Dystopisk drømmespil

Bøger: »Vi er amøber« Indrømmet. Titlen på Anne-Louise Bosmans nye digtsamling »Vi er amøber«, lyder som en klicheramt teenagers dystre dom over verdens fortrædeligheder og medmenneskelighedens udhungrede tilstand.

4 af 6 stjerner

Men man bliver overrasket. For nok er der i digtsamlingen tale om et udpræget dystopisk og intimiderende univers, men der er absolut ikke noget søgt, nemt eller forudsigeligt ved Bosmans digte. Der er derimod tale om en yderst velkomponeret, gennemtænkt og særegen digtsamling, der i sin enkelhed summer af en kynisk, bizar gådefuldhed – ja et nærmest esoterisk, forvrænget mørke. Hvis man nogensinde skulle være så heldig at læse digte skrevet af et surrealistisk orakel med en svær depression, så tror jeg, at digtene ville lyde som Bosmans »Vi er amøber«. Det kan klart anbefales at lytte efter – ikke mindst pga. Bosmans præcise billedsprog, virkningsfulde kontraster og selvmodsigende tale: »Dette øje skal ikke fortælle. Øjet er et låg/ der kan åbnes/ munden et hul at falde ned i. Der er ting/ der skal siges/ men ikke noget at tale om.«