29. september 2008, 19:30 – opdateret 29. september 2008, 21:41

»Man skal kende terroristerne på deres gerninger. Vi kan diskutere herfra og til evigheden, hvad der driver dem, og om de er troende muslimer eller ej. Men i sidste ende er det deres handlinger, vi skal kende dem på. Uanset deres »idealisme« og »ædle« motiver, så er de moralsk usle personer, hvis handlinger medfører lidelse. Og så er det fuldkommen ligegyldigt, om det drejer sig om Baader-Meinhof, PFLP eller dyreværnsfolk.«

Det siger Michael Burleigh, der er meget direkte og klar i sit sprogbrug. Han begyndte som middelalderhistoriker og arbejdede sig tidsmæssigt op til Anden Verdenskrig, som han skrev om i den kritikerroste bog »The Third Reich. A New History«. Hans bøger er nytænkende og provokerende, men ikke så ekstreme, at de har afholdt ham fra at få professorater og anerkendelse i akademiske miljøer. Senest har han kastet sig over terror, og nu foreligger hans seneste bog »Terror«, der på engelsk havde den bedre titel »Blood and Rage«. Her tegner han de lange historiske linjer fra tidlig moderne politisk terrorisme i 1800-tallet og frem til vore dage. Han mener, vi har brugt alt for meget tid, krudt og akademisk snak på at forstå terroristerne og deres baggrund:

»De fleste af dem aner intet om religionen eller verden, men drives af kedsomhed, bitterhed og misundelse over for Vesten. Vi må ikke forfalde til den værdirelativisme, der har præget ikke mindst Europa og tro, at vi selv er skyld i terroren, og at vi endelig skal forstå terroristerne. Så meget er der nemlig ikke at forstå.«

Vesten mangler selvtillid

Michael Burleigh er konservativ. Han skriver jævnligt kommentarer til engelske aviser og er inde i kredsen omkring den konservative leder David Cameron, der sandsynligvis bliver Englands næste politiske leder. Hans baggrund er det engelske akademiske universitetsmiljø, men han oser af foragt for denne akademiske verden:

»Det er en verden præget af gamle venstrefløjsholdninger, som kommer til udtryk gennem deres irrationelle had til USA og Israel. Her trives den kulturrelativisme, der blev mode, da deres egne venstreradikale holdninger faldt til jorden. De britiske universiteter modtager penge fra bl.a. Saudi-Arabien, samtidig med de engelske universitetslærere forsøger at boykotte Israel, som de mener er en apartheid-stat ligesom Sydafrika.«

Siger du, at vi i Vesten står svagt, fordi der er miljøer i Vesten, der ikke tror på vores sag?

»Ja, i høj grad. De vestlige samfund er præget af mangel på tro på egne værdier, altså det vi kalder kulturrelativisme – specielt svækker den gamle venstrefløj vor parathed til kamp, fordi den altid har hadet Vestens kultur og ikke mindst USA, men også fordi den har så travlt med at finde på undskyldninger og forklaringer for den radikale islamisme og nægter at se virkeligheden i øjnene.«

Hvad er den virkelighed?

»At terrorismen er en alvorlig trussel, hvor vi risikerer, at islamister en dag bruger masseødelæggelsesvåben. At islamismen også vokser blandt muslimer i Vesteuropa, og at alt for mange af dem er parat til at acceptere vold og går ind for sharialove – selv i England. De venstreorienterede vil ikke se denne virkelighed, men forsøger altid at lægge skylden på os selv og vor behandling af muslimer.«

Man møder dog også venstreorienterede, der ser islamismen som en reel trussel.

»Det gør man, men de er få, og de vil altid udmale sig en imaginær højrefløj bestående af nationalister og fascister som en større fare end den, vi vitterlig står overfor. Hadet til USA og indbildte racister og fascister er så sygelig rodfæstet, at de er blevet apologeter for de mest reaktionære elementer inden for islam og bøjer sig for deres krav og f.eks. slække på ytringsfriheden.«

Set med muslimers øjne har vi vel også forbrudt os mod dem med vor imperialisme?

»Det er en mærkelig gammeldags måde at se det på. De bedste og mest civiliserede forhold i de tidligere kolonier skyldes den dag i dag det engelske imperiums indflydelse. Dette imperium bragte meget godt med sig, og de tidligere kolonier ville sandsynligvis være langt værre stillet, hvis det ikke havde været for denne foragtede imperialisme.«

Internettets magt

Michael Burleigh, 52 år, er en del af den globaliserede verden. I hans CD-samling står rai-musik fra Algeriet, og han læser med glæde forfattere fra Indien og Egypten. Han er en konservativ skeptiker, der gerne kritiserer USA og England. Han har en dybt skepsis over for den engelske elite, som han siger er rådden indefra. Han mistænker det engelske udenrigsministerium for at være villig til at indgå et hvilket som helst kompromis med muslimske regimer, fordi det altid har været præget af pro-arabiske embedsmænd. Han peger endvidere på det engelske juridiske systems nylige accept af shariadomstole. Det er udtryk for, at den engelske elite er grebet af kulturrelativisme og ikke magter at se, at det engelske juridiske system kan undermineres. Men han frygter også, at den manglende kampvilje mod islamismen kommer fra en helt anden kant, nemlig den unge generations virtuelle nye virkelighed, hvor fakta og fiktion blandes:

»Det er bekymrende at se, at mange unge bliver så stærkt påvirket af nettet, at de tror på hvad som helst. De er lette ofre for konspirationsteorier om, at CIA eller MOSSAD stod bag terroren 11. september 2001. Der er en forvirring i vor kultur, der afsætter sig som fantastiske historier uden bund i virkeligheden. Mange unge aner ikke, hvad der er sandt og falsk om vor historie og kultur, og derfor er de nemme ofre for også islamisters påstande.«

Hvad kan man gøre?

»Ikke meget andet end at stå fast på vor viden og værdier. Men man kan blive dybt bekymret, når man ser, hvor svært det er at overbevise offentligheden om sandheden. Når en dybtgående undersøgelse af prinsesse Dianas død afviser, at MI6 stod bag hendes død, så skulle man tro, at den sammensværgelsesteori var aflivet, men alligevel møder man den.«

Hvad har denne mangel på virkelighedsforståelse at gøre med konfrontationen med islamisme?

»Fordi muslimer effektivt udnytter uvidenheden. De bilder offentligheden ind, at der eksisterer en korsfarer-zionist-sammensværgelse. Eller de omskaber i FN-regi konferencer til at være kampagner mod den vestlige verden og gør sig selv til offer, hvilket kun passer alt for godt til den vestlige verdens mangel på tro på egne værdier og iboende skyldfølelse.«

Er vort problem, at vi på grund af denne skyld og værdirelativisme ikke kan forholde os til ondskaben?

»Historikere som jeg opererer ikke med begrebet ondt. Men når en terroristgruppe tidligere i år fik to kvinder med downsyndromet til at blive selvmordsbombere på et marked i Bagdad, så mangler man videnskabelige ord for dens slags handlinger.«

Har terrorismens væsen forandret sig gennem tiderne?

»Fundamentalt set nej, og det er en fejl at tro, at vi med 2001 gik ind i en ny fase. Man skal ikke undervurdere tidligere terroristers menneskeforagt og moralske afstumpethed. I 1994 kidnappede algeriske terrorister et fransk Airbus-fly og havde intention om at flyve det direkte mod Eiffeltårnet. Katastrofen blev undgået med nød og næppe, så der er sådan set intet nyt der.«

Er terrorister i dag mere præget af religiøs fanatisme og irrationalitet?

»Det er jeg ikke sikker på. Det er rigtigt, at stadig flere mennesker slås ihjel ved terroraktioner, men det skyldes i højere grad teknologiske muligheder, og at massemedierne automatisk eskalerer handlingerne, for det, terroristerne ønsker, er at få verdens opmærksomhed, og med den stigende konkurrence om mediernes tid må terroristerne gøre deres aktioner stadig mere blodige og spektakulære.«

Michael Burleigh: »Terror«. Lindhardt og Ringhof, 544 sider, 399 kr.