Skønheden og smerten

Biografi. Ny P. S. Krøyer-biografi giver med fin psykologisk indsigt et portræt af en stor kunstner med et sammensat sind og borer grundigt i malerens norske rødder.

Maleren P. S. Krøyer forstod at forvandle den mindste lejlighed til en øredøvende fest. Der var tænkt på æstetikken, og der blev ikke sparet på noget. Det var den tyske kunstner Fritz Stoltenbergs fotografier fra frokosten i kunstnerparret Anna og Michael Anchers have i Skagen, der satte P. S. Krøyer i gang med det berømte maleri »Frokostgildet hip, hip, hurra«. Det skildrer en af de selskabelige lejligheder, hvor livsglæden, beruselsen og skønheden kappes om overtaget.

Vi møder kunstnerne i den sammenhæng, der tjener som deres motiv - malerne malede hinanden og fastholdt på den måde det pittoreske kunstnerliv - og omgivet af raffinerede kulturprodukter som champagne i slanke glas, jacquardvævet damaskdug og smukke kjoler i forgrunden.

Ind i motivet væver sig drømmene om en vedvarende livsglæde. Kunstnerkolonien i Skagen åbnede mulighed for at opleve både et gensidigt inspirerende, kreativt miljø og et følelsesmæssigt fællesskab. P. S. Krøyer understregede livets farverige festside i et modtræk til sindets melankolske kræfter. At det ikke bare var en enkelt mørk sky på himlen, beretter en ny biografi overbevisende om.

Norske Gunnar A. Skadberg går både tæt på P. S. Krøyers maniodepressive sind og graver dybt ned omkring malerens norske rødder i biografien »Peder Severin Krøyer - sett fra Stavanger - fødebyen«.

Nye familieforhold

Vi ved, at Krøyers mor var norske Ellen Cecilie Gjesdal. Men faren har der været tvivl om. Gunnar Skadberg ser indgående på det norske bysamfund, som tog imod det uønskede drengebarn, født uden for ægteskab, og han finder, med mange troværdige argumenter, frem til, at fattigfogeden Niels Hjort, som er opført i kirkebogen, formentlig ikke er far til den senere så berømte maler. Datteren Vibeke Krøyer godtog heller ikke den forklaring.

Gunnar Skadberg peger derimod på den norske sømand Hans Christian Jacobsen, søn af en af Stavangers fremtrædende familier, som den biologiske far. Niels Hjort har sandsynligvis, mod betaling, ladet sig overtale til at være stråmand for den biologiske far.

Krøyer blev født på familien Jacobsens landsted på Storhaugstykket ved Stavanger. De mørke kræfter i Krøyers sind, med skiftende manisk og depressivt stemningsleje, havde han arvet fra sin mor, som elskede at synge og nok havde danset meget tæt med Hans Christian Jacobsen ved høstmarkedet. Hun var plaget af depressioner og havde været indlagt på »Mentalen«.

Som spæd bliver Krøyer sendt til sin moster Bertha Cecilie og opfostres hos hende og hendes mand, den fremtrædende forsker Henrik Krøyer.

Drengens tegnetalent blev for alvor opdaget i forbindelse med, at zoologen Henrik Krøyer i hjemmet i Strandgade i København bad den dengang kun niårige Krøyer om at tegne de fantastiske snyltekrebs, som kunne studeres i mikroskopet.

Forståelse for sindet

Gunnar Skadberg står naturligvis på skuldrene af tidligere forskning i Krøyers liv og værk, bl.a. Peter Michael Hornungs indsigtsfulde og monumentale Krøyer-monografi fra 2002. Men Gunnar Skadberg graver ikke blot grundigt ned om malerens norske rødder, han viser også fin forståelse for det psykologiske og ser det spejlet i værkerne.

Det er dog ikke kunsten, der er Gunnar Skadbergs hovedinteresse. Den ensomme barndom med mangel på socialt og følelsesmæssigt ståsted dannede baggrund for Krøyers behov for selvhævdelse, og den indre uro blev kanaliseret over i det kreative.

Som Tonni Arnold har været inde på i bogen »Balladen om Marie«, valgte Krøyer at gøre sig til sit eget strålende midtpunkt. Han ønskede at stå i centrum i alle sociale sammenhænge.

En række af hans værker bærer også præg af selviscenesættelse. Det er imidlertid først de senere år, at man rigtig har fået øjnene op for Krøyers kunsts sjælelige dimension og maleriernes kredsen om den ægteskabelige problematik. Ægteskabet med den yndige, men melankolsk prægede maler Marie Krøyer byder på nye motiver for Krøyer, men han fastholder hende som muse. Nok søger han i sin kunst skønheden, men Marie Krøyers melankoli kan aflæses i Krøyers dobbeltportræt af kunstnerparret Marie og P. S. Krøyer ved Skagen Strand og ikke mindst af hans private fotografier.

Lykke og ulykke

Krøyers maleri »Sommeraften ved Skagen Strand. Kunstneren og hans hustru«, 1899, viser en skønhedsdyrkelse, der mangler liv. Maries blik, der søger ud over havet, røber meget mere, end det stråler.

Gunnar Skadberg fanger i bogen ganske godt det savn, Krøyer føler, da Marie forlader ham til fordel for den svenske komponist Hugo Alfvén.

Bortset fra både Maries og P. S. Krøyers malerier - som vi kan nyde i dag - var der efterhånden ikke meget at råbe hurra for. Som Georg Brandes i 1905 skrev i et brev til forfatteren og maleren Holger Drachmann:

»Jeg har ondt af den stakkels Krøyer, og jeg har ondt af den stakkels Marie, skønt den ene er »ulykkelig« og den anden »lykkelig«. Forskellen er ikke altfor stor.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.