Krimi:

Gode sager fra Canada

Alle bør unde sig en udflugt til Canada med kriminalassistent John Cardinal og hans makker Lise Delorme, for Giles Blunt skriver fænomenalt.

5 af 6 stjerner

Andre steder i verden har de gennemskuet, at canadiske Giles Blunts krimier er noget særligt. Nu mangler vi bare danskerne. I 2009 kom »Frosne sjæle«, og her er så andet bind, et delikat krimibrag med den rammende titel »Stille storm«.

Det usædvanlige ved Blunt er det løft, han giver den traditionelle politikrimi. De, der sværger til skandinaviske krimier, vil med andre ord sagtens kunne være med her, men vil med garanti også fryde sig over det spadestik dybere, Blunt når i sine samfundsskildringer.

I »Stille storm« udvikler fundet af en medtaget arm sig til en sag med spor tilbage til 1970erne, hvor fransk-canadiske separatistbevægelser greb til yderligheder så som bortførelser og bombesprængninger for at fremme deres sag. Armen er nu frisk nok, men det viser sig hurtigt, at det næppe er en bjørn, der har myrdet den amerikaner, armen sad på. Med sædvanlig omhu går politimanden John Cardinal i krig med efterforskningen, men snart melder andre sig på banen. Der er rødjakkerne, de såkaldte Mounties, men efterretningstjenesten vil også lege med af årsager, de ikke helt vil ud med.

På ingen tid forvandler Blunt det fiktive Algonquin Bay i Ontario til et epicenter for de multikulturelle dønninger, der er Canada. Cardinal er engelsktalende, men makkeren Lise Delorme er tosproget, og hendes franskkundskaber får de hårdt brug for på turen til Montreal, hvor de opsøger sagens hovedpersoner i 1970erne. Det er fantastiske scener og minder, Blunt vækker til live i disse interviews, og man glemmer alt om at nøjes med at sammenligne ham med Ian Rankin og James Lee Burke, hvilket ellers ligger lige for.

Hvad enten det er i en glasfrossen skov, på et lummert kontor eller i Cardinals hjem, hvor venner, bekendte og hans døende far finder sammen i ægte pionerstil på grund af strømsvigt, er Blunt fænomenal til at skabe billeder, det ikke er til at få ud af hovedet igen. Og det mesterlige plot løber som en rød tråd, der rimper det multikulturelle kludetæppe sammen i overraskende mønstre fulde af skønne replikker og stof til eftertanke.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten