Roman

Himlen over Rusland

Mikhail Sjisjkins lille tætte mursten af en roman er en guddommelig krønike om krig, kunst og kærlighed i Rusland.

Det er med en vis tristesse, man efter endt læsning lægger russiske Mikhail Sjisjkins »Venushår« fra sig. Den kraftfulde og foruroligende fortælling invaderer sin læser, så man føler sig lige så tvivlende og usikker på ret og vrang og alt, hvad man ved og ikke ved, som man føler sig sikker, selvbevidst og styrket. Er verden virkelig så ond? Og god? Er kærligheden? Er krigene?

Denne roman er. Både-og. Djævelsk og guddommelig, giftig og gavmild, bedragerisk og forbilledlig. Den er hele verden i en bog, livet på tryk, fortid og nutid, virkelighed og fantasi samlet i én krop som en litterær Babushka, hvor hver figur og hver fortælling rummer en anden, så der i én uendelighed dukker nye op.Den ydre historie i »Venushår« handler om Tolken, en unavngiven russisk mand, der arbejder på et svejtsisk asylcenter, hvor han hver dag oversætter spørgsmål og svar i afhøringerne af især tjetjenske flygtninge.

Den ene ulykkelige historie overlapper den anden, alt imens de bureaukratiske, tilsyneladende neutrale spørgsmål antager stadigt mere groteske og mistroiske udtryksformer.I pauserne læser Tolken den græske forfatter Xenofon, og de 2.400 år gamle beretninger om hellenere, spartanere og persere vikler sig ind i nutidens felttog og krige, så den gamle græske tænker dukker op som en slags reporter fra Groznyj, hvor Den Røde Hær – eller den russiske – samler byens skrækslagne indbyggere for at true dem til underkastelse og forvisning.

En af den russiske histories unge soldater er Aljosja, der i et før-revolutionært Rusland sender lange detaljerede breve fra fronten hjem til sin elskede, den senere berømte sangerinde Bella, som Tolken på et tidspunkt havde planer om at skrive en biografi om. Bella dør dog, inden han når at møde hende, men i stedet har han – eller i al fald læseren – hendes dagbogsbreve fra hun var en ung tøs i begyndelsen af det 20. århundrede og frem til hendes død i dets slutning. Her fortæller hun i begyndelsen naivt, senere mere reflekterende og syrligt om sit liv, karriere, kærlighedsaffærer og om krigene. Og denne beretning bliver ikke blot fortællingen om Ruslands/Sovjets historie, krige og kærligheder, den fletter sig også ind i skildringen af Tolkens eget forhold til sin elskede Isolde, der hellere ville have haft en Tristan og derfor ender med at forlade ham.

Sjisjkin jonglerer dristigt med forskellige stilarter og litterære udtryksformer, nogle gange let og flydende, med stor skønhed i sproget og en afvæbnende dosis humor, andre gange stramt, køligt og måske en anelse tørt, og i øvrigt hele tiden smukt oversat.

Og så blander han det hele – fiktion og fakta, dagbog og dialog, bibelhistorie, felttogsberetninger og litterære klassikere - så nutid forklædes som fortid, myter som virkelighed. Og omvendt.I sidste instans står der alt i »Venushår«. Har man læst den, har man læst det hele – uden at man nødvendigvis derfor ved hvad, der er værd at vide. For romanen står på skuldrene af alverdens kærlighedsdramaer, krigsforbrydelser og litteraturhistorie, og da de fleste af os kun har skimtet en flig af den krop, der bærer, ville man kunne blive ved med at læse denne roman igen og igen, og stadig lære nyt.

Inde bag den ene Babushka er der altid en ny, og inde bag Sjisjkins venushår, dette jomfruelige pubeshår der dækker verdens skød, er der en levende organisme, der vokser med læsningen. Der er kun ét at sige til det: det er stor litteratur, som man nødigt lægger fra sig. Det er bare om at få den læst. Igen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.