TV-chef hilste på børnesoldater fra terrorgruppe

Under en rejse til PKK-lejre mødte direktør for det kurdiske ROJ TV børnesoldater helt ned til otte-ni år. Nye fotos dokumenterer mødet, som Unicef vil kigge på.

Under ROJ-direktørens rejse til PKK-lejrene i Nordirak, så de flere unge beboere. 
Under ROJ-direktørens rejse til PKK-lejrene i Nordirak, så de flere unge beboere. 
Sagen om kurdiske ROJ TVs forbindelser til terrorgruppen PKK får internationale konsekvenser.

FNs hjælpeorganisation for børn, Unicef, vil tage sagen op som følge af nye afsløringer, som Berlingske Tidende offentliggør i dag.

I vores undersøgelse af sagen mod ROJ TV er vi kommet i besiddelse af billeddokumentation, som viser en tidligere direktør for ROJ TV i en PKK-lejr i Nordirak i selskab med børnesoldater. PKK er optaget på EUs terrorliste.

Billedserie: PKK-lejrens unge beboere
Deltag i debatten: Skal Danmark smide ROJ TV ud?

De nye billeder får generalsekretær Steen Andersen fra Unicef Danmark til at reagere skarpt:

- Brugen af børnesoldater er en klar overtrædelse af børnekonventionen, fastslår han.

- På baggrund af disse oplysninger vil jeg nu rette henvendelse til vores folk i området og orientere dem. Denne situation er særlig, idet en tv-station, som sender fra Danmark, er involveret. Derfor kan jeg godt indlede denne proces med henblik på en officiel påtale fra Unicef, siger Steen Andersen.

Børn ender i krig af mange årsager



Formelt er det Unicef i lokalområdet – i dette tilfælde Irak eller Tyrkiet – som skal sende en påtale til den part, som ifølge Unicef bryder børnekonventionen ved at anvende børnesoldater – altså her PKK. Unicef kan samtidig tilbyde hjælp til at få børnene væk fra livet i en militær gruppe.

Billedserie: Se de eksplosive billeder fra ROJ-direktørens rejse til PKK-lejren
Tema: Læs alt om ROJ-TV sagen "Den kurdiske forbindelse"

Steen Andersen vil ikke kommentere ROJ TVs rolle i sagen. ROJ TV har i årevis forpestet forholdet mellem Tyrkiet og Danmark. Tyrkerne anklager tv-stationen for at være talerør for en terrorgruppe og kritiserer Danmark for at give den husly.

Generalsekretæren oplyser, at der kan være adskillige grunde til, at børn bliver involveret i krig. Nogle bliver tvunget, andre melder sig frivilligt – ofte i mangel af alternativer.

- Børnesoldater er oftest de nemmeste at overtale til at udføre det beskidte arbejde som for eksempel at gå gennem minefelter, og de lærer hurtigt. Vi har tilfælde af børn på 10-11 år, som kan håndtere en AK-47. Men børn bliver også brugt til andre ting som køkkentjans eller sex-ydelser, siger han.

Meldinger om 3.000 PKK-børnesoldater



Der findes ikke officielle bekræftelser af, at PKK bruger børnesoldater. Men internationale organisationer – bl.a. Unicef – oplyser, at der i 1998 var rapporter om, at PKK havde 3.000 børnesoldater, her af 300 piger.

Billederne, som Berlingske Tidende offentliggør i dag, er taget i 2006. Børnenes alder er ud fra billederne svære at bestemme. De yngste er formodentlig 14-16 år.

Ifølge international ret er det en krigsforbrydelse at sende børn under 15 år i krig. Børnekonventionen henstiller til, at børn har ret til at blive beskyttet mod krig, vold og konflikter. Ifølge konventionen defineres et barn som et menneske under 18 år.
 

Forældre fik nej til at få datter udleveret



Den daværende direktør for ROJ TV, Manouchehr Zonoozi, bekræfter mødet med børnesoldaterne. Han vurderer, at de yngste børn, han så, var otte-ni år gamle. De yngste fik skoleundervisning; de ældre blev undervist i våbenbrug og kamp og i den kurdiske historie med vægt på PKK og bevægelsens grundlægger, Abdullah Öcalan.

Læs også: ROJ-chef fik skydetræning hos PKK
Læs også: Politiets nøglevidne vil ikke høre flere løgne

Han oplyser tillige, at de fleste børn i lejrene kom fra Iran eller Europa og ikke havde deres forældre med. Der er kurdiske mindretal i såvel Tyrkiet som Iran, Irak og Syrien, og der er ca. 1,5 mio. kurdere i diasporaen – flest i Tyskland.

- I en flygtningelejr i Irak mødte jeg en syrisk-kurdisk familie. De ledte efter deres datter, som var flygtet til PKK. Men PKK ville ikke give hende tilbage til familien. Det gjorde mig rigtig ked af det, fortæller Manouchehr Zonoozi.

Oplevelsen har plaget ham med dårlig samvittighed lige side, siger han:

- De gik rundt i militstøj. Det er uretfærdigt, og ROJ TV og myndighederne lukker øjnene for problemet. Det var medvirkende til, at jeg besluttede at gå til politiet med min viden.

Dansk efterforskning er fire år gammel



Som omtalt i Berlingske Tidende i går kontaktede den tidligere ROJ-direktør politiet for over et år siden. Politiet har lige så længe været i besiddelse af billederne af ham sammen med børnesoldaterne, ligesom de har andre fotos, der viser ham og en anden ROJ-chef i selskab med bl.a. den øverste PKK-leder Murat Karayilan. Alligevel sender ROJ TV ufortrødent videre på dansk licens, og ingen på tv-stationen er forsøgt stillet til ansvar.

Læs også: Politiet sylter terrorbeviser mod ROJ-TV

Statsadvokaten for København, Lise Lotte Nilas, afviser, at beviserne er blevet syltet.

Justitsminister Lars Barfoed (K) forsikrer samtidig, at anklagemyndigheden ”hurtigt” er klar med en afgørelse om, hvorvidt nogen kan bringes til ansvar. Efterforskningen er fire et halvt år gammel.

Dansk Folkeparti har kaldt ministeren i samråd. Socialdemokraterne og SF kræver en uvildig undersøgelse af efterforskningen.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.