Roman

Lidt for mange ord

Michael Chabons »Telegraph Avenue« er på alle måder storslået og ambitiøs, men ender med at spænde ben for sig selv.

Bøger består som bekendt af ord, og der skal mange til for at fylde en roman. Men med sin nye bog »Telegraph Avenue« viser Michael Chabon, at sproget paradoksalt nok kan være en romans største fjende, der ender med at holde læseren udenfor.

Og det er ikke mindre end dødærgerligt, for med mesterlige romaner som debuten »The Yiddish Policemen Union«, den smukt filmatiserede »Wonderboys«, og ikke mindst den fabulerende, Pulitzer-vindende »Den utrolige historie om Kavalier & Klay«, har Michael Chabon for lang tid siden skrevet sig ind i kongerækken af en stor amerikansk forfattergeneration, der også tæller navne som Jonathan Lethem, Jennifer Egan, Jeffrey Eugenides og Jonathan Franzen. Og ligesom sine åndsfæller vil også Michael Chabon skrive storslåede, farverige, tematisk og sprogligt udfordrende romaner.

Handlingen udspiller sig en sommer i 2004, hvor Barack Obama lige er blevet valgt til demokraternes præsidentkandidat, og den sort-hvide Obama bliver på mange måder et gennemgående symbol for romanens racetema. Sorte Archy Stallings og hvide Nat Jaffe ejer i fællesskab pladebutikken Brokeland Records på Telegraph Avenue i Oakland, ikke langt fra San Francisco, og spiller gamle funk -og soulnumre i deres fritidsdband. Imens knokler de to musiknørders hustruer, (hvide) Aviva og højgravide (sorte) Gwen som jordemødre. Men det lille vinylparadis trues af kommercielle kræfter - i skikkelse af en tidligere (sort) professionel footballstjerne, der vil opkøbe og udslette Brokeland Records og bygge en gigantisk Mega Store i kvarteret med (sort) popkultur. Samtidig udfordres Aviva og Gwens forretning, da en hjemmefødsel går galt, og de får en klage fra en (hvid) fødselslæge. Og da Nat og Avivas (måske homoseksuelle) søn Julius, en dag kommer hjem med en (sort) ven, som måske, måske ikke, er Archys søn fra et forlængst glemt forhold - og Aviva i øvrigt er ved at være godt og grundigt træt af, at Archy ikke kan holde nallerne fra andre damer - optrappes konflikterne stille og roligt. Lyder det konstrueret? Det er det også!

Men det er i sig selv ikke noget problem, fordi det langt hen ad vejen lykkes for Michael Chabon at få sine karakterer til at leve. Og så gør det mindre, at den politiske korrekthed er massiv og de velmenende temaer - manderoller, faderfigurer, kønsmønstre, nostalgi, homoseksualitet og selvfølgelig race - står i kø.Hvad der derimod er romanens store problem, kan illustreres med følgende eksempel valgt blandt mange: »Hærdet af et helt livs træning i fortrængningens kunst, som Spock der undertrykker den parringsgalskab, pon farr, som rammer ham hvert syvende år, havde Gwen modstået østrogenernes og progesteronens lyster og brusen i hver af de første 34 uger af sin gravidiet, fornægtet alle stærke lyster, forseglet sig mod hormonale udbrud.« Pyha.

Det er selvfølgelig en smagssag, men jeg bliver træt og opnår ikke andet, end at jeg fem en halv linie senere fuldstændig har glemt, hvad det var, Gwen tænkte eller følte. Sproget bliver til støj, som overdøver historien, og nogle sætninger spænder så meget ben for sig selv, at de bliver direkte uforståelige.Michael Chabon sender mere end et par hilsner til sin yndlingsroman »Ulysses«, men han er simpelthen så forelsket i sine egne blomstrende sprogbilleder og komplekse sætningskonstruktioner, at de ødelægger ambitionen om at skrive den store amerikanske samtidsroman om Amerikas sande tilstand.BForfatter: Michael Chabo Titel: »Telegraph Avenue« Oversætter: Svend Ranild Sider: 476 Pris: 299 kr. ?Forlag: Rosenkilde & Bahnhof

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.