28. august 2010, 12:01

»Hr. og fru Dursley fra Ligustervænget nummer fire var ganske stolte over, at de var helt og aldeles normale. Det var de sidste mennesker, man ville mistænke for at være involveret i mærkelige eller mystiske affærer…«

Da den britiske forfatter Joanne »Kathleen« Murray Rowling i starten af 1990erne begyndte at skrive de første linjer til historien om den unge troldmand Harry Potter, skulle det vise sig at blive startskuddet til en succes uden sidestykke i litteraturhistorien.

Harry Potter og hans venner og fjender på den magiske skole Hogwarts har solgt mere end 400 millioner eksemplarer på verdensplan, siden første bog i serien på syv udkom i 1997 og har været et lokomotiv for mange flere bøger i fantasy-genren.

I slipstrømmen på »Harry Potter« fulgte populære genudgivelser af blandt andre John Ronald Reuel Tolkiens »Ringenes Herre« og Philip Pullmans »Det Gyldne Kompas«, og helt nye bøger i genren blev udgivet. De blev med det samme revet ned fra boghylderne af eventyrlystne læsere.

Seneste succes er den amerikanske forfatter Stephenie Meyers serie »Twilight«, om vampyr-drengen Edward, der forelsker sig i menneskepigen Bella. Bøgerne er blevet internationale bestsellere - også i Danmark, hvor den danske titel »Tusmørke« har solgt næsten 250.000 eksemplarer.

Men nu spår forlagene, at den næste store fantasy-trend er på vej: Engle.

»Engle-bøger er det næste nye. De er kommet godt fra start i USA, hvor tendensen allerede er ved at være rigtig stor. Nu er englene langsomt på vej til Danmark,« siger Nana Klitgaard, der er redaktør for børnebøgerne på JP/Politikens Forlag.

Politikens Forlag har allerede sendt tre bøger om engle på markedet herhjemme. De er kommet i en serie, der hedder »Beautiful Dead« af Eden Maguire, og som nu er oversat til dansk. Bøgerne handler om en pige, der venter på, at hendes døde kæreste skal vende tilbage som engel, så hun kan blive frelst.

Forlaget Lindhardt og Ringhof har udgivet bogen »Englen - Angelologi«. Bogen er skrevet af Danielle Trussoni, og er en bestseller i USA. I Danmark er bogen allerede en succes og har fået rosende anmeldelser.

Englene tilhører, sammen med vampyrerne i »Twilight«, en undergenre af fantasyen, der hedder »paranormal romance«. Her foregår historierne i virkeligheden, men indeholder okkulte figurer, som ofte søger en uopnåelig kærlighed til rigtige mennesker.

»De nye bøger med engle og vampyrer er en del af fantasy-genren, men de bliver også kaldt for »paranormal romance«, fordi fantasy egentlig er for bredt et begreb. Det paranormale fortæller noget om, at bøgerne tit foregår i et forholdsvis realistisk miljø, hvor der pludselig sker noget, som er magisk og paranormalt med personer, som ikke er virkelige. Og romance fortæller, at der også er et element af kærlighed i historierne. Kærligheden mellem et virkeligt menneske og et ikke-virkeligt menneske,« siger Nana Klitgaard.

Og netop kærligheden er et nyt og vigtigt element i nutidens populære fantasy. Det vurderer Torben Weinreich, der er professor i børnelitteratur, og tidligere leder af Center for Børnelitteratur.

»Man har nu tilført den stort anlagte kærlighedshistorie. Det har vi ikke set tidligere i fantasyen, men det har vist sig, at have en utrolig stor gennemslagskraft. Man kan sige, at fantasyen er gået hen og blevet menneskelig,« siger han.

Især teenage-pigerne har suget den nye fantasy til sig. Tidligere har det okkulte og overnaturlige ellers primært været rettet mod fantasifulde drenge og mænd, men sådan er det ikke længere.

»I forhold til den klassiske fantasy, har den nye genre med vampyrer og engle formået at appellere til pigerne. De bliver betaget af figurerne, og kan relatere til alt det, de selv oplever. Teenagetiden er en farlig tid. Der er voldsomme drifter, og en forklaring på interessen for den nye fantasy kan være, at man kan læse om de voldsomme følelser og drifter, samtidig med, at man holder en vis afstand, fordi det er overnaturlige mennesker. Og så er vampyrerne jo gjort ekstremt lækre. De uhyggelige væsener er ikke længere ulækre,« siger Ulla Selfort.

Derfor er det i dag lykkedes forfattere og forlagene at ramme en helt ny målgruppe, hvor både unge piger og drenge er repræsenteret. Det har været med til at udvide børns læselyst, så den ikke i lige så stor grad som tidligere forsvinder, når de når teenage-alderen.

»Der er opstået en helt ny målgruppe. Børn læser mest, fra de er 9 til 12 år, og derefter stopper de fleste med at læse, indtil de fylder 16 år. Men her er det altså lykkedes at få nogle af dem, man ellers ville tabe, til at blive ved med at læse,« siger Torben Weinreich.

»Man rammer en helt ny målgruppe, med nogle temaer, som har været fraværende i de eventyrlige historier til de unge. Hele vores almindelige verden er enormt seksualiseret, og en forklaring kan være, at det nu også bryder igennem i bøgerne til de unge nu,« siger Ulla Selfort.

Og derfor er det måske ikke så uventet, at det i dag er engle, der står til at blive den næste store trend herhjemme. Det mener forfatteren Josefine Ottesen, der selv har skrevet flere populære fantasy-bøger.

»Engle kredser om et tema, som er vigtigt for os alle, og som vi alle kan forstå - nemlig, hvad der er det gode, og hvad der er det onde. Vi er trætte af alt det onde, og mangler i høj grad noget, der kan repræsentere det modsatte,« siger Josefine Ottesen.

Hun tror, at mange unge læser fantasy om engle og andre væsener for at spejle sig i andet end virkeligheden - hvor det kan være svært at skelne mellem det gode og det onde.

»Når vi skal leve som mennesker, skal vi skabe en meningsfuld forståelse af os selv i verden, og hvis den verden, vi lever i, er så kompleks, at den er umulig at gennemskue, så må vi lede efter et andet værktøj. Det er ikke en virkelighedsflugt, men et værktøj til at håndtere virkeligheden. En slags frirum, hvor man får nogle andre billeder på det at være menneske,« siger Josefine Ottesen.

Men faktisk kunne det være alle mulige slags eventyr-figurer, som bliver gjort spændende i bøgerne. Hos forlagene handler det nemlig om at holde gang i fantasy-bølgen så længe som muligt, og det gør man ved hele tiden at finde på nye figurer, som læserne får lyst til at følge.

»I virkeligheden kan det være hvilke som helst - de skal bare have menneskeform. Vi gør alt for at spotte den nyeste trend,« siger Ulla Selfort.

Torben Weinreich kalder udviklingen »et eksempel på dygtigt forlagsmæssigt håndværk: Man har formået at forlænge fantasy-bølgen ved hele tiden at kaste sig over nye udtryk. Man skal se fænomenet som en forgrening af en allerede veletableret genre, som blev meget populær - ikke mindst takket være »Harry Potter«,« siger han.

Hos Gyldendal forsøger man også at ramme ned midt i den nye og attraktive fantasy. Senere på året udgiver forlaget første bind i en serie på tre - om varulve af den amerikanske forfatter Maggie Stiefvater. Første bog hedder »Vildskab«, og efterfølgerne hedder »Lidenskab« og »Troskab«. Alle tre bøger er i genren paranormal romance, hvor hovedrollerne er gjort menneskelige, og hvor handlingen er båret af en stærk kærlighedshistorie.

Om varulve går hen og bliver efterfølgeren til engle - og den næste store fantasy-succes - det er endnu for tidligt at forudsige. En ting er dog sikkert: Fantasyen stopper ikke foreløbig. Forlagene bliver ved med at sende nye bøger på markedet, som bliver ædt råt af et eventyr-lystent publikum.

»Der er tilsyneladende ingen begrænsninger for, hvor litteraturen kan føre hen. Den fantasybølge, der startede i slutningen af 90erne, har vist sig at være enormt overlevelses-dygtig. Den bliver ved med at knopskyde, selv om mange eksperter går og venter på, at der vil ske et brud, hvor fantasyen bliver skubbet til side. Men det ser ud til, at fantasybølgen overlever igen, ved hele tiden at sende nye afledte ­produkter på banen, som kan holde liv i genren,« siger Torben Weinreich. »Engle-bøgerne holder fast i næste lag, men hvad der derefter kommer, er svært at spå om.«