Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:
Tegneserie::

Dekandence og nazisme

Den amerikanske tegner Jason Lutes er på flere måder karakteristisk for den markante udvikling af tegneseriemediet, som har fundet sted i USA i det seneste par tiår ved hans høje ambitionsniveau og vedholdende kunstneriske vision.

4 af 6 stjerner

Siden 1996 har han arbejdet på den historiske føljeton »Berlin«, der følger en række personer i den tyske hovedstad i årene op til den nazistiske magtovertagelse. Serien er fortalt i stramme, lidt stive tegninger, og lider indimellem, som andre historiske romaner, af at blive tynget for meget af forfatterens research. I forhold til første del, der udkom på dansk for et par år siden, er der dog kommet mere knald på historien, der her eksponerer de brølende 20ere i Berlins natteliv med nøgenorgier og kokainbrug. At Lutes har lagt mange overvejelser ind i bogen fremgår blandt andet af beslutningen om aldrig at vise hagekorset i serien, da symbolet ifølge tegneren stjæler for meget af læserens opmærksomhed. Man kan derfor ikke beskylde Lutes for overfladisk nazifascination, men til gengæld lægger tegnerens udsøgte pertentlighed en lidt for kraftig dæmper på de dekadente optrin.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Pondus