»Ny bog om Søren Krarup er et vigtigt og nødvendigt værk«

Hvis Søren Krarups modstandere læste Mikael Jalvings nye bog om deres hadeobjekt, burde de blive flove.

Foto: Erik Refner
Foto: Erik Refner

Familien Krarup synes at være skabt i ét stykke. Søren Krarup arvede sin fars, den gamle stærke tidehvervs-præst og modstandsmand Vilhelm Krarups holdning til tilværelsen og hans uforfærdede rankhed. Søren Krarups børn, døtrene Katrine Winkel Holm og Marie Krarup, taler med deres fars røst ind i offentligheden og forfølger deres bytte, som også er hans, med samme intelligens og træfsikkerhed. Deres mor, Elisabeth Krarup, som dog er af en anden slægt, deler ikke desto mindre engagementet og anskuelserne, så hvad er de overhovedet uenige om i den familie?

I sin nye bog om Søren Krarup, »Søren Krarup og hans tid«, stiller Mikael Jalving ikke spørgsmålet og besvarer det heller ikke indirekte, og for den opgave, han har stillet sig, er det ikke relevant. Til gengæld stiller han sig og besvarer så mange andre spørgsmål. Opgaven er stor. Søren Krarup har været og er stadig en meget flittig og engageret mand. Hans forfatterskab omfatter næsten 30 bøger. Med mange gentagelser ganske vist. Men gentagelserne, der for andre kan opleves som en monotoni, er ifølge Jalving netop en styrke.

Sprogligt overskud

Han har også i betydelig grad skaffet sig overblik over Søren Krarups øvrige offentligheds-aktiviteter, og de er ligeledes mange, artikler, breve, foredragsvirksomhed, redaktionel indsats på tidsskriftet Tidehverv, folketingsarbejdet. Krarup har overkommet det utrolige, og når Jalving i slutningen af bogen vurderer, at Søren Krarup i erkendelseskraft og sprogligt overskud som essayist snildt måler sig med kanoniserede navne som Villy Sørensen, Ebbe Kløvedal Reich, Carsten Jensen og Klaus Rifbjerg, siger han ikke for meget. Og dog. Villy Sørensen ville jeg have holdt udenfor. Hans tidskritisk-filosofiske forfatterskab har andre dimensioner. Han skriver sig ind i en stor europæisk tradition. Søren Krarup er hjemme i en dansk.


I Krarups forståelse er Villy Sørensen kulturradikal, men sådan lader Villy Sørensen sig ikke indpasse. Villy Sørensen har sit udgangspunkt i romantikken, og i sin kritik af formynderstaten stikker han nok så dybt. Når Jalving ikke selv kender stoffet, overtager han ukritisk Krarups forståelse af det, og det er en svaghed ved »Søren Krarup og hans tid«, som også mærkes i behandlingen af Georg Brandes og det moderne gennembrud. Det er klart for enhver, der har fulgt Søren Krarup, at han ser Georg Brandes og hans opgør med den kirkelige hegemoni som én af de største katastrofer i danmarkshistorien. Hans opgør med Georg Brandes og brandesianismen (herunder »systemet Politiken«, et udtryk, han har fra den konservative kulturkritiker Harald Nielsen, som han skrev sin første bog om) er hele afsættet for hans videre tidskritiske virksomhed. Han stirrer sig efter min opfattelse så at sige blind på Georg Brandes. Havde Jalving haft et selvstændigt syn på Georg Brandes, ville han have kunnet gå i kritisk dialog med Søren Krarup, og det havde givet bogen større dybde.


En anden svaghed, der navnlig kommer frem i de første kapitler, som har overskrifterne »Nationen« og »Tidehverv«, og som udgør en art kompendium over Krarups forfatterskab, er abstraktionsniveauet. Det er vanskeligere at forstå Jalvings redegørelse for Krarup, end det er at læse Krarup selv. Det skyldes måske, at Jalving står en smule fremmed, som en referent, ikke som en medvider, over for den luthersk-krarupske tilværelses- og historieforståelse.

Men i den øvrige del af bogen blomstrer Jalving. Han er en betydelig, begavet og vidende skribent, der giver god og klar besked om de krarupske temaer og bedrifter på områder, hvor han også selv er på hjemmebane: »Demokratismen«, der har gjort demokratiet til religion og menneskerettighederne til Gud. »Unionen«, EUs opløsning af det nationale. »Indvandringen«, der er en trussel mod den folkelige enhed. Og »Værnepligten«, der begrunder og beskriver Søren Krarups indtræden i det politiske.

Kritisk distance

Mikael Jalvings kritiske distance er mest på skrømt. Af og til er det ikke til at se, hvor Krarup stopper og Jalving begynder. Men mine kritiske bemærkninger bør ikke skygge for, at Mikael Jalvings bog om Søren Krarup og hans tid er et vigtigt og nødvendigt værk, en pålidelig guide til en stridsmand og konsekvensmager, der rager op i samtidsdebatten og i det hele taget i dansk åndshistorie. Hvis Søren Krarups mange modstandere i det elitære København læste bogen, burde de blive flove over, at de kun har formået at sætte skældsord og hoverende overfladiskhed over for tro, lidenskab og kategorisk intellekt.

Titel: »Søren Krarup og hans tid«.

Forfatter: Mikael Jalving. Sider: 266.

Pris: 300 kroner.

Forlag: People’s Press. Udkommer onsdag.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.