 af 82 opslag. Mange af dem er meget korte, og en del af dem er fattige på indhold. Som opslaget »Trusser«, der i sin helhed lyder:

»De kan sætte en mand på månen, men de kan ikke lave graviditetstrusser, der ikke kryber op, ned, ind og væk.«

Eller opslaget om Demi Moore, hvor forfatterne nok konstaterer, at Demi Moore fik ikonstatus og slørede »grænsen mellem performancekunst og kønspolitisk statement – med hele sin integritet og coolness intakt«, men forsømmer at fortælle om den massive forargelse og heftige debat, som forsiden også var årsag til i Demi Moores hjemland.

Det lidt ujævne niveau ændrer dog ikke ved, at man ved endt læsning sidder tilbage med et vue over graviditeten kulturhistorie og en række tankevækkende, informative, poetiske og sjove beskrivelser af svangerskab anno nutiden, som nok er mest interessante for den gravide læser.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.