"En udfordring, nemlig, der handler om, at alt for mange unge alt for let føler sig fristet til at lade en stor del af deres gymnasietid fylde med et fag, der giver rig mulighed for sjove diskussioner og luftning af personlige synspunkter om verdens tilstand."

Kære Berlingske.
Ved i hvad der står i bekendtgørelserne om samfundsfag i gymnasiet og i folkeskolen? Ved I at eleverne bl.a. skal bibringes viden om socialgrupper, livsformer og de forskellige velfærdsmodeller allerede i 9.klasse. Og her der ikke tale om sjove diskussioner, men om at kunne argumentere samfundsfagligt, altså ud fra viden om hvordan velfærdsmodellerne fungerer og måske også tage stilling (vurdere) hvilken model som er bedst og hvorfor.

Og i gymnasiet på B og A-niveau vil man så skulle kunne perspektivere de her modeller mere, sammenligne dem mere i dybden, og diskutere (dvs. opstille argumenter for og imod) samt vurdere om de er på vej mod konvergens, dvs. på vej mod at ligne hinanden og komme op med en argumentation om hvorfor det er sådan.

Og ifht. socialgrupper kigger vi på statistikker, bl.a. på dst.dk og eleverne skal diskutere hvorfor nogle mennesker bliver mønsterbrydere og andre ikke, bl.a. ud fra de statistikker vi arbejder med. Der er således ikke tale om 'luftning af personlige synspunkter'....men om at kunne redegøre, vurdere, og perspektivere ifht. hvorfor nogle mennesker flytter sig fra socialgruppe 5 til socialgruppe 1.
Og det kræver, at de lærer (det er vel derfor de går i gymnasiet) at læse statistikker korrekt samt at argumentere ud fra statistikkerne. Samt at være kritisk overfor statistikkerne...

Og mit indtryk er at mange elever vælger en studieretning med f.eks. engelsk på A-niveau med samfundsfag på B-niveau.
Berlingske burde hellere spørge om hvorfor 70% af alle unge mennesker absolut skal have en gymnasie-uddannelse, når der er brug for gode, solide, dygtige håndværkere, altså faglærte, i Danmark. Og komme med bud på hvad vi som samfund skal gøre for at flere unge til at vælge en håndværker-uddannelse...

Se, det er der perspektiv i.

hilsen
en samfundsfagslærer...

Det har altid handlet om at få det rigtige "snit". Du kan altid supplere med fag efterfølgende, men ikke ændre de karakterer du fik.
Derfor tager de kloge unge de fag som de synes er spændende eller de er gode til, får det snit de skal bruge og så supplere de efterfølgende.

Det er måske den diskussion B skulle kigge på? Giver det mening at systemet er sådan? (og giver det mening at man skal have en højere uddannelse for at få blog eller spalteplads i B)?

Måske er der en tendens til at mennesker der er præget af universitets (de videregående uddannelsers) tankesæt helst ser folk som sig selv? Viden og information fra biblioteker og internet erstatter (som jeg ser det) i højere og højere grad forældede lærebøger på universiteterne, og den viden har de allerfleste fri adgang til og mange bruger den, men kan ikke få "merit" for den, selvom de kan battle med universitetsuddannede.

Skulle vi måske til at tænke uddannelse på en helt ny (og tidssvarende) måde?