Hillary Clinton i Danmark
USA's udenrigsminister Hillary Clinton er på besøg i København. Torsdag formiddag sejlede hun på Københavns kanal sammen med udenrigsminister Villy Søvndal og den amerikanske ambassadør i Danmark, Laurie Susan Fulton (tv). De er på vej fra Hotel Marriott til Amalienborg, hvor Clinton skal i audiens hos dronningen.
Hillary Clintons dag i København lægger ud med en sejltur op til Amalienborg sammen med udenrigsminister Villy Søvndal (SF). Her stifter hun klokken 10.30 bekendtskab det royale Danmark , når hun skal i audiens hos Dronning Margrethe. Herefter haster 64-årige Hillary Clinton videre til Det Kongelige Bibliotek i den Sorte Diamant, hvor en stor gruppe unge studerende vil stå parat til at møde USA's udenrigsminister.
Efter mødet med dronningen skal 64-årige Hillary Clinton haste videre til Det Kongelige Bibliotek i den Sorte Diamant, hvor en stor gruppe unge studerende vil stå parat til at møde USA's udenrigsminister.
De studerende vil debattere med Hillary Clinton om internationale og globale udfordringer med de unge i fokus. Alle billetter er revet væk til arrangementet, og TV2 vil i samme ombæring foretage et større interview med kvinden, der var præsidentfrue i USA i otte år.
Kort tid før klokken 16 møder Hillary Clinton Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i Statsministeriet. Det er på møderne med hende og Villy Søvndal, at forventningerne til de fremtidige fælles udenrigspolitiske beslutninger mellem de to allierede lande bliver afstemt.
Klokken 16 taler Hillary Clinton i Landstingssalen på Christiansborg om grøn vækst. Herefter er det officielle besøg i Danmark slut, og forud venter en tur til Norge og Sverige. Fra den 4.-7. juni besøger Hillary Clinton Georgien, Armenien, Aserbajdsjan og Tyrkiet, hvor hun blandt andet skal drøfte den regionale sikkerhedssituation.
