Tasmanske skovbrande sender australiere på flugt
Røgen fra de kraftige skovbrande, der hærger kronprinsesse Marys hjemstat Tasmanien, kan ses over store de af den australske ø. Her ses de nærmest tordenagtige røgskyer fra stranden Carlton, ca 20 kilometer øst for hovedstaden Hobart.
Store områder er lagt øde efter voldsomme skovbrande har raseret gennem landskabet. Her ses flere udbrændte boliger i området mellem Dunalley og Boomer Bay i Tasmanien, 240 km syd for Australien.
Fredag var temperaturen oppe på 41,8 grader i Hobart. Lørdag faldt temperaturen, men brandene fortsatte og to brande er ude af kontrol.
Luftfoto over Dunalley, der ligger 55 kilometer fra øens største by, Hobart, og som er et af de værst ramte områder.
En af brandene strækker sig over 30 kilometer.
Skovbrandene er de værste i Australien, siden 'den sorte lørdag' for fire år siden, hvor 173 mennesker mistede livet i Victoria-distriktet.
Mandag skulle den australske premierminister, Julia Gillard, have besøgt den lille by Dunalley. Et besøg, der er blevet aflyst, da mere end 65 huse, byens politistation og skole er udbrændt totalt som følge af flammerne.
Australsk politi og brandvæsen gennemsøger nedbrændte huse og landsbyer, efter at 100 mennesker er meldt savnet som følge af de kæmpemæssige skovbrande.
Over bakkerne nær Forcett, omkring 25 kilometer øst for hovedbyen Hobart ses røgen fra flammerne, der indtil videre har udbrændt over 80 hjem efter temperaturerne slog nye rekorder i Tasmanien.
Tusindvis af australiere er blevet evakueret fra deres hjem, som følge af de skovbrande der har hærget Kronprinsesse Marys hjemstat Tasmanien siden fredag.
I alt er næsten 3000 mennesker blevet evakueret fra deres hjem, efter skovbrandene brød ud, hvoraf mere end 40 stadigvæk brænder.
