Kastholm giver Bent Jensens bog om Den Kolde Krig topkarakter

Bent Jensens »Ulve, får og vogtere« var værd at vente længe på. Det 1.506 sider store værk om Den Kolde Krig i Danmark er videnskabeligt dybt tilfredsstillende og formidlet, så enhver, der vil, kan være med.

Protesterne mod Den Kolde Krig, mod militær oprustning og mod Atlantpagten tog til i 1949. Lirekassedamen har placeret sig centralt på slotspladsen foran Christiansborg. Hun er hverken for eller imod, men de mange mennesker skulle nok kunne ryste en skilling af. Foto: Walther Månsson
Protesterne mod Den Kolde Krig, mod militær oprustning og mod Atlantpagten tog til i 1949. Lirekassedamen har placeret sig centralt på slotspladsen foran Christiansborg. Hun er hverken for eller imod, men de mange mennesker skulle nok kunne ryste en skilling af. Foto: Walther Månsson

Hvis vi efter Den Kolde Krig havde fået et retsopgør som efter den tyske besættelse, ville ikke så få af de mest dominerende meningsdannere være kommet godt op at stege. Ét er, at man rent politisk går ind for et andet samfundssystem end det pluralistiske demokrati. Det er ens grundlovssikrede ret.

Noget andet er, hvis man modarbejder det sikkerheds- og alliancesystem, som et demokratisk flertal har vedtaget, ved undergravende virksomhed eller hjælp til den modpart, som sikkerheds- og alliancesystemet skal beskytte os imod. Så udøver man landsskadelig virksomhed. Så klar er sagen, og så klar har den været hele tiden lige fra 1946, da Den Kolde Krig tog sin begyndelse, og frem til 1991, da den sluttede med Sovjetsystemets sammenbrud og de østeuropæiske befolkningers befrielse af sig selv.

Ligesom det efter professor Bent Jensens og hans medarbejderes enormt omfattende kildestudier – sammenfattet i Bent Jensens store værk »Ulve, får og vogtere. Den Kolde Krig i Danmark 1945-1991«, der udkommer i dag – står helt klart, at gennem hele perioden er det Sovjetsystemet, der har været aggressoren.

Men der påhviler os, dem, der har oplevet Den Kolde Krig, en stor pædagogisk opgave i at gøre vores børnebørn forståeligt, at mod al sund fornuft var der mennesker på den danske venstrefløj og fra 1970erne helt ind i Socialdemokratiet, der mente, at det var USA og den vestlige forsvarsalliance NATO, som Danmark blev medlem af fra starten, der var den store aggressor og ved sin blotte eksistens truede freden i Europa. Der var mennesker, der var så stærke i troen på kommunismen eller det socialistiske paradis, at de så, hvad de ikke så, og ikke så, hvad de så.

En hadet mand i establishmentet

Siden Bent Jensen med »Stalinismens fascination« i 1984 smed en afsikret håndgranat ind i den selvtilfredse kulturradikalt og socialistisk prægede danske offentlighed, har han været en hadet mand i dette danske establishment og er det stadig.

Man kan blot betragte opbakningen til den mere og mere triste Jørgen Dragsdahl. Eller de uværdige ukvemsord, som den fhv. socialdemokratiske justitsminister Ole Espersen for nylig afsendte mod Bent Jensen i Weekendavisen.

Selv en hædersmand som Mogens Lykketoft (S) har svært ved at nå til sandheds erkendelse. Det passer ham ikke at blive mindet om Socialdemokratiets skandaløse fodnotepolitik i 1980erne, og i forbindelse med en presseomtale af »Ulve, får og vogtere« afsendte han for nylig den sædvanlige bandbulle mod Bent Jensen, som også radikale historikere skjuler sig under, nemlig at Bent Jensen ikke optræder som forsker, men som korsfarer.

Men hvis Lykketoft og meningsfæller ikke ønsker, at historien skal frakende dem al intellektuel legitimitet, så gør de klogt i omhyggeligt at studere dette værk, den imponerende frugt af Bent Jensen og hans forskergruppes arbejde i Center for Koldkrigsforskning. Og vi andre bør af hensyn til forskningen i landets nyere historie og hele den nationale forståelse sende de mennesker i Dansk Folkeparti, med Jesper Langballe i spidsen, der gennemtvang denne forskningsbevilling, en taknemmelig tanke.

Fra politisk side var beslutningen om at etablere Center for Koldkrigsforskning med Bent Jensen som leder en reaktion på skuffelsen over den koldkrigsudredning, som Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, efter et regeringskommissorium udgav i 2005. Dette embedsmandsarbejde var udglattende og harmonisøgende, præget af en kulturradikal forståelse af modsætningerne, og var i det hele taget ikke brugbart til en erkendelse af, hvad der egentlig havde været på spil under Den Kolde Krig.

PET-udredningen, der kom senere og kostede et uhyrligt antal millioner kroner, led af samme type mangler.

Først med Bent Jensen og hans forskergruppes arbejde har vi fået den omfattende, tilbundsgående beskrivelse, analyse og vurdering af Danmark under Den Kolde Krig. »Ulve, får og vogtere« er historievidenskab på et helt andet plan end DIIS-udredningen. Kildematerialet er langt, langt mere omfattende. Russiske kilder, som DIIS tilsyneladende slet ikke kender, indgår i undersøgelsen. Det samme gælder arkiver fra mange lande. Overalt dokumenteres der på solideste vis. Præmisser for vurderinger lægges hele tiden frem. Der tages forbehold, når kildematerialet ikke kan bære længere. Videnskabeligt set er det et dybt tilfredsstillende værk. Som al ordentlig videnskab søger det sandheden uden hensyn til interesser. Der føres direkte tale. Når det er muligt, bliver man konkret. Man skjuler intet. Dette er værket om Den Kolde Krig.

Jakob Scharf har en særlig skurkerolle

Nogle har grund til at være flove. Det gælder først og fremmest PET, Forsvarsakademiet, Justitsministeriet og Statsministeriet, der har søgt at lægge Bent Jensen flest mulige hindringer i vejen og er årsagen til, at værket er blevet flere år forsinket.

Den tidligere PET-chef Jakob Scharf har her en særlig skurkerolle. Desværre kan man ikke fyre ham to gange, men man kunne måske idømme ham en særlig udelikat broccoli-diæt. Man forstår på Bent Jensen, at den tidligere PET-chef er usædvanlig glad for mad. I langt over 200 tilfælde har Bent Jensen fået afslag på arkivalier, som PET-kommissionen har siddet på. Afslagene er især gået ud over værkets kapitler om spionage og skjult meningspåvirkning. Konsekvensen er, at PET-kommissionen reelt har fået monopol på at skildre disse vigtige sider af virkeligheden, og slår man op i PET-kommissionens udredning, konstaterer man, at man lige så godt kan stikke tungen ud ad vinduet.

Værkets første bind omhandler de trusler – både de ydre og indre – og udfordringer, som Danmark stod over for i perioden. Derfor skildres og analyseres Sovjetunionen som militærindustrielt kompleks og den militære trussel, som Sovjetunionen og Warszawapagten udgjorde – samt Danmarks Kommunistiske Parti, SF og Venstresocialisterne, den stalinistiske fredsbevægelse i 1940-1950erne, den marxistiske kulturrevolution i 1960-1970erne, den anden fredsbevægelse i 1980erne og de trusler, som den systematiske sovjetiske spionage, desinformation og meningspåvirkning udgjorde, herunder den, der blev udført af danske statsborgere.

Værkets andet bind beskriver og analyserer de foranstaltninger, som det danske demokrati traf for at afværge truslerne og udfordringerne. Det vil sige både det militære forsvar, den danske ikke-provokationspolitik i forhold til Kreml, femtekolonneloven, de danske efterretningstjenesters indsats, private antikommunistiske organisationer og det folkelige Danmarks stilfærdige modstand. Endelig afrundes bind 2 med tre kapitler, der behandler Socialdemokratiets forvandling i Den Kolde Krigs sidste periode samt årsagerne til denne forvandling og konsekvenserne af den.

Chokerende og uhyggelig læsning

Bind 1s detaljerede dokumentation af journalistikken i dagbladet Information i 1970erne og 1980erne, hvor den gamle modstandsavis og NATO-tilhænger lod sig misbruge til at manipulere med fakta og bringe artikel efter artikel med sovjetisk desinformation, er chokerende læsning. Så langt ude troede man alligevel ikke, at Information har været, en gennemført upålidelig avis.

Også den meget grundige gennemgang af Socialdemokratiets sikkerhedspolitiske deroute fra sidst i 1970erne og op gennem 1980erne er uhyggelig læsning. Dette parti, der som statsbærende parti havde været en urokkelig garant for stabiliteten i dansk sikkerhedspolitik, udvikler sig med den såkaldte fodnotepolitik i opposition til NATO og udgør reelt en trussel mod Danmarks sikkerhed.

Både fodnotepolitikken vendt mod NATOs dobbeltbeslutning og planerne om Norden som atomvåbenfri zone følges med begejstring i Sovjetunionen, og var Sovjetunionen ikke brudt sammen på et for socialdemokraterne heldigt tidspunkt, ville den nye socialdemokratiske politik, der passede som fod i hose til venstrefløjen, have betydet, at Danmark måtte forlade den vestlige forsvarsalliance. Der er tale om en infantilisering af socialdemokratisk politik, som står i den størst tænkelige kontrast til den omhyggelighed og ansvarsbevidsthed, hvormed den socialdemokratiske statsminister H.C. Hansen håndterer det sovjetiske pres sidst i 1950erne (kapitlet »Kernevåben og dansk sikkerhedspolitik«).

Et sted bemærker Bent Jensen, at Danmark og nogle få andre mindre lande, bl.a. Sverige og Schweiz, i en vis forstand slet ikke har været med i det 20. århundrede, og det er jo sandt forstået på den måde, at århundredets store og voldsomme begivenheder gik uden om Danmark. Der er næppe nogen tvivl om, at dette fravær af dybtgående erfaring har bidraget til at give dansk offentlighed et overfladisk, et pjattet præg, og at det har været med til at sløre frontlinjerne og fået en del mennesker, ikke mindst på gratisternes venstrefløj, til at opfatte Den Kolde Krig som noget, der ikke var særlig alvorligt.

Men alvorligt var det. Den sovjetiske militære trussel var til at tage og føle på, og bare få kilometer syd for Danmark blev folk skånselsløst myrdet, hvis de forsøgte at forlade landet. En af mine egne nære venner, DDR-forfatteren Jürgen Fuchs, blev myrdet af Stasi, kun 44 år gammel. Bent Jensen har tilegnet sit værk »alle dem, der ville og vil bevare Danmark«. Det er en fornem tilegnelse af et fornemt værk, der må være et af de vægtigste i den historiske samtidslitteratur, engageret historieskrivning på højt videnskabeligt plan og skrevet i den bedste humanistiske tradition, dvs. formidlet, så enhver, der vil, kan være med.

Forfatter: Bent Jensen. Titel: »Ulve, får og vogtere. Den Kolde Krig i Danmark 1945-1991«, bind 1 og 2. Sider: 1.506. Pris: 800 kr. Forlag: Gyldendal.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.