Berlingske mener

Vend gabestok til en fordel

Danskerne har i årevis kunnet se, hvad danske aktie- og anpartsselskaber betaler i selskabskat. Enhver, der interesserer sig for emnet, kan gå ind i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens regnskabsdatabase på nettet og få oplyst, hvad virksomhederne har betalt fem år tilbage.

Fra onsdag har borgerne også haft mulighed at se oplysninger om virksomhedernes selskabsskatter på SKATs hjemmeside. De fremstår dog uden på nogen måde at oplyse, hvad der er baggrunden for, hvor meget hvert enkelt selskab betaler. Og der er som bekendt mange faktorer, der spiller ind ved udregningen af selskabsskatten. F.eks. kan investeringer i bygninger, maskiner og forskning reducere skatten, fordi de er fradragsberettigede. Men den type investeringer er samfundsgavnlige. De skaber nye arbejdspladser og dermed skatteindtægter til samfundet. Desuden udgør selskabsskatterne kun en lille del af de skatter, virksomhederne betaler. Alene i øl- og sodavandsafgifter, ejendomsskat, energiafgifter og miljøafgifter betalte f.eks. Carlsberg sidste år 1,1 mia. kr. i skat til staten. Selskabsskatterne andrager godt 40 mia. kr. om året, men samlet set leverer private virksomheder over 450 mia. kr. i indtægter til det offentlige i kraft af selskabsskatter, afgifter og indkomstskat hos de medarbejdere, som de private virksomheder beskæftiger. Det er langt over halvdelen af det offentliges samlede udgifter, der på den måde betales af de private virksomheder.

Regeringens skattelister er officielt lavet for at skabe større åbenhed, som skatteminister Holger K. Nielsen skrev onsdag i Berlingske. Men samtidig udtrykte han håbet om, at listerne kan animere virksomhederne til at betale den skat, de rent faktisk skal betale. Når man ser på kommunikationen, kan formålet imidlertid alene være at sætte virksomhederne i en populistisk gabestok. Ellers havde man givet mere fyldestgørende oplysninger. Regeringens skattelister skal snarere ses i forlængelse af det nidkære skatteregime, den i forvejen praktiserer over for virksomhederne. Siden SRSF-regeringen kom til, har den bl.a. begrænset mulighederne for at modregne underskud i fremtidige overskud, ligesom kapitalfonde er blevet pålagt skærpet beskatning. Reklameafgifter og afgifter på lastbilkørsel venter forude. Samtidig ændrer skat jævnligt praksis i virksomhedssager til ugunst for selskaberne, ligesom virksomheder vedvarende forfølges ved domstolene, uagtet SKAT taber de fleste sager.

Det efterlader alt sammen indtrykket af en regering, der siger ét, men gør noget andet. Virksomhederne sidder tilbage med en fornemmelse af, at SRSF-regeringen nok vil have private virksomheder i Danmark, men »de skal ikke have det for nemt«. På den baggrund kan skattelisterne give anledning til en vis depression i virksomhederne. Men her på denne plads skal vi opfordre dem til at tackle udfordringen offensivt. For hvor misvisende listerne end er, så dokumenterer de dog, at vi stadig har virksomheder, der sikrer grundlaget for vores velfærdssamfund ved at betale skat og skabe arbejdspladser i Danmark. At få danskerne til at forstå det, kræver en supplerende kommunikation til den gabestok, Holger K. Nielsen har skabt. Den opgave må virksomhederne påtage sig i egen interesse, selvom de – det skal indrømmes – i forvejen har rigeligt at gøre med at klare dagen og vejen i et land med verdens højeste skattetryk.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.