Mysteriet i Prins Jørgens Gård

KLIMATOPMØDE. Per Meilstrups bog »Kampen om klimaet« giver et fascinerende indblik i, hvordan klimatopmødet COP15 forvandlede sig fra en national ambition til en udenrigspolitisk fiasko.

»Kampen om klimaet« konkluderer, at værtslandet Danmark bærer en del af skylden for, at FNs klimatopmøde løb af sporet i november. Her statsminister Lars Løkke Rasmussen - hvis nogen skulle være i tvivl.
»Kampen om klimaet« konkluderer, at værtslandet Danmark bærer en del af skylden for, at FNs klimatopmøde løb af sporet i november. Her statsminister Lars Løkke Rasmussen - hvis nogen skulle være i tvivl.

FNs klimatopmøde COP15 i København blev historisk, fordi det trods et stort globalt engagement blev et af de mest uproduktive topmøder i nyere tid. Flere end 130 stats- og regeringschefer kom til København for at skrive sig ind i historiebøgerne. I stedet rejste de vrede og frustrerede hjem med uforrettet sag.

Per Meilstrup, klimadirektør i tænketanken Mandag Morgen, giver i bogen »Kampen om Klimaet« et fascinerede og letlæst indblik i historien om COP15. Om hvordan Danmarks regering fra 2006 til 2009 investerede mere end en milliard kr. i et projekt af global rækkevidde. Og om hvordan COP15 efter gallamiddag hos Dronningen og nervepirrende forhandlinger i Bella Center endte i en monumental skuffelse.

Danmarks ansvar

Meilstrup konkluderer, at Danmark som værtsland har del i ansvaret for, at COP15 løb løbsk, og han mener, at Statsministeriet forfulgte en hasarderet strategi frem mod COP15 - en strategi som kort fortalt »pleasede« USA, og dermed gav Kina et påskud for sammen med Indien at køre COP15 i grøften.

Connie Hedegaard slipper derimod helskindet igennem Meilstrups udlægning af begivenhederne, ligesom han også tager med fløjlshandsker på statsminister Lars Løkke Rasmussen, der er citeret for, at COP15 gav ham »præstationsangst«, da han i maj 2009 første gang blev briefet om den forestående opgave.

Magtkamp

I stedet ender Meilstrup med at dvæle ved magtkampen mellem lederen af Statsministeriets klimasekretariat, Bo Lidegaard, og lederen af afdelingen for globalt klima i Klimaministeriet, Thomas Becker, der måtte forlade sit job i oktober 2009 på grund af rod i rejseregnskaber. Dermed kom det til et brud mellem Becker og Lidegaard, der i mange år havde plejet et personligt venskab, som også Connie Hedegaard og hendes familie var del af.

Bruddet mellem Lidegaard og Becker spillede ifølge bogen en vigtig rolle for forløbet af COP15, fordi Lidegaard i Beckers fravær kunne satse så hårdt på USA. Dét spørgsmål, Meilstrup ikke besvarer, er, hvorfor først Fogh og siden Lars Løkke ikke tøjlede den skadelige strid mellem Lidegaard og Becker. Er sandheden vitterligt så banal, at personlig stolthed og magtkamp mellem embedsmænd og ministre kunne køre Danmarks klimaambition i sænk?

Hvis det er tilfældet, viser det, hvor farligt det kan være for Danmark, når statsministre i de senere år har forfulgt internationale ambitioner og kun i begrænset omfang har rådført sig med Udenrigsministeriet og andre ministerier. Foghs afvisning af mødet med de muslimske landes ambassadører i efteråret 2005 er et andet eksempel.

»Kampen om klimaet« læses som en kriminalroman og kan varmt anbefales - trods en række fejl i navne på centrale personer. Endelig forvirrer det, at Lars Løkke flere gange siges at ville kæmpe til sidste »blodsstråle« - hér menes vel »blodsdråbe«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.