Læsernes bogpris: Ursula Andkjær Olsens digtbog »Havet er en scene« trænger sig på og falder i øjnene. Bliver den lyriske del af årets felt vinder af Læsernes Bogpris?
26. februar 2009, 22:30
af 6 stjerner
Det begyndte med »Lulus sange og taler«. Det var i 2000, og det var ikke nogen helt almindelig debut. Ursula Andkjær Olsen slap en strøm af stemmer løs i en bog, hvis »viltre tungetale illuminerer sproget med kroppens aftryk,« som Erik Skyum-Nielsen skrev i sin anmeldelse i dagbladet Information. I 2003 kom hendes næste bog, »Atlas over huller i verden«, også en samling digte, efterfulgt af endnu et par digtbøger, »Ægteskabet mellem vejen og udvejen« fra 2005 og »Skønheden hænger på træerne« fra 2006, og minsandten om ikke også digteren, der er cand.mag. i musik og filosofi og i flere år anmeldte klassisk musik i Berlingske Tidende, har skrevet en hel bog – »Hver med sit næb« – om komponisten Pelle Gudmundsen-Holmgreen, der er én af den musikalske modernismes fremmeste repræsentanter i kongeriget og dertil en åndsbeslægtet. »Som digterens arbejde med komponisten er »Hver med sit næb« nærmest i verdensklasse. Intet mindre. Simpelthen fordi digteren samtidig er videnskabskvinde på området,« bemærkede Søren H. Schauser i sin anmeldelse her i avisen, hvor han roste forfatteren for at have stillet sig i ørehøjde med komponisten og gjort »videnskab til kunst«. Sådan!
Forfatterskolen fremmer
Ursula Andkjær Olsen, årgang 1970, har sin egen tone, sin egen rytme. Hun er umiskendelig. Hun er ikke blevet det mindre ved, som så mange andre begavede lyrikere og prosaister, at have gået på Forfatterskolen, for Forfatterskolen fremmer mere, end den former. Den skaber ikke små epigoner af denne og hin forfatterskolelærer. Nu kandiderer hun så til Læsernes Bogpris med sin femte digtbog, »Havet er en scene«, og hvis nogen skulle have glemt det, har hun været indstillet før. Det var i 2006, da »Ægteskabet mellem vejen og udvejen« var med i opløbet, men ikke vandt. »Havet er en scene« er i øvrigt årets felts eneste lyriske værk, men det trænger sig jo på og falder i øjnene. Teksten begynder allerede på forsiden af coveret, herfra fortsætter noget af den som et blåt bånd, hen over og nederst på siderne: »Elsker elsker ikke. Er det en drøm. Det er en strøm der finder sin form. Dybere. Tungere ...«
Lyrisk totaloplevelse
Hvad det ellers er for en slags bog? Det er, som Berlingske Tidendes lyrikanmelder Jørgen Johansen skrev i sin anmeldelse, på mange måder Ursula Andkjær Olsens mest ambitiøse udspil til dato. »Miljø, krig og det tredje årtusinds individualisme er vigtige temaer,« påpegede Johansen. »Samfundskritik og eksistensanfægtelse veksler, virkelighed og uvirkelighed tørner sammen, modsatrettede følelser spilles ud, og sprogets mest forslidte fraser endevendes.« En anden anmelder gjorde opmærksom på, at Inger Christensen og Klaus Høeck er indlysende primære forbilleder bag den »encyklopædiske systemisme«, som man godt kan kalde det, som Ursula Andkjær Olsens rige værk er ude på. »Havet er en scene« er overvældende og overlegen. En lyrisk totaloplevelse.
Er det lyrikken, der skal vinde i år?
