10. december 2009, 22:30

I den syndflod af krimier, som bogbranchen udsætter os for, er der gudskelov også gedigne overraskelser. Kreative forlag søger nye jagtmarker i lande og regioner, vi normalt ikke får mange krimier fra. Lige nu kan man med fordel tage et smut til Middelhavet, hvor Jean-Claude Izzos »Total Kheops« og Gianrico Carofiglios »Med lukkede øjne« strutter af livgivende, litterære D-vitaminer. Disse to mesterlige krimier stjæler billedet fuldstændigt fra en tredje middelhavsudgivelse, »Øjet der ser«, Giorgio Falettis opfølger til bestselleren »Jeg dræber«.

Mens man læser »Total Kheops« af Jean-Claude Izzo, spørger man konstant sig selv, hvorfor i alverden den ikke er udkommet på dansk før? Bogen er fra 1995 og første bind i Marseille-trilogien, som Izzo afsluttede i 1998. Selv døde han i 2000, men trilogien om forstadsstrisseren Fabio Montales er blevet en klassiker i fransk kriminallitteratur.

Fabios skarptskydende kolleger på politigården i den franske havneby er for længst holdt op med at tage ham alvorligt. Han er en slap pædagogbetjent, synes de, og optræder mere som socialrådgiver end betjent for de multietniske unge i forstæderne. Det vendes der op og ned på i det totale kaos, der opstår efter drabene på to barndomsvenner i bandeopgør og med voldtægten og mordet på Fabios unge veninde, Leila. Fabio får igen et mål i livet. Han vil opklare mordsagerne, koste hvad det vil.

Izzo er formidabel til at kortlægge sit elskede Marseille. Han gør det med plottet, der er en opvisning i, hvordan man kommer tæt på byen. For som han skriver: »Byens skønhed lader sig ikke fotografere. Den skal leves. I Marseille vælger man side. Lidenskabeligt. Om man er for eller imod er ligegyldigt, bare man er. Vildt og blodigt. Først da bliver det, der er at se, synligt.«

Så vildt og blodigt lader det suveræne plot os opleve Marseille set nedefra. Byens heksekedel af nationaliteter forvandles til en levende spiral, hvor generationers kamp for og håb om et bedre liv er hudløst skildret. Banditter i alle aldre og størrelser, italiensk mafia og nationalfront-aktivister indgår uhellige alliancer efter forgodtbefindende, mens unge håbefulde Laila'er ender som tragiske ofre. De kapitler, hvor Izzo får kædet mordet på hende sammen med resten af plottet, er skrækindjagende godt drejet. Man kommer til at tænke på amerikanske James Ellroy, mens man læser, men Izzos kvinder er meget mere interessante.

Intim og ægte krime

Bari er en anden havneby ved Middelhavet, og her trives korruption i bedste velgående. Det overrasker ikke den syditalienske forsvarsadvokat Guido Guerrieri i »Med lukkede øjne«. Det kommer mere bag på ham, at han sætter sin egen karriere på spil ved at sige ja til at være advokat for Martina, der har anklaget ekskæresten for chikane og overgreb. Den anklagede er nemlig søn af en prominent dommer i byen, og systemets spidser rotter sig sammen for at tage livet af sagen og miskreditere kvinden og hendes advokat.

I modsætning til de episke sus, som Izzo skaber i »Total Kheops«, er det det intense kammerspil, Gianrico Carofiglio mestrer i »Med lukkede øjne«. Forfatteren er selv bosat i Bari, hvor han til dagligt er anti-mafia dommer. Det forklarer måske, hvorfor scenerne i retssalen fungerer så fantastisk godt og virker så ægte, men det forklarer ikke den poetiske gnist, der gennemsyrer hele Carofiglios roman og er dens virkelige force.

Dramaet i Bari bliver mindst lige så blodigt som det i Marseille, men i de intime nærbilleder, som Carofiglios advokat giver os, sniger det sig uventet ind på os. I scenerne med Guidos kæreste, på byvandring eller på besøg hos boghandleren med ham alene, er man lige ved at glemme, det er en krimi, man læser. Gang på gang falder man i staver over de tanker, Guido gør sig, og henfalder til bare at sidde og kramme bogen for at nyde de sproglige og filosofiske efterdønninger af for eksempel en samtale om faldskærmsudspring.

Søster Claudia, der behersker kinesisk boksning og kan slå fra sig med lukkede øjne, står ved Guidos side i Martinas retssag. Hun ved noget om, hvordan svage tackler stærke modstandere. Men både nonnen og advokaten famler selv efter modet til at leve, som de inderst inde ville ønske, de kunne gøre det. Det er indblikkene i deres stærke skrøbelighed, der slår benene væk under én, mens man læser »Med lukkede øjne«.

Selv Nuser må forarges

»Øjet der ser« af Giorgio Faletti føles som det rene idioti oven på de to andre krimier fra Middelhavet. Faletti bor på Elba, men sværmer for mondæne, internationale scener, hvor de rige og de smukke kommer i fare. I »Jeg dræber« gik en seriemorder amok i Monte Carlo. Efter enkelte scener i Rom foregår den nye bog hovedsageligt i New York. Borgmesterens søn bliver myrdet, og da Jordan, borgmesterens bror og forhenværende kriminalbetjent, tropper op på gerningsstedet, kan han med et halvt øje se, det er et seriemord. Ikke nok med det. Han kan også se, at seriemorderen iscenesætter sine ofre som figurerne fra Charles M. Schulz' tegneserie »Radiserne«, og ved øjeblikkelig, at næste offer på listen selvfølgelig er en Trine.

Normalt er jeg med på den værste, men mamma mia, her må selv jeg stå af, især da Jordan får bistand til at finde radisemorderen fra den italienske kriminalkommissær Maureen Martini. Hun har fået indopereret hornhinder, der tilhørte borgmesterens søn, og kan nu se hans gamle synsindtryk.

Det lyder måske morsomt, men bliver ikke engang ufrivilligt komisk, når Faletti holder skruen i vandet og sprøjter siderne ud. Alle medvirkende er degenererede, rige, kunstneriske typer og så komplet intetsigende skildret, at selv Nuser må blive forarget.

JEAN-CLAUDE IZZO: »Total Kheops«. Oversat af Jesper Tang. 408 s. 199 kr. Labyrint.

GIANRICO CAROFIGLIO: »Med lukkede øjne«. Oversat af Annemette Fogh. 214 s. 299 kr. Hr. Ferdinand.

GIORGIO FALETTI: »Øjet der ser«. Oversat af Lorens Juul Madsen. 464 s. 299,95 kr.
Bazar.