Madsen holder frikvarter

Nye digte fra den finurlige fætter Viggo Madsen.

Billedtekst
Billedtekst

Viggo Madsen er en af dansk litteraturs sære snegle og finurlige fætre, og siden debuten i i 1966 med »Brandmand på to hjul« er det blevet til en række digtsamlinger med de aforistiske tilspidsninger, de sproglige undermineringer og de udsøgt skæve vinkler som en slags særkende. Med udvalget »Viggo Madsens åbenbaring« fra 2002 blev formatet for alvor slået fast.

I »Malebog for voksne«, der er blevet til i samarbejde med illustratoren Bodil Høirup Madsen, får finurligheden frit løb. Teksternes figur Fætter Fims får lov til at folde sig fuldstændig uhæmmet ud, bogstavet f fejrer triumfer, og en stemning af nostalgisk frikvarter breder sig

Hvem husker ikke barndommens malebøger med de enkle og klare stregtegninger, der skulle farvelægges, og mens illustrationerne i »Malebog for voksne« appellerer til barnligheden og kalder på de gule, røde, blå og grønne farver, sørger Viggo Madsen for, at de naivistiske tegninger får følgeskab af Fætter Fims, der ligger og padler rundt i farvandet mellem de rene vrøvlevers, de halfdan rasmussenske remser og tosserier og bogstavakrobatik af den absolut fingerfærdige og tungevenlige slags. Fra forfatteren lyder den fyndige opfordring: Find et »f« og fat farveladen:

»Han pukler med at læsse langturslastbilerne med/ferskner, figner, peberfrugter, filippa & florentiner,/følfod, fresia, forsytia i kasser af flamingo, imens/forvalteren fremskaffer de fornødne fakturaer/ Han kan også af og til komme med til Flensborg,/hvis chaufføren mangler en hjælper, han/sidder i førerhuset, aflytter radioens f-frekvens«. Banaliteten bogstavrimer på livet løs.

Et stykke ad vejen er »Malebog for voksne« gjort af det samme stof, som tilbage i 1990erne skabte den uventede Povl Kjøller-kult, hvor børnesangene fra Kaj og Andrea toppede salgslisterne. Men malebogen og »Fætter Fims«-teksterne er noget mere sofistikerede, og Viggo Madsens omgang med nostalgien er en del mere tvetydig. Hvad enten Fætter Fims fejer fortov, foretrækker frikadeller eller finder fidusen, så trækker Viggo Madsen flittigt på det fælles sproggods og læner sig fortrøstningsfuld op ad indarbejdede talemåder, folkelige visdomsord og velkendte vendinger og klicheer som »færdig med fyrre«, »få et føl på tværs«, »viljen ser vorherre på« og »hensigten helliger midlet«. Viggo Madsen balancerer konsekvent og med bogstavet »f« som stok mellem fortid og fremtid, mellem fjolleri og fornøjelighed.

Kun fantasien og f’erne sætter grænsen i »Malebog for voksne«. Målgruppen, som forfatteren underfundigt humoristisk appellerer til, er voksne med et indre barn, som de drømmer om at forkæle, og med sikker sans for pædagogikken fra malebøgernes guldalder leverer forfatter og forlag forslag til forskellige udviklende lege og konkurrencer: tæl f’erne, find teksten med flest f’er eller dan ord med f.

Som læser er det måske ind imellem svært at finde fodslaget. Er »Malebog for voksne« en fejende flot fanfare for f’er eller et forfejlet forsøg på at fange bogstavet f’s fortryllelse? Eller er det fifty-fifty?

Forfatter: Viggo Madsen Titel: Malebog for voksne Illustrationer: Bodil Høirup Madsen Sider: 91 Pris: 150 kr. Forlag: Mellemgaard

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.