Fire år efter »Den stille pige« er Peter Høeg snart klar med en ny roman. »Elefantpassernes børn« bliver på 400 sider.
10. februar 2010, 23:30
Da Peter Høeg i 2006 udgav romanen »Den stille pige«, var det efter ti års skønlitterær tavshed. Så lang tid behøver hans læsere ikke at vente denne gang. Den nu 52-årige forfatter er tæt på at færddiggøre manuskriptet til en ny, 400 sider lang roman, der udkommer til efteråret og får titlen »Elefantpassernes børn.
»Det er en roman, der bærer Peter Høegs forfattersignatur,« siger Peter Høegs forlægger, Jakob Malling Lambert fra forlaget Rosinante.
»Hvis man tidligere har læst Peter Høeg, vil man nikke genkendende. Man vil kunne se, at det er en roman af ham.«
Jakob Malling Lambert bekræfter også, at man i Tyskland arbejder på at få romanen ud på nogenlunde samme tid som i Danmark. »Elefantpassernes børn« vil blive oversat til tysk af Peter Urban-Halle, der netop har modtaget en portion af Den Europæiske Oversætterpris som anerkendelse for sine oversættelser af ikke kun Peter Høeg, men også forfattere som Jens Christian Grøndahl og Naja Marie Aidt. Hvad romanen i øvrigt handler om, vil Jakob Malling Lambert endnu ikke løfte sløret for.
Fra succes til skuffelse
Peter Høeg debuterede i 1988 med slægtskrøniken »Forestilling om det 20. århundrede«. I 1990 udkom »Fortællinger om natten«, der består af ni tematisk forbundne noveller, og i 1992 udsendte Peter Høeg « Frøken Smillas fornemmelse for sne«, der gjorde ham til den internationalt bedst sælgende danske forfatter i nyere tid. Bogen blev også til en film, instrueret af Bille August. De to næste romaner, »De måske egnede« og »Kvinden og aben« nåede ikke op på thrillerens enorme salgstal, og den næste i rækken - »Den stille pige« - fik en usædvanlig skæbne. Forhåndsinteressen var så enorm, at flere dagblade valgte at anmelde romanen før udgivelsesdagen. Anmeldelserne var til gengæld langt hen ad vejen stærkt negative. I Berlingske Tidende skrev litteraturredaktør Jens Andersen blandt andet:
»Med »Den stille pige« synes Peter Høeg at afskrive sig selv som kunstner. Den spiritualistiske thriller er en stor skuffelse, som ikke kan skjule en forfatter, der efter ti års litterær tavshed er strandet i sit indre og har svært ved at fortælle en længere historie på skrift.«
Peter Høeg har i mange år boet ved Vækstcentret i Nørre Snede og været i tæt kontakt med dets leder, Jes Bertelsen. Da Berlingske Tidende interviewede ham i forbindelse med udgivelsen af »Den stille pige«, talte han med varme om, hvordan Vækstcentret arbejder med at nå dybere tilstande af medfølende kontakt med andre mennesker, større dybde i kærlighedssituationer og større grader af intensitet og nærvær.
Siden har der været stille om Peter Høeg, der altid nøje selv har valgt, hvornår han ville være en offentlig person, og hvornår han ville være privat.
Jakob Malling Lambert vil ikke ud med nogen detaljer om, hvad Peter Høeg ellers har gået og lavet i de seneste år - lige bortset fra at skrive på sin nye roman.
»Men han har det godt,« forsikrer Jakob Malling Lambert.
Resten er - indtil videre - tavshed.

































