Erindringer

Fremragende skæbnefortælling

Heda Margolius Koválys smertelige erindringsbog om et liv i nazismens og kommunismens skygge når os med 40 års forsinkelse. Bedre sent end aldrig.

At læse Heda Margolius Koválys erindringsbog »Under en ond stjerne« er som at få oprullet hele det 20 århundredes mareridt.

Hun blev født af jødiske forældre i Prag og blev sendt med 5.000 andre tjekkiske jøder til Lodz-ghettoen i 1941. Hun blev deporteret videre til Auschwitz i 1944. I denne dødslejr blev hun udvalgt til at leve, mens hendes forældre straks blev myrdet. Sammen med få andre kvinder flygtede hun under en dødsmarch i 1945 til Prag, hvor russiske tropper befriede dem.

Hun var i Lodz blevet gift med en ung jøde, Rudolf Margolius, der også mirakuløst overlevede, og sammen gik de ind i opbygningen af et kommunistisk Tjekkoslovakiet. Hendes mand blev en af de ledende kommunister, men drømmen varede kort. I begyndelsen af 1950erne slog Stalins jødehad ud i lys lue, og under den såkaldte Slansky-proces i Prag blev en række jøder anklaget for at være »kosmopolitter« og »zionister« - andre ord for antisemitisme. Slansky var den jødiske leder af kommunistpartiet, der også selv stod anklaget. Efter tortur tilstod de anklagede deres ikke-eksisterende skyld, og Rudolf Margolius blev sammen med andre jøder hængt. Heda selv blev forfulgt og mistede sit arbejde og sin lejlighed.

Det lykkedes hende at flygte til USA i 1968 sammen med sin søn, da Sovjetunionen knuste Prag-foråret. I 1973 skrev hun sine erindringer, der nu foreligger på dansk, og i 1996 vendte hun hjem til Prag. Hun døde i 2010 og ligger begravet på den jødiske begravelsesplads i Prag lige bag ved forfatteren Franz Kafkas grav.

En nyklassiker

Heda Margolius Kovály har skrevet sine erindringer med stor litterær stilsikkerhed og dyb smerte.

Det er en bog, der favner både de nazistiske og kommunistiske bitre erfaringer. I Danmark har historien om kommunismens jødeforfølgelser været skubbet i baggrunden, men da Slansky-processen og andre antisemitiske processer løb af stabelen efter Anden Verdenskrig, gav det anledning til en vis uro også i Danmark. Slansky-processen er filmisk blevet foreviget i filmen »Tilståelsen« fra 1970 med Yves Montand i hovedrollen.Heda Margolius Koválys bog har med god grund erhvervet sig et internationalt ry som en nyklassiker. Man kan ikke læse en bedre fremstilling af både nazismens og kommunismens dæmoni end i denne beskrivelse af en kvinde, der kæmpede for sit og sin families liv under totalitære regimer.

Hvorfor blev den ikke udgivet i Danmark i 1973? Vel fordi det ikke var politisk opportunt, men man kunne da tænke den tanke, at hendes realistiske fremstilling af kommunismens menneskeundertrykkelse kunne have bragt nogen til fornuft i en tid, hvor venstreekstremismen herhjemme havde gode tider og folk fra Venstresocialisterne og Blekingegadebanden svælgede i retorik om zionistisk verdensdominans, der ganske mindede om Slansky-processens.

Men der forelå allerede en lignende erindringsskildring af Margarete Buber-Neumann »Fange hos Stalin og Hitler« oversat i 1956, der minder om Heda Margolius Koválys. Og Buber-Neumanns bog mindskede jo ikke det intellektuelle amokløb herhjemme.

Heda Margolius Koválys bog er skrevet med sans for de store linjer i historien, en dyb menneskelig indsigt og en poetisk fornemmelse, der gør disse erindringer stærkere end meget andet litteratur om det 20. århundredes totalitære hærgen. Kristeligt Dagblads Forlag skal have ros for med godt 40 års forsinkelse at have givet os dette mesterværk, der er oversat fornemt af Peter Dürrfeld.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.