Historie

Han levede stærkt og døde ung

Jens Gielstrup var lovende ung forfatter i 1930erne, men blev skudt ned som RAF-pilot i 1943. Hvorfor blev Gielstrup glemt? spørger man efter at have læst Martin Sundstrøms strålende biografi.

Jens Gielstrup som 21-årig fotograferet i 1939.
Jens Gielstrup som 21-årig fotograferet i 1939.

Under en mission over den hollandske kyst 23. august 1943 blev den kun 26-årige danske Spitfire-pilot Jens Gielstrup dræbt. Hans fly blev ramt at tyske kugler og styrtede i havet, og hans lig blev aldrig fundet.

På trods af sin unge alder havde Jens Gielstrup allerede gjort sig bemærket ved et usædvanligt forfatterskab. I 1939 udsendte han debutromanen »Kys til højre og venstre«, der med det samme blev hans gennembrud. Han blev landskendt som Danmarks mest lovende forfatter, og hans forfatterskab blev ikke glemt, for i værket »Danske digtere i det 20. århundrede« er hans forfatterskab rosende omtalt, og i 1969 blev hans debutroman filmatiseret med Poul Reichardt i hovedrollen.

Den begavede Jens og hans bror Tom voksede op i et hjem uden en far, men med en stærk mor. Tidligt blev han skribent og blev som 20-årig tilknyttet BT som journalist. Hans forsøg i nattelivet bragte ham i kontakt med sangerinden Aase Ziegler, der færdedes i kommunistiske kredse. Hans kortvarige affære med Aase Ziegler danner baggrund for romanen fra 1939 »Kys til højre og venstre«, der usædvanligt frimodigt forsøger at skildre unge mænd og kvinders forsøg på at finde ud af erotik og kærlighed. Bogen blev skrevet som en eksperimenterende fortælling i brudflader i stil med amerikaneren John Dos Passos og blev rost af samtlige danske anmeldere fra Kaj Munk til Julius Bomholt.

Alt tegnede succesfuldt. Han forlovede sig med en skøn, ung kvinde, Ea, blev rekrutteret af Politiken som medarbejder og fortsatte med at skrive om ungdom, kærlighed og erotik i noveller til ugeblade. Intet syntes på det tidspunkt at tyde på, at han havde en dybere interesse for politik, og det var da også en del af årsagen til bruddet med Aase Zieler. Men hans anden roman, »Det gode Hjerte«, er en skildring af unge københavnere i en krigsfarlig tid. Verdensbegivenhederne var ved at mase sig ind på den unge forfatter.

Rekrutteret til RAF

Romanen »Det gode Hjerte« fik kun lunkne anmeldelser, og snart efter blev Jens Gielstrup sendt til London som korrespondent. Der strandede han, da Danmark blev besat, og han tilbragte nogle kedelige år i London, hvor han bl.a. stiftede bekendtskab med Sven Tilge-Rasmussen, der blev aktiv blandt de danske modstandsfolk i eksil. Han mødte også den norske digter Nordahl Grieg, der blev skudt ned som RAF-pilot og blev norsk nationalhelt.

Snart blev Jens Gielstrup involveret i radioudsendelser til Danmark, og dernæst blev han rekrutteret til Royal Air Force og fik sin flyveruddannelse i USA. Forholdet til Ea lagde han på is. Dels fordi han mødte Doris Temple, og dels fordi han ikke ønskede, at hun skulle belastes af et fjernt forhold, hvis han skulle dø. Men han glemte aldrig kærlighden til hende.

I februar 1943 var han tilbage i Storbritannien og var med på flere flymissioner, men den 23. august gik det altså galt.

Journalisten Martin Sundstrøm kan ikke roses nok for i et fint sprog med lysende teksteksempler at beskrive alle aspekter af Gielstrups korte, hektiske og dramatiske liv. Heldigvis er mange breve til ungdomsvennen Per Borum, der blev nazist, bevaret, og det giver skildringen en usædvanlig dybde.

Dybt bevægende skildring

Han har vakt denne unge forfatter og RAF-pilot til live med en biografi, der hører til blandt det bedste krigslitteratur, der er skrevet. Den unge journalist har været samtlige kildemuligheder igennem og har fundet så mange danske og britiske kilder samt breve fra og til Jens Gielstrup, at han kan tegne et helstøbt portræt af et ungt, idealistisk menneske, hans erotiske begær, kærlighedshåb og hans kamp mod nazismen. Det er simpelthen dybt bevægende at læse om Gielstrups langsomme modning som ung mand, og Sundstrøms bog rummer tillige et generationsportræt af unge mennesker i tiden.

Bogen rejser spørgsmålet, hvorfor Gielstrup blev glemt i folkedybet, for han var den eneste danske kunstner, der gik i allieret aktiv krigstjeneste? Hvorfor blev Jens Gielstriup ikke en nationalhelt som Nordahl Grieg? Hvorfor er der ingen vej opkaldt efter dette modige menneske, som er en af vores store forfattere? Et fornuftigt forlag vil fluks genudgive hans »Kys til højre og venstre«.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.