9. oktober 2011, 22:30

Imellem filmene, Tour de France-kommentarerne, Haiti-reportagerne og et uperfekt menneskes mildest talt omdiskuterede erindringer skriver Jørgen Leth også digte. Rigtig gode digte. Det har han gjort i mange år, og niveauet bekræftes i hans nye bog med den totalt indlysende Jørgen Leth-titel: »Hvad er det nu det hedder«.

De nye digte er for de flestes vedkommende skrevet efter det ødelæggende jordskælv i Haiti for halvandet år siden, og bogens første tekster tager direkte afsæt i katastrofen og huset, der forsvandt sammen med de mange liv: »Så et liv forsvinde/Mærker ord forsvinde«.

Genopbygning er et af kodeordene til Jørgen Leths nye digte, at genopbygge sproget for eksempel. »Forvandle ingenting/til noget/Det er det det handler om,« siges det meget klart i begyndelsen af et digt, og sætningen »at forvandle ingenting/til noget« gentages som en slags mantra i bogen, der hele tiden insisterer på sin egen genskabelsesproces med enkle ord og sætninger og med mange gentagelser og en benhård skraben ind til benet: »Der er ikke andet/end det der er«.

At forvandle ingenting til noget

Digtenes sprog viser hen til katastrofen og dens eftervirkninger, men samtidig er det også arketypisk Jørgen Lethsk i sine systematiske gentagelser, antropologiske iagttagelser og nøgterne afskrælninger af enhver form for nonsens.

»Det er lige præcis som det skal være«, »sådan er det bare« og »alt har sin plads« står de knastørre konstateringer rundt omkring i digtene, og lige under de saglige, detaljeret omhyggelige registreringer anes desperationen og til tider de enkle, banale handlingers og de perfekte overfladers lykkelige øjeblikke: »I baren ud mod havet/skænkes black label/En håndfuld is/og så lidt mere oveni/Sådan noget er værd/at skrive om …«

»Hvad er det nu det hedder« rummer både erotiske digte, sportsdigte og jazzdigte båret af det registrerende bliks lidenskab og af det stof, mytologier skabes af. Velgørende selvironi er der i det nøgterne blik, digteren et sted undervejs kaster på sig selv:

»Ting jeg mister/er ofte vigtige ting/for jeg har kun værdifulde ting/Min store montblanc kuglepen/Mit blå-gul-hvide silketørklæde/hvormed jeg signalerer/at her kommer en digter/en digter som kan li kvalitet/og som lever på første klasse/som spiser godt/men tænker dårligt.«

Men først og fremmest er »Hvad er det nu det hedder« en bog, som sætter Jørgen Leths sproglige opspring fra nulhuller ind i en ramme af påtrængende katastrofal virkelighed. Det giver digterens eminent præcise og velartikulerede sproglige ritualer en helt særlig dimension: »Det handler om/at forvandle ingenting/til noget«. Så enkelt er det!