28. januar 2011, 11:50

Pigerne sidder på skolebænken søndag eftermiddag med notesblokke, kuglepenne, de nyeste smartphones og den vigtigste fagbog: Koranen. Blå og grønne øjne lytter inde under brune, leopardplettede og sølvstribede tørklæder. Pigerne bærer alt fra støvler, ballerinasko og den amerikanske gummiskoklassiker All Stars. Vinterkulden trækker ind fra vinduerne hos Islamisk Trossamfund i Københavns nordvestkvarter. Der er revner i det røde betongulv. Døren dæmper lyden af højtalerne, hvor imamens stemme fortæller, hvordan blodet løber under en halal-slagtning.

Pigerne er i gang med at træffe en kontroversiel beslutning, og de ved det: Mange af dem vil konvertere til islam. Nogle vil lade sig vie islamisk. Alligevel har de ingen illusioner: Deres valg vil blive mødt med alt fra mild undren og overbærenhed fra omgivelserne til fordømmelse, fortæller de til undervisningen.

Katrine Nilsson er 18 år i dag. Kort før hun fyldte 17, sagde hun den islamiske trosbekendelse på imam Abdul Wahid Pedersens kontor. Det tog få minutter, før to vidner så en ny muslim blive til.

»Han er selv konvertit. Så jeg følte, han kunne sætte sig i mit sted,« siger hun.

Forud for konversionen havde hun læst meget om islam og gået til undervisning i Sunni-moskéeen på Vibevej i København. Og hun begyndte at diskutere islam med den kollega på tankstationen, der kort efter hendes 18-års fødselsdag blev hendes husbond både efter dansk og islamisk lov.

De lever i dag sammen efter Koranens fem søjler og beder alle døgnets bønner, samtidig med at hun læser HHX i Ishøj. Han læser jura på Københavns Universitet.

Berlingske fortalte i går, om danske piger på bare 16 og 17 år, der lader sig vie islamisk uden deres forældres samtykke. Men til Katrines bryllup festede både hendes og hans familie med. Desuden ventede hun, til hun blev 18 år, siger hun.

En blanket for udmeldelse af Folkekirken blev måden, Katrine Nilsson fortalte faren om sin nye tro. Hun manglede sin værges underskrift. Han tog det »pænt«.

Men det er langt fra billedet i alle konvertitters hjem, siger Tina Gudrun Jensen, en af forfatterne til undersøgelsen om »Nye Muslimer i Danmark.«

»I første omgang har familien meget svært ved at acceptere, at deres barn er blevet muslim. Fordi det er en identitet, der er behæftet med så megent ballade og negativ omtale i medierne. Så det er ikke ligefrem et drømmescenarie for forældrene.«

Fascineret af profeten

For Katrine Nilsson var faderens accept vigtig, og hun var glad for finde en mening med livet.

»Jeg havde hørt så mange dårlige ting om islam. Så det blev jeg nødt til at undersøge og ikke bare lytte ukritisk til. Det viste sig, at der er rigtig mange gode ting ved islam, for eksempel blev jeg fascineret af profeten Muhammeds person, hvilket hjalp mig til at blive et bedre menneske,« siger hun.

Der er kun få ledige stole i undervisningslokalet. Nogle kommer nysgerrige direkte fra gaden, andre er for længst konverteret. Ved katederet sidder Bettina Meisner, der blev muslim i 80’erne.

»Dengang jeg konverterede, var vi kun en håndfuld,« fortæller hun.

I dag viser de fremmødte piger et markant anderledes billede. Den mest omfattende stikprøve-undersøgelse af konvertitmiljøet i Danmark pegede i 2007 på, at der er op til 2.800 konvertitter. Andre eksperter vurderer, tallet er det dobbelte. Aldersgruppen på dagens fremmødte tangerer undersøgelsen godt: 36 pct. rocent konverterer, mens de stadig er teenagere, og 42 pct. rocent mens de er mellem 20 og 29 år.

Ifølge forsker fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Tina Gudrun Jensen, der er medforfatter til undersøgelsen, er det naturligt, at konvertionsalderen er lav.

»Faktisk hører konversion og ungdom generelt sammen - det er ligegyldigt hvilken religion, der er tale om. Det skyldes, at det er i ungdommen, man har mange af de her overvejelser om identitet, og hvad meningen er med livet,« forklarer hun.

Selv om Katrine Nilsson er ung og møder mange, der ikke forstår hendes valg, tvivler hun ikke selv.

»Jeg vil titusind gange hellere have islam, og udsættes for nogle negative mennesker, der ikke forstår mit valg, end at leve uden islam,« siger hun.