Berlingske Mener

Zigzag-kursen duer ikke

Det år, som vi snart forlader, er med god grund blevet døbt totusind og træls. I sin nye økonomiske redegørelse erkender regeringen da også selv, at den kickstart, der skulle have sat gang i væksten i 2012, er blevet en koldstart. For året som helhed er der nu udsigt til, at bruttonationalproduktet falder med 0,4 pct. Det selvom regeringen har gjort det lettere for kommunerne at bruge flere penge og midlertidigt forbedret fradragsmulighederne for erhvervsinvesteringer. Også forsøgene på at stimulere den private efterspørgsel, som blev forfulgt under VK-regeringen, har haft ringe effekt.

De penge, danskerne har fået frigivet ved melde sig ud af efterlønsordningen og SP-pensionen, er sparet op eller anvendt til at nedbringe gæld. Danskerne forbereder sig på, at de dårlige tider kan vare ved. Det kan man ikke bebrejde dem. Siden finanskrisen brød ud i 2008, har de oplevet, at 200.000 arbejdspladser i den private sektor er forsvundet. Ledigheden er ikke stor målt med europæiske alen, men jobmarkedet er trægt, og den omvendte formueeffekt i form af faldende boligpriser lægger stadig en dæmper på forbruget. Samtidig mærker både virksomheder og borgere kreditstramningen i bankerne, der fortsat lider under efterveerne af finanskrisen. De har forhøjet rentemarginalen voldsomt for at kunne tjene penge til opfyldelse af de politiske krav om forstærket soliditet. Derved svækkes effekten af den lave rente. Vi står, som den kommende nationalbankdirektør Lars Rohde har påpeget i Berlingske, i nogen grad tilbage med banker, som har svært ved at løfte deres opgave, fordi tabene ikke er taget hurtigt nok til at gøre plads til nye lån.

De seneste års erfaringer viser, at det er svært at føre konjunkturpolitik, der på kort sigt påvirker udviklingen i positiv retning. Offentlige investeringer kan ikke styres, så de virker effektivt, og større rådighedsbeløb hos borgerne bliver ikke anvendt, hvis tilliden til fremtiden er væk. Skal tilliden genskabes, må den økonomiske udvikling i Europa vendes. Isoleret set kan Danmark ikke gøre meget i den forbindelse. Men det er ikke rigtigt, som økonomiminister Margrethe Vestager siger, at regeringen gør, hvad den kan. Danskernes tro på fremtiden ville blive væsentligt stimuleret, hvis regeringen fremlagde en langsigtet økonomisk politik med det hovedsigte at genskabe de danske virksomheders konkurrenceevne. Det kunne ske ved at reducere selskabsskatterne og droppe de afgiftsforhøjelser på bl.a. energi, som er en del af regeringens politik. Med sit nidkære skatteregime over for virksomhederne forringer regeringen desuden systematisk det i forvejen dårlige investeringsklima. Nye skatter på kapitalfonde og reduceret adgang til at fremføre skattemæssige underskud er ikke tiltag, der får virksomhederne til at bruge regeringens investeringsvindue. Det hjælper heller ikke, at regeringen dropper boligjob-ordningen med skatterabat på boligforbedring, som er det eneste konjunkturtiltag, der har haft en positiv effekt på privatforbrug og beskæftigelse.

SRSF-regeringen har i sit første år på vigtige områder fastholdt reformkursen. Til gengæld er den dumpet på sin økonomiske politik. Men der er stadig næsten tre år til næste valg. Det er ikke for sent at lægge en langsigtet politik til gavn for den trængte private sektor i et samarbejde med den borgerlige opposition. Og hvis regeringen er heldig, kan den endda nå at virke inden 2015.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.