ROJ-chef fik skydetræning hos terrorbevægelse

Direktøren for ROJ TVs største leverandør prøveskød en AK 47-riffel under en rejse til PKK-lejre. Direktøren for ROJ TV i København var også til stede.

Chefen for den største leverandør af nyheds- og debatprogrammer til det kurdiske ROJ TV fik skydetræning under en rejse til PKK-lejre i 2006. Det dokumenterer billedet ovenfor.

På billedet ses daværende administrerende direktør Metin Yüce fra det belgiske produktionsselskab ROJ NV under skudøvelsen, som foregik med en AK 47-riffel – også kaldet en Kalashnikov.

Billedserie: Se de eksplosive billeder fra ROJ-direktørens rejse til PKK-lejren
Læs også: Politikere kræver svar fra Lars Barfoed i ROJ TV-sag
Tema:
Læs alt om ROJ TV og den kurdiske forbindelse

Med på rejsen var daværende administrerende direktør for ROJ TV, Manouchehr Zonoozi.

Billedet har været i Københavns Politis besiddelse siden april 2009. Akkurat som en stribe andre billeder, der dokumenterer, at ROJ TV på ledelsesniveau har tætte forbindelser til PKK.

Men som Berlingske Tidende skriver i dag, har Statsadvokaten for København endnu ikke besluttet, om der er grundlag for en straffesag imod ROJ TV for at have forbindelse med PKK. PKK er på EUs terrorliste. ROJ TV har heller ikke fået frataget sin danske sendetilladelse.

Læs også: Da ROJ TV gik i bjergene
Deltag i debatten: Skal Danmark smide ROJ TV ud?
Læs også: Politiets nøglevidne vil ikke høre flere løgne

Berlingske Tidende har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Metin Yüce i Belgien. Han er ikke længere direktør for ROJ NV.

ROJ NV har i flere omgange været i belgisk politis søgelys for kontakter til PKK, og deres studier i byen Denderleeuw ved Bruxelles er flere gange blevet ransaget.

Ifølge Berlingske Tidendes oplysninger var Metin Yüce blandt de tyve personer, som belgisk politi arresterede i forbindelse med deres razzia af ROJ TVs studier og formodede PKK-adresser i marts i år. Alle er siden løsladt igen.