Lyden af et åndedrag

Irmelin Prehns prosadebut er lige så tidstypisk, som den er løfterig.

Litteraturen er et spejl. Her reflekteres enhver tids kulturelle, kunstneriske og samfundsmæssige bevægelser for øjnene af læseren.

Forfattere er med andre ord ikke øer, men forbundet med hinanden. Og med verden. Naturligvis. Det gælder også 27-årige Irmelin Prehn og hendes prosadebut »Dusk-Fredløs«, der måske ikke er så interessant i sin grundhistorie, men lever i kraft af sin tone og sine greb.

I bogen der på forsiden kaldes en »miniroman« møder læseren en ung kvinde, som er gået ud af et forhold og overvejer at gå ind i nogle nye. Men først er hun altså blevet alene og kommet hjem til en tom lejlighed:

»Hun smækker hoveddøren efter sig, smider nøglen på en kommode. Hun burde skifte låsen. Det sagde moren, sidst de talte sammen. Men der er så meget andet at tænke på. Det halvtomme rum uden hans tøj og billederne, han tog ned, inden han rejste.«

Et sådant setup kunne der komme en triviel roman ud af, men Irmelin Prehn, der til daglig læser på IT-Universitetet, blander sin lille fortælling op med drømme, erindringsglimt og videnskabelige tekster fra blandt andet Wikipedia.

Når den unge kvinde tænker på sit forliste forhold, dukker der eksempelvis en tekst op om bonobo-aberne, der benytter sex »som konfliktløser«. Og »når jeg trækker vejret, kommer jeg tit i tanker om lungerne, hvordan kapillærerne forgrener sig.«

Irmelin Prehn skriver alt dette frem i ultrakorte kapitler, der nok er prosa, men er i tæt slægtskab med poesien, og hvor hun konstant leger med fortælleforholdet: Nogle gange er det et »jeg«, som fortæller, andre gange et »hun«. Fra subjektiv til objektiv og tilbage igen.

Signalementet af »Dusk-Fredløs« er også et signalement af vores tid, hvor der ikke mindst på internettet gives videnskabelige forklaringer på alt, hvad vi ser, hvad vi gør, og hvad vi er.

Det har også smittet af på yngre toneangivende Forfatterskole-forfattere som Olga Ravn, Amalie Smith og Bjørn Rasmussen. Deres bøger er som Irmelin Prehns befolket med kroppe, som består af kød og blod og drift. Ikke megen metafysik eller sjæl her, men rigeligt med kunstnerisk kraft til at gøre det til god litteratur.

Sådan er det også med »Dusk-Fredløs« titlen er et lån fra botanikken der langt hen ad vejen er en fornøjelse og byder på powerpoetiske ord som disse: »Lyden af et åndedræt ligger på gulvet i sorte skår«.

Eller er herligt dobbeltbundet, når hun fortæller, at kvinder kan »få orgasmer i et cirkulært system, hvis manden holder sig tilbage, hvis han ikke kommer/du kom/hen til mig«.

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.