Roman

Fortrængte minder

Op af bogdybet dukker pludselig en amerikansk roman om Danmark, der har været glemt - eller fortrængt - siden 1976.

I foråret 1954 rejste den amerikanske forfatter Wallace Stegner med sin kone Mary til København for at opholde sig i byen et halvt års tid med indlagte udflugter og besøg hos Karen Blixen på Rungstedlund og et fatalt og afgørende herregårdsbesøg.

En snes år efter skrev han en roman om opholdet, som han lægger i munden på den succesfulde litterære agent, den nu snart 70-årige jeg-fortæller Joe Allston. Romanen skrives på de sprøde og bittersøde minder fra Danmarks-rejsen, der springer frem af siderne i Joes gamle dagbøger.

Under frokostvisitten hos Karen Blixen går det op for fortælleren, hvis mor af hidtil ukendte årsager var emigreret som 16-årig til USA, at en del råddenskab og dekadence klæber til det forherligede danske aristokrati. Århundreders indgiftethed har degenereret slægterne, og denne indsigt bliver romanens omdrejningspunkt.

I Havnegade i København har det amerikanske ægtepar indlogeret sig hos en falden og udstødt grevinde af blodet, der har været gift med en adelig nazi-kollaboratør. Og hvad der efter denne afsløring viser sig af racehygiejniske forsøg i grevindens familie, er rene uhyrligheder. Mens juridiske domme for såvel nazistiske sympatier som incest er realiteter også i betænkelig nærhed af de miljøer, hvor Stegner tager sit fiktive udgangspunk, så bevæger han sig lige her temmelig langt ud på de fiktive herregårdes overdrev.

Blid, ironisk kærlighed til Danmark

Men med disse hemmeligheder blotlagt brister fortællerens drømme om Danmarks smukke enfoldighed, hvor han skulle komme til kræfter efter tabet af en fordærvet søn derhjemme i det store og mangfoldige USA, og han konstaterer nu ganske kynisk: »Anskuet som en form for selvmord er Danmark ikke ubehageligt.«

Heldigvis går der også en understrøm af kærlighed til landet skildret med blid ironi » ... nu, hvor de har opgivet vikingetogterne.« Et røntgenblik, der alene af den grund gør det uforståeligt, at den prisbelønnede roman fra 1976 ikke tidligere har fundet vej til et dansk forlag.

Et andet og litterært set rigtig dygtigt forvaltet hovedspor i roman er jeg-fortællerens dagligdag i det tiltagende forfald, der omgiver ham i hans eget efterår. Med jævnlige sideblik til den klassiske verdenslitteratur (Marcus Aurelius især) skildrer han ikke uden hypokondriske overdrivelser sin tiltagende aldring. Og først da han endelig får bearbejdet minderne om og sværmeriet for grevinden i Danmark, kan han kysse konen godnat.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.